Der er
masser at fejre i år for fans af den gamle filmtrilogi ”Tilbage til fremtiden”.
Det er 30-året for den første film og 25-året for den tredje, men den sjoveste
mærkedag er, at 21. oktober 2015 den dato, som figurerer under Marty McFlys
tidsrejse til fremtiden. Det markeres med biografarrangementer, reklamestunts
og masser af fan-debat på nettet, og skal man tilsætte en smule musik, kan man
ikke komme uden om ”The Power of Love” med Huey Lewis and the News.
Sangen blev
skrevet til den første film og høres dels i en scene, hvor Michael J. Fox’
hovedperson kører på skateboard med walkman, dels til en audition hvor hans
band spiller indledningen af nummeret. Dommeren, der afviser band, spiller i
øvrigt af Huey Lewis selv. Også i fremtidsscenerne i 2015 dukker ”The Power of
Love” op, da McFly forsøger at spille sangen fra fortiden på guitar.