Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Coca-Cola-hit fra 80’erne

Hej
Tor

I
80érne var der en reklame for Coca Cola. Ja, der var sikkert mange, men den man
nok husker var med en rockballade, som også blev et hit ”uden” reklamen. Nu
skal jeg bare have fundet frem til den, men det er du vel mand for?

Kh.
Johanne

Hej
Johanne

Ja,
”Coca-Cola is it”-kampagnen havde en gennemslagskraft som få andre, og musikken
var nok en stor del af grunden. Det var en let omskrevet version af Robin
Beck-sangen ”First Time”, som også blev et hit i 1988. I reklamen synger hun
blandt andet ”Coca-Cola is it”, mens omkvædets sidste linje på singlen var ”for
the very first time”.
Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Metallica uden iPhone-backup

Heavy
metal-fans fik sig en tidlig julegave, da et af tidernes største rockbands,
Metallica, i sidste uge langt om længe sendte et nyt album på gaden. Det er
otte år, siden Metallica sidst udgav en plade, og det nye album har dybest set
været undervejs siden 2011, hvor musikerne annoncerede, at de var gået i gang
med at arbejde på deres tiende studiealbum.

Undervejs har særligt guitarist
Kirk Hammett dog mødt udfordringer. Han havde vænnet sig til at optage idéer
til guitar-riff og nye numre på sin iPhone, men i 2014 mistede han sin telefon.
Han har i radioprogrammet The Jasta Show fortalt, at han kunne spore den til
Københavns Lufthavn, hvorefter signalet forsvandt, så hans eget bud var, at han
havde tabt den i en taxi, og siden da fik han den aldrig at se igen. Og
eftersom han ikke havde lavet sikkerhedskopi af sine optagelser, gik ca. 250
guitarist-idéer tabt fra den ene dag til den anden.

Af samme årsag er det mest
forsanger James Hetfield og den danske trommeslager Lars Ulrich, der har leveret
materialet til det nye album ”Hardwired… To Self-Destruct”.

Kategorier
Musiknyheder

Princes hemmelige skatkammer

Det er velkendt, at nu afdøde Prince
var uhyre produktiv, og at han ved siden af sin meget omfattende liste af udgivelser,
konstant skrev og indspillede materiale, som aldrig nåede med på hans plader. Princevault.com
oplister for eksempel langt over 350 sangtitler, som aldrig er udgivet – og det
er endda bare de titler, man kender til. Én af de hidtil ukendte sange dukker
dog op til overfladen i den kommende uge efter utallige gange at have været snublende
nær. Prince indspillede ”Moonbeam Levels” i 1982, men den nåede ikke med albummet
”1999”. I stedet var det planen, at den skulle med på en plade i 1989, som dog
blev helt kasseret på grund af Princes arbejde med et soundtrack til filmen ”Batman”.
Og i 2002 var der antydninger af, at ”Moonbeam Levels” ville blive tilgængelig
for fanklubmedlemmer, men det blev aldrig til noget.

Nu skulle den dog være god
nok: Når opsamlingspladen ”Prince 4Ever” udkommer med en samling af
den afdøde stjernes største hits, er ”Moonbeam Levels” med som et bonusnummer
hentet fra det enorme lager af hidtil uudgivne Prince-numre.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Trumps tema

Hej
Tor


du da Donald Trump ankom for at holde sin tale da han havde vundet? De spillede
et stykke musik, som jeg synes jeg kender, men jeg kan bare ikke komme i tanke
om hvor det kommer fra (film, TV eller lign.)?

Mvh
Kaare

Hej
Kaare

Da
Trump og hans familie trådte ind på scenen før sejrstalen, var det til tonerne
af temaet fra filmen ”Air Force One” fra 1997, hvor Harrison Ford spiller
amerikansk præsident. Donald Trump har brugt Jerry Goldsmiths musikstykke
løbende i sin valgkamp, og faktisk blev han af en af filmproducerne tidligere i
år bedt om at holde op med at bruge ”Air Force One”-musikken – tydeligvis uden
resultat.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Marilyn og præsidentens fødselsdagssang

Der
findes nogle få optrædener, som er så ikoniske, at nærmest alle kender dem.
Michael Jacksons første moonwalk og The Beatles’ koncert på et tag i London er
blandt de mest kendte, men også en fødselsdagssang på 30 sekunder i 1962 har brændt
sig fast i Vestens kollektive bevidsthed. Den 19. maj 1962 deltog den
amerikanske præsident John F. Kennedy i et arrangement i New York, hvor man
også fejrede hans fødselsdag nogle dage før tid. Starletten over dem alle,
Marilyn Monroe, blev kaldt på scenen og sang en opsigtsvækkende ”Happy Birthday”
på en måde, så det den dag i dag er en af de begivenheder, mange forbinder med
såvel Monroe som med Kennedy.

