Kategorier
Musiknyheder

Tina Turners store comeback

Efter en skilsmisse og nogle musikalsk tynde år vendte Tina Tuner i 1984 tilbage
til toppen med et sjældent set stort comeback. Albummet ”Private Dancer”
flyttede hende med stor præcision fra den amerikanske R’n’B-scene til en mere
moderne soulpop-lyd med et titelnummer leveret af Mark Knopfler fra gruppen
Dire Straits. Han havde indset, at det ville være malplaceret at han skulle synge
en tekst fra en kvindelig strippers synsvinkel, så han præsenterede i stedet
sangen for en begejstret Tina Turner og lod flere af Dire Straits-musikerne gå
i studiet med hende – men Knopfler holdt sig selv ude af indspilningerne og lod
Jeff Beck spille guitarsoloen på ”Private Dancer”.

På mandag udkommer en lidt
forsinket 30-års-jubilæumsudgave af Tina Turners store comebackplade med remasterede
numre som ”What’s Love Got To Do With It” og ”I Can’t Stand the Rain” og en
samling gamle remix og andre arkivfund fra dengang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *