Kategorier
Musiknyheder

Joy Division og 2. verdenskrig

Skelsættende plader bliver ofte remastered og genudgivet på CD, men en
restaureret LP udsendt på LP er noget helt særligt. Gamle fans og andre
nysgerrige kan nu gå ombord i nye vinyludgaver af Joy Divisions plader, som
allerede for otte år siden kom ud på CD i samme nyrestaurerede udgaver.

Tilhørere, der var med fra den helt spæde start i 1976, vil kunne have oplevet
det engelske band under navnet Warsaw, men da der samtidig huserede et punkband
med navnet Warsaw Pakt, måtte de unge musikere finde et andet navn for at undgå
forvirring. Alternativet Joy Division kan måske på overfladen forekomme
muntert, men navnet hentede de fra romanen ”House of Dolls”, som fortæller om
lejre med jødiske kvinder, der skulle stå seksuelt til rådighed for tyske
soldater under 2. verdenskrig, kaldet ”the joy division” (glædesdelingen,
red.).

Det er de to studiealbum ”Unknown Pleasures” fra 1979 og ”Closer” fra
1980, som Joy Division nåede at udgive før forsanger Ian Curtis’ selvmord, der
nu atter er på markedet for vinylelskere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *