Kategorier
Musiknyheder

Da David blev til Bowie

I sidste uge
fyldte han 69 og udsendte pladen ”Blackstar”, som fans og anmeldere har stået
på nakken af hinanden for at udråbe som et nyt mesterværk – og i morgen er det
50 år siden hans første pladeudgivelse under navnet David Bowie på singlen ”Can’t
Help Thinking About Me”. David Robert Jones, som han er døbt, havde tidligere udgivet
en stribe singler under navne som Davie Jones and the King Bees og Davy Jones
and the Lower Third, men i 1966 tog han konsekvensen af den forvirring, der
kunne ligge i, at forsangeren fra den populære gruppe The Monkees hed Davy
Jones.

Nogle år senere fortalte han til musikmagasinet Rolling Stone, at han
hentede sit kunstnernavn fra Bowie-kniven: ”Da jeg var 16 år gammel, var jeg
meget optaget af tung filosofi, og jeg søgte noget indlysende om at kunne skære
gennem løgnene og den slags”, forklarede Bowie i 1974.

Tidligere i dag kom nyheden
om, at den bredt favnende rock-pioner er død efter halvandet års kræftsygdom.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *