Musikbrevkassen.dk

Et af julens fineste bestillingsarbejder fylder i denne tid 185 år og er stadig blandt de mest elskede julesalmer, også selvom den formentlig ikke var tiltænkt den brede offentlighed. Digteren B. S. Ingemann boede i 1839 ved Sorø Akademi, hvor han ved siden af sin forfattergerning underviste i dansk sprog og litteratur. En times gang derfra boede hans gode ven sognepræst Johannes Ferdinand Fenger, og folkekirken.dk citerer et brev, Ingemann modtag fra Fenger i efteråret 1839: ”Jeg ved nok, De ikke skøtter om bestilt Arbejde, at De ikke vil opsøge Musen, men foretrækker, at hun søger Dem. Alligevel kan jeg ikke bare mig for at bede Dem om en lille Julevise eller Julesang for Børn af samme Slags som Morgensangene. Naar De vidste, hvor meget Børnene gør af Deres Morgensange – vore begynder ofte paa dem i deres smaa Senge længe før Dag – saa tror jeg vist, De vilde faa Lyst til at føje en Julesang til Deres andre Gaver”.

B. S. Ingemann fik således en klar opfordring til at skrive en julesang henvendt til børn, ligesom han i 1837 havde gjort med samlingen ”Morgensange for Børn”, der blandt andet indeholdt ”I Østen stiger Solen op”, ”Morgenstund har Guld i Mund” og ”Nu titte til hinanden de favre Blomster smaa”. I arkiverne findes endnu et brev, Ingemann modtog fra Fenger en måned senere, hvor sognepræsten blandt andet skriver: ”Julen staar for Døren, og mine Børn øver sig stærkt i Julevisen, som Sofie siger saa nydeligt, at jeg uden at lade hende mærke det ret glæder mig over det. Hanne har endnu kun tilegnet sig enkelte Linier af den, naturligvis især dem om Spurven, Duen og det lille Barn. Rundtomkring fra faar jeg Taksigelser for Deres Vise. Jeg beder Dem som rette Ejermand modtage et helt Læs”.

Selvom sangen, vi i dag kender som ”Julen har bragt velsignet bud”, formentlig bare var tiltænkt Johannes Ferdinand Fenger og hans familie, spredte Fenger den til andre præster og menigheder. Nogle år senere blev Fenger formand for en komite, som havde til opgave at sammensætte en ny version af folkekirkens salmebog, og han sørgede for, at ”Julen har bragt velsignet bud” kom med i den nye salmebog, der lå klar i 1855. Der dog ikke kun begejstring, for ifølge folkekirken.dk mente nogle teologer, at Ingemann romantiserede julefortællingen, udelod den barske side af Jesu liv og død og tegnede et alt for hyggeligt billede af Jesus i en vugge i stedet for en krybbe. Beskrivelserne af den folkelige jul med juletræ og ”Dans, lille barn, på moders skød” hørte heller ikke hjemme i kirken, mente de.

Mere end halvandet hundrede år senere må Ingemanns salme siges at have vundet over kritikerne, for i de kommende dage vil man i både kirker og private stuer kunne synge med på ”Julen har bragt velsignet bud”.

Det er de færreste, der skriver noget, som får lov til at blive stående i flere hundrede år, men de største salmedigtere lever videre gennem deres værker, og et af dem fylder denne jul 200 år. Julenat i 1824 forberedte Grundtvig den prædiken, han skulle holde ved julegudstjenesten næste dag, og i den forbindelse forfattede han den tekst, vi i dag kender som ”Velkommen igen, Guds engle små”. Højskolesangbogens hjemmeside beretter, at man tidligere mente, at salmeteksten var fra 1825, men Grundtvig-forskeren Kaj Thaning har påvist, at den må være digtet julenat 1824 under forberedelserne til juleprædikenen, som salmeteksten er tæt knyttet til. Grundtvig var i denne periode bekymret over den fornuftsprægede udlægning af Bibelen kaldet rationalismen, som for ham var en fornægtelse af den kristne tro. Linjen ”som sig med hjertet rimer” står således i modsætning til de ting, der blot er for forstanden, og bønnen om, at ”julesorgen” må slukkes, handlede for 200 år siden om hans bekymring over kirkens åndelige forfald.

Grundtvig forfattede “Velkommen igen, Guds engle små” på C.E.F. Weyses melodi til “Den signede dag”, og nogle år senere komponerede Weyse en ny melodi til teksten. I dag er det dog A.P. Berggreens melodi fra 1832, der er den mest kendte i denne sammenhæng.

En omfattende fejring kulminerer i denne uge, når bandet Moonjam fredag spiller årets sidste koncert på deres 40-års-jubilæumsturné. I princippet kunne jubilæet ligge på flere forskellige tidspunkter, for grundlaget for bandet blev egentlig lagt i 1983, og deres debutalbum udkom i 1987 – men de har selv valgt, at det er 1984, der tæller som Moonjams fødselsår. Det afgørende punkt i den sammenhæng er, at der blev afholdt en koncert i den daværende Alexandra-biograf på Strøget i København den 19. januar 1984. På plakaten kunne man dengang se, at der blev reklameret med et såkaldt “Moon Jam Band med Morten Kærså & venner”. Navnet var inspireret af spillestedet Månefiskeren på Christiania, men på dette tidspunkt havde brødrene Rasmus og Morten Kærså og deres venner endnu ikke fundet det endelige navn Moonjam, men debuterede i stedet det noget mindre mundrette “Moon Jam Band med Morten Kærså & venner”.

I årene, der fulgte, havde Moonjam stor succes med numre som ”Gennem ild og vand”, ”Ticket to Peace”, ”Sarai”, ”Shaida”, ”Baby du har det” og ”Midsommernat”, og nogle af de mange hits fra 1984 og frem kan høres til den afsluttende jubilæumskoncert på Bremen i København, hvor kollegerne fra Back to Back er gæstestjerner.

Gennem mange år har man hver jul kunnet høre linjerne ”Når sneen falder som krystaller på julemænd og på damer, og vinden fyger uendelig storm af tilbud og reklamer”, men fra i år findes den i to forskellige versioner. Et af de største danske julehits, ”Når sneen falder” med Søs Fenger og Thomas Helmig, udkom i 1988, hvor de var popmusikkens store kendis-ægtepar. Samme år havde de indspillet AIDS-kampagnesangen ”Den jeg elsker” sammen med Sanne Salomonsen og Anne Linnet, og de skrev deres juleklassiker sammen med Peter A.G. fra Gnags. Siden da har ”Når sneen falder” været fast decemberinventar på landets radiokanaler, men der gik lang tid, før Søs Fenger selv begyndte at optræde med den ved sine koncerter: ”Der var mange år, hvor jeg syntes, den var superpinlig, fordi vi så så dumme ud i musikvideoen”, fortalte hun til BT for nogle år siden. ”Det var jo en skidesjov tid, vi havde travlt, jeg var så småt i gang med min solokarriere og efterhånden har jeg lært at elske den (’Når sneen falder’, red.) meget højt, da jeg jo også ved, hvor meget den har betydet for andre mennesker igennem årene”.

Mange år senere er det især teksten, der taler til hende: ”Jeg er da superstolt over sangen og kan især godt lide, at den tekstmæssigt er samfundsrevsende og stikker til overforbruget. Den er jo stadig relevant i dag med for eksempel ’Black Friday’, hvor jeg synes, det kan blive helt vulgært. Sangen handler om at vise barmhjertighed overfor de svage i samfundet. Tænk på hvor rædselsfuldt det for eksempel må være at være hjemløs i julen. Der er så meget, vi kan bruge pengene på”, sagde Søs Fenger til BT i 2018 om nummeret, der efter alt at dømme er den eneste danske julesang, der indeholder ordet ”kævl”.

I år har sangeren Rasmus Walter indspillet en fin og afdæmpet version af ”Når sneen falder”, som han også skal fremføre med DR’s symfoniorkester i DR’s juleshow, der optages i denne uge.

Hej Tor
Du kender formentlig ”To know him is to love him”, men kinder du måske også en dansk oversættelse af den. Jeg kan huske at den findes (en veninde havde singlepladen), men hvem lavede den?
Kærlig hilsen Birgitte

Hej Birgitte
“To Know Him Is to Love Him” blev indspillet første gang i 1958 af trioen The Teddy Bears, hvor den senere så berømte og berygtede sangskriver og producer Phil Spector var medlem. Han skrev også sangen, som sidenhen er indspillet af blandt andre Peter & Gordon, Amy Winehouse og countrygruppen Trio med Dolly Parton, Linda Ronstadt og Emmylou Harris. Den danske tekst ”Enhver der kender ham” blev skrevet af Keld Heick og indspillet i 1975 af sangerinden Violetta med Tommy Seebachs Orkester som backingband. Desværre kan jeg ikke finde noget sted, man kan høre den online.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Jeg har et spørgsmål omkring De gyldne Løver og nummeret “Lad os male byen rød”! Jeg mindes, at have hørt dette nummer i en studieudgave, hvor det afsluttes med en sand, spansk/mexicansk trompet del! Findes det på plade-cd eller har det været en udgave, som er spillet i en radioudsendelse? Jeg kender godt udgaven “live” som er på flere albums, men det er ikke den udgave, jeg er ude efter! Håber du kan give mig et fyldestgørende svar på dette spørgsmål!
Vh Carsten Nielsen, Sæby

Hej Carsten
For at være sikker på, at der er styr på detaljerne, har jeg været i kontakt med en af medstifterne af De Gyldne Løver, guitarist og sanger Carsten Holst. Han henviser til den version af ”La’ os male byen rød”, som var på side 2 af studiealbummet ”En mærkelig blanding” fra pladeselskabet STUK i september 1977. Her var det ”løverne” Karl Albert Jørgensen, Jens Memphis Nielsen og Jens Bjørn-Hansen, der spillede den omtalte afslutning på deres blæseinstrumenter.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Den er allerede begyndt at pible frem, og i de kommende uger bliver julemusikken allestedsnærværende i radioen, i butikkerne og på alverdens playlister. For 20 år siden afrundede spasmagerne fra tv-programmerne ”Drengene fra Angora” deres uhyre populære serie med musikvideoen til deres sang ”Jul i Angora”, hvor deres mange fiktive figurer hver især sang en linje eller to, og netop 20-års-jubilæet forholdt en af bagmændene sig til i et interview for mange år siden.

Esben Pretzmann fra Drengene fra Angora talte i 2008 med bladet Koda/DK om tilblivelsen af og fremtidsudsigterne for ”Jul i Angora”: ”Tiden vil vise, om den er lige så slidstærk som MC Einars ”Jul det’ cool” eller Gasolin’s ”Endelig jul igen”. Måske giver teksten ikke så meget mening om 20 år, hvis ingen kan huske programmerne. En sætning som ’Vi skal ha’ mad med lort og porrer’ er nok sjovest, hvis man har set kokken Solo Jan lave sin gourmet-sovs. Til gengæld rapper MC Einar om Dalle-Valle og andre 80’er-fænomener, men den sang må jo siges at være blevet en evergreen”, pointerede Esben Pretzmann.

Melodien bestod af et omkvæd fra Rune Tolsgaards skrivebordsskuffe og et supplerende vers fra Simon Kvamm, mens Angora-drengene fik hjælp udefra til den særlige julerocklyd: ”Vores producer Thomas Troelsen fandt på at give den et Slade-touch i stil med ”Merry Christmas Everybody” med shuffle-spade og klokker. Men sangen er i sin rene form egentlig bare en god popsang med den indbyggede melankoli eller nostalgi, som ethvert godt julehit indeholder”, har Esben Pretzmann fortalt om 20-års-jubilaren ”Jul i Angora”.

Hej Tor
Vi har for nylig været på Vendsyssel Teater og se ”Her går det godt”. Fantastisk forestilling med dejlige sange af Ib Grønbech. De sang sangen om en mand der holdt ved Brugsen i Sønder Harritslev. Konen til manden kommer og skælder ud, konen har været til banko med nabokonen. Konen har vundet 1 1/4 gris og 2 købmandsposer m.m. Hvem er damen der skælder ud?
Mvh. Lis Thomsen, Lønstrup

Hej Lis
Den forestilling ville jeg gerne have set, men af og til går man jo glip af noget. Når du spørger, hvem konen, der skælder ud, er, formoder jeg, at du tænker på Ib Grønbechs oprindelige indspilning og ikke forestillingen ”Men her går det godt”. Nummeret ”Sdr. Harritslev” stammer fra albummet ”Gunnars rekordbog” fra 1986, og jeg har kunnet læse mig til, at den vrisne frue med bankopræmierne spilles af Stinne Krog. At finde ud af hvem denne Stinne Krog var, krævede dog assistance fra Ib Grønbech, som har forklaret mig, at han mødte Krog i sine unge dage som musiker i Tornby-Revyen, hvor han lagde mærke til hendes særlige talemåde: ”Hun talte altid vendelbomål, og rullede ofte på R’erne og havde af og til en gennemtrængende stemme, som jeg ikke kunne stå for”. Da han i 1987 skulle indspille sin anden LP, fik Stinne Krog rollen som den vrede kone foran Brugsen. Gennem årene mødte Ib Grønbech ofte Stinne og hendes mand Ejnar: ”Jeg lagde mærke til, at parret var ualmindelig glade for hinanden. De talte altid så pænt til hinanden og jeg fandt altid en indre ro, når jeg var på besøg i deres hjem”. Ib Grønbech fortæller, at han også kom forbi og gav et par numre ved Stinne Krogs 100-års-fødselsdag i 2015, ikke længe før hun gik bort.
Med venlig hilsen
Tor Bagger