På
mandag er det ikke blot juleaften. Det er også 200 års-dagen for verdens nok mest
berømte julesalme. Herhjemme kender vi den som ”Glade jul, dejlige jul”, men
forlægget er ”Stille Nacht, heilige Nacht”. Historien om salmen, der er oversat
til ca. 140 sprog, begynder i 1816, hvor den nyuddannede præst Joseph Mohr
skrev den første tekst til ”Stille Nacht, heilige Nacht”. I en periode var Mohr
en populær hjælpepræst i byen Oberndorf, hvor han var med til at nedtone latin
til fordel for tysk i gudstjenesterne, så folk pludselig forstod det talte ord,
og han var en dygtig guitarist, som også spillede i kirken. Efter uenigheder
med ærkebiskoppen om disse fornyelser blev byens præst sat fra bestillingen, og
Joseph Mohr ragede uklar med byens nye, mere konservative præst Georg Heinrich
Nöstler, som endda spredte rygter om Mohrs fortid for at få hans ellers så
trofaste sognebørn til at vende sig mod ham.
Her kunne historien om Joseph Mohr
være sluttet med nedtur og evig glemsel, men op til julen i 1818 brød
kirkeorglet i Oberndorf sammen, og fader Nöstler ville ikke kunne gennemføre
sin julemesse som planlagt. Ifølge Silent Night Museum så Nöstler ingen anden
udvej end at tage imod et tilbud fra Joseph Mohr og organisten Franz Xaver
Gruber om at lade dem stå for en alternativ julegudstjeneste. Mohr fik Gruber til
at komponere en melodi til den julesalme, han havde skrevet to år tidligere, og
juleaften i 1818 blev ”Stille Nacht, heilige Nacht” fremført offentligt for
allerførste gang – på tysk og akkompagneret af guitar, hvilket var helt
usædvanligt efter datidens normer. I de følgende år vandt salmen udbredelse i
resten af det østrigske kejserrige og bredte sig lidt efter lidt til andre
lande.
I 1850 skrev Hans Agerbek den danske tekst ”Uforsagt, vær på vagt” til
Grubers melodi, men det var B.S. Ingemanns tekst fra samme år, der skrev sig
ind i de danske julehjerter: ”Glade jul, dejlige jul”.