Kategorier
Musiknyheder

007 nr. 24

Om få dage gør Agent 007 atter sin entré i biograferne med den nye film ”Spectre”,
som indskriver sanger og sangskriver Sam Smith i en særlig del af
musikhistorien. Det er nemlig den unge brite, der har leveret temasangen, sådan
som store stjerner gennem årene har gjort til de forudgående 23 James
Bond-film. Tidligere på året var der mange gætterier om, hvem der skulle levere
007-sangen denne gang, hvilket krævede en del diskretion fra Sam Smiths side,
eftersom sangen faktisk var på plads allerede sidste år:

– Det var sværere for
mig end normalt, fordi alle nærmest gættede det fra starten og sagde, det ville
blive mig, og jeg var nødt til bare at være utroligt god til at lyve, fortalte
Sam Smith i forbindelse med afsløringen af hans nye 007-punkt på CV’et. ”Spectre”
har dansk premiere på fredag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *