I år kan Eric Clapton fejre intet mindre end
50-års-jubilæum som professionel musiker. I de tidlige år markerede han sig i grupper
som Yardbirds, Cream og Derek & The Dominos, inden han etablerede sig som
solokunstner. I den kommende uge udsender han et album fyldt med gamle sange, gamle
inspirationskilder og gamle venner med titlen ”Old Sock”. Lige som
guitaristkollegaen Gary Moore er Clapton gang på gang vendt tilbage til sine
blues-rødder, og denne gang gør han det blandt andet ved at genindspille Moores
”Still Got the Blues”. På den nye plade har den gamle ”guitargud” også besøg af
blandt andre Paul McCartney, Chaka Khan og JJ Cale.
Kategorier