Marilyn Monroes kjole var også i sig selv opsigtsvækkende
– så tætsiddende, at hun intet havde på indenunder, og den blev bogstaveligt
talt syet på hende, umiddelbart før hun gik på scenen i Madison Square Garden.
Nu er kjolen med flere end 2500 håndsyede krystaller fra den legendariske
fremførsel af ”Happy Birthday Mr. President” sat til salg, og den kommer under
hammeren hos Julien’s Aucctions i Los Angeles på torsdag.

Kategorier
Musiknyheder

Peter Belli siger (en slags) farvel

Da
Peter Belli i 2004 og 2006 udgav pladerne “Sange fra blomstersengen” og “Når
timerne bliver små” blev hans afdæmpede fortolkninger af nyere danske rock- og
popsange flot modtaget. Det var allerede dengang planen at lave en trilogi med udvalgte
covernumre, men der skulle gå ti år, før den plan blev fulgt til dørs. Holder
hans intentioner stik, bliver albummet ”Som boblerne i bækken” hans allersidste
og den forestående koncerttur rundt i landet hans sidste egentlige turné,
selvom han dog ikke regner med at lade sig pensionere 100 procent:

– For mig er
det ligeså naturligt at synge som at trække vejret – og begge dele holder jeg
nødigt op med. Men altid at være klar til at rykke ud eller skulle sætte mig op
til at indspille fulde albums, det siger jeg farvel til nu. Hvad der så sker
derefter, det kan kun tiden vise, fortæller 73-årige Peter Belli i forbindelse
med den nye plade, som udkommer på fredag. Her vil nysgerrige kunne høre ham
fortolke blandt andet Marie Keys ”De her dage”, Rasmus Walters ”Endeløst”, ”Nordhavn
Station” af Magtens Korridorer og ”Det er Knud som er død” fra bandet Minds of
99.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Lad mig bo i dine arme…

Hej

Jeg har en del af en sang, hvor der synges: Lad mig bo
i dine arme, lad mig ligge her og varme mig. Hvad hedder sangen, som jeg tror
er med Mikael Falck.

Venlig hilsen Inge Gudum

Hej Inge

Jeg beklager
den lange svartid, men jeg har måttet lide den tort at have din melodilinje
kørende i hovedet et stykke tid uden at kunne komme i tanke om, hvilken sang,
den hørte til. For jeg kunne også høre Michael Falchs stemme for mit indre øre,
men jeg kunne ikke opspore den tilhørende sang – indtil det pludselig slog mig,
at det var et af numrene fra den periode, hvor Michael Falch og hans
ungdomsvenner gendannede bandet Malurt og blandt udgav pladen
“Ghetto” i 1993. Herfra stammer nummeret “Hjerte af is”,
som du leder efter (hør den på dr.dk – klik på “Hør”).

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Sting mindes terrorofre


lørdag er det et år siden, Paris blev ramt af en stribe terroranslag, som kostede
130 mennesker livet, heraf 89 på spillestedet Bataclan. Aftenen før årsdagen
genåbner Bataclan med en koncert med Sting, og det er ikke første gang, Sting
giver koncert i skyggen af terror. I 2001 havde han gennem længere tid
forberedt en intimkoncert i sin bolig i Italien, som skulle udgives som
livealbum og dokumenteres på film. Men eftersom koncerten var planlagt til at
finde sted om aftenen den 11. september, blev hele seancen farvet af dagens store
terrorangreb i USA, og både koncerten og live-CD’en ”All This Time” blev dedikeret
til terrorofrene. Overskuddet fra fredagens koncert på Bataclan vil gå til to
organisationer, der hjælper ofre og efterladte efter Paris-angrebet sidste år,
og for Sting er der to vigtige aspekter ved genåbningen:

”Først og fremmest at mindes
og ære dem, der mistede livet i angrebet for et år siden, og dernæst at fejre
livet og musikken, som dette historiske spillested repræsenterer”.