Musikbrevkassen.dk

Hej Tor
Radioen spiller meget Hjalmar med ”Krystaller” i denne tid. Fløjtesekvensen, hvor er den stjålet fra? (Eller hvad er det den i hvert fald lyder som?)
Vh. Tobias

Hej Tobias
Både melodien og fløjteriet er Hjalmars, men jeg tror godt, jeg ved, hvad du mener. Lyden og fløjtetemaet er beslægtet med One Republics hit ”I Ain’t Worried” fra ”Top Gun: Maverick”-filmen sidste år – og denne sang har en del lighedspunkter med Peter Bjorn and Johns ”Young Folks” fra 2006. Hvis du tager et lyt til disse to, vil jeg tro, at du kan høre slægtskabet.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Musikeren og multikunstneren David Bowie gik bort i 2016, men det er denne sommer også 50 år siden, Bowies succesfulde alter ego Ziggy Stardust måtte lade livet. I karrierens tidlige år opfandt David Bowie den fiktive Ziggy Stardust, som ankom til Jorden fra en fremmed planet og blev rockstjerne, men endte med at blive offer for sin egen succes. Figuren trak på inspiration fra blandt andet filmen ”A Clockwork Orange”, rock’n’roll-koryfæet Gene Vincent og rock-kollegaen Iggy Pop, mens navnet var delvist lånt fra Legendary Stardust Cowboy, som var en af 1960’ernes mere grænsesøgende musikere. Historien foldes især ud på albummet ”The Rise & Fall of Ziggy Stardust & The Spiders from Mars” fra 1972, og perioden med Ziggy Stardust var med til at definere glamrocken og cementere David Bowies succes som musiker såvel som hans ry som genrekamæleon. Undervejs blev det dog klart for ham, at han ikke kunne holde Ziggy Stardust-figuren kørende i årevis. I bogen “Strange Fascination – David Bowie The Definitive Story” fortæller han om arbejdet med den opfølgende plade ”Aladdin Sane” fra 1973:

”Jeg vidste på sin vis, at jeg havde sagt alt, hvad jeg kunne sige om Ziggy, og at det, jeg lavede, ville ende som en Ziggy Part 2. Jeg tænkte: Jeg er ret fristet af at gå skridtet videre med den her Ziggy-ting, ganske enkelt fordi den er så populær, men det er faktisk ikke det, jeg har lyst til”. Konsekvensen blev, at Bowie den 3. juli 1973 tog afsked med Ziggy Stardust-personaen og bandet bag ham ved en koncert i London, som blev rundet af med sangen ”Rock’n’Roll Suicide”. Det er nu 50 år siden, og i den forbindelse udkommer på lørdag en jubilæumsudgave af denne sidste koncert på ”Ziggy Stardust and the Spiders From Mars: The Motion Picture Soundtrack”. Koncertoptagelsen udkom oprindeligt i 1983, men i en forkortet version. Den nye udgave inkluderer blandt andet et medley af Bowies ”The Jean Genie”, Beatles-nummeret ”Love Me Do” og Chuck Berry-sangen ”Round and Round”, som David Bowie (eller Ziggy Stardust, om man vil) fremfører sammen med gæsteguitaristen Jeff Beck.

En del af Anne Linnets sange har en særlig plads i mange danskeres hjerter, og en af de mest populære er ”Tusind stykker” fra 1988. Linnet fortalte engang i bladet Ud & Se, at det var forholdet til eksmanden Holger Laumann, der var udgangspunkt for sangen: ”Jeg var allerede flyttet til Frederiksberg i 1985, og et par år senere fulgte Holger så efter fra Åbyhøj og fandt en kæreste herovre. Vi var stadig forbundne, selvom vi ikke kunne leve sammen. Det var det, som ’Tusind stykker’ handlede om. Men nu så vi hinanden som bedste venner, og vores børn var faldet godt til”. På trods af skilsmissen nogle år før kunne det tætte forhold til børnenes far afføde linjer som ”Alting kan gå itu, et hjerte kan gå i tusind stykker, kaldte du mig for ven engang, så er jeg her nok endnu”.

Selvom ”Tusind stykker” blev et stort hit, ville Anne Linnet eller de danske pladekøbere formentlig næppe have gættet på, at den 35 år senere skulle danne grundlag for en ny sang fra en verdensstjerne, men den tyske popsanger Kim Petras med base i USA udsendte for nylig albummet ”Feed the Beast” med sangen ”Thousand Pieces”. Petras er især kendt for duetten ”Unholy”, der blandt andet betød, at hun indtog førstepladsen på den amerikanske hitliste som den første transkvinde nogensinde. Som gaffa.dk også har bemærket, er det formentlig på grund af en svensker, at Anne Linnets melodi har fået en rolle på den nye plade, for ”Thousand Pieces” er nemlig skrevet sammen med den svenske superproducer Max Martin. Han kender formentlig Linnets melodi gennem den svenske udgave, ”Tusen bitar”, som Bjørn Afzelius udgav i 1989. Men også her var der faktisk amerikanske impulser involveret. Den amerikansk-danske guitarist Billy Cross havde i en periode turneret med Björn Afzelius, hvor de blandt andet havde optrådt med Afzelius’ svenske oversættelse af ”Tusind stykker”, og Billy Cross fortæller i sin bog ”Så langt så godt”, at han foreslog den svenske troubadour at udgive ”Tusen bitar” på single. Herefter flyttede Cross ligefrem ind i Afzelius’ hus i Göteborg for at stå for produktionen, og sangen blev en af Björn Afzelius’ mest elskede.

