Hej Tor
Da min kæreste og
jeg mødte hinanden i marts 2009, var der en sang, jeg var meget glad for. Nu
skal vi giftes, og jeg vil gerne have bandet til at spille den. Men jeg husker
ikke meget andet, end at det var en duet med mand og kvinde (og jeg kan nynne
den, men det kan du jo ikke høre). Mit håb er, at du har et bud.
Christina
Hej Christina
Jeg kan
selvfølgelig ikke være sikker, men tidspunktet taget i betragtning vil jeg
skyde på, at det er ”Broken Strings” med James Morrison og Nelly Furtado. Måske
kan bandet nå at øve den, men vær opmærksom på, at det ikke er en lykkelig
kærlighedssang. Og tillykke med brylluppet!
Med venlig hilsen
Tor Bagger