I den nye version, hvor det dog kun er omkvædet, der har noget med originalen at gøre, synger Kim Petras blandt andet ”Everything can break in two, but a heart can break into a thousand pieces, it’s easy my love, careful what you touch”.

Hej Tor
Jeg har fulgt P4’s Tour De France-program næsten dagligt, men har ikke kunnet fange, hvad deres kendingsmelodi er. Jeg mener, det er en ”gammel” sang, de bruger.
Mvh. Christoffer

Hej Christoffer
Den er i hvert fald gammel i den forstand, at den ikke er skrevet direkte til årets Tour-dækning. Det er nemlig den italienske sangerinde In-Grid med den fransksprogede “Tu es foutu” fra 2001.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Det siges, at der ikke gror mos på en rullesten, og aktivitetsniveauet hos Rolling Stones-forsangeren Mick Jagger kan sagtens bruges til at bekræfte den påstand. Fan-hjemmesiden Time Is On Our Side citerer Mick Jagger for at have sagt, at bandet kun tager på turné, når han har lyst: “Altså, jeg kan godt lide at optræde, men der er hele spørgsmålet om at fremstå for gammel. Jeg ved godt, hvad jeg engang tænkte om folk i min alder. Det kan godt virke upassende at være på rockturné i vores alder”. Citatet stammer dog fra september 1981, hvor Jagger lige var fyldt 38, men netop i dag bliver Mick Jagger 80 år, og der er stadig fart på, både med hyppige turnéer, i privatlivet og i fejringen af den runde dag.

Det engelske medie The Sun kunne forleden afsløre, at Jagger har lejet Chelsea Physic Garden, der blev etableret som botanisk have i London i 1673. Her vil han holde fest for flere end 300 gæster, blandt andre sine livslange kolleger fra The Rolling Stones, en bred skare af venner og sin 36-årige kæreste Melanie Hamrick, der også er mor til Jaggers ottende og yngste barn, den seksårige søn Deveraux Octavian Basil Jagger.

Hej
I Sebastians gamle sang Præsidenten er det uddrag af en tale fra præsident i usa. Ved du hvem og hvilken tale?
Mvh Nina

Hej Nina
Sangen hedder egentlig “Presidenten” og ikke “Præsidenten”, men om det er en bevidst amerikanisering af ordet eller en banal stavefejl, har jeg aldrig kunnet gennemskue. Den er med på albummet “Stjerne til støv”, som udkom i oktober 1981, og de klip, der bruges undervejs i sangen, stammer fra Ronald Reagans indsættelsestale i januar 1981. Det er ikke en sammenhængende passage fra talen, men mange korte klip fra forskellige dele af den lange tale, Reagan holdt, da han tiltrådte sin første periode som præsident.
Med venlig hilsen Tor Bagger

Det kan godt være, at foråret og forsommeren viste sig fra sin varmeste og tørreste side, men de seneste ugers omskiftelige vejr og regnvåde dage har bragt minderne frem om de velkendte ord ”byger, som går og kommer, det er den danske sommer”. Den alt for rammende beskrivelse stammer fra Thøger Larsens digt ”Den danske Sommer”, der senere skulle blive kendt som ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Thøger Larsen, som udover at være digter også var redaktør for Lemvig Dagblad, var blevet inviteret til sommermøde hos Jeppe Aakjær på Aakjærs gård på Salling, og han var også blevet bedt om at skrive en sang til denne begivenhed. Det er de færreste lejlighedssange, der går over i historien, men i dette tilfælde var resultatet så vellykket, at den både blev trykt i Politiken og udgivet i Thøger Larsens digtsamling ”Slægternes Træ”. En festsang skal gerne synges på en velkendt melodi, og ved sommerfesten på gården Jenle blev den sunget på melodien til ” Over de høje fjelde”, der også er kendt som ”Undrer mig på, hvad jeg får at se”. Men en vellykket sommerhymne bør naturligvis have sin egen melodi, og ifølge Højskolesangbogens website kender man omkring 30 forskellige melodier til ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Selveste Carl Nielsen forsøgte sig med en melodi, men det er Oluf Rings komposition fra 1922, der i mange år har været betragtet som den endegyldige udlægning af, hvordan ”Danmark, nu blunder den lyse nat” skal lyde. Men når ”byger, som går og kommer” i lidt for høj grad bliver associeret med den danske sommer, bør man bare huske på, at sangens afsluttende linjer handler om nogle af den hjemlige sommers andre klare kendetegn, nemlig ”sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter”.