Musikbrevkassen.dk

Hej Tor
Jeg hedder også Tor og jeg har et spørgsmål, jeg endnu ikke har kunne google mig et svar på og det er: Hvem synger “Vaske i måneskin, et reklameclip fra andel energi – Tænd for de gode energivaner”? På forhånd tak!
Mvh. Tor Haakon Hansen

Hej Tor
Det krævede mig en tur omkring Andel Energi, men jeg har fundet et svar til dig. Reklamesangen er naturligvis en omskrivning af “Danse i måneskin”, som den blot 14-årige Trine Dyrholm blev berømt på i Melodi Grand Prix i 1987. Sangerinden er Lea Thiim Harder, og det er også hende, man i tv-reklamen ser fylde vaskemaskinen. Hun har været korsanger for blandt andre Aqua, Alex Vargas og Bryan Rice, og hun har medvirket i musicals som “Bodyguard”, “Midt om natten” og “Terkel i knibe”. Sidste år lagde hun også stemme til storesøsteren Luisa i Disney-tegnefilmen “Encanto”. Musikken er produceret af ingen ringere end Pitchshifters, som i de seneste år har arbejdet med blandt andre Andreas Odbjerg, Hjalmer og Medina.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

En af 1990’ernes store stjerner vender i denne uge tilbage til Danmark efter mange års fravær, når Seal kommer til Aarhus for at give koncert. Seal er for tiden på en større turné rundt i verden, hvor han markerer et forsinket 30-års-jubilæum for sit debutalbum fra 1991 og et lidt tidligt 30-års-jubilæum for opfølgeren fra 1994. Disse tidlige plader affødte hits som ”Crazy”, ”Prayer For the Dying”, ”Future Love Paradise” og ikke mindst den meget specielle og sejlivede ”Kiss From a Rose”.

Tidligere i år fortalte Seal selv i podcasten ”Switched On Pop” om den besynderlige tilblivelse af ”Kiss From a Rose”. Dybest set udsprang den af, at han i 1987 – fire år før sit første album – havde anskaffet sig en firesporsbåndoptager, som han eksperimenterede med, og fordi han ikke kunne spille noget instrument, havde han kun sin stemme at optage. Ved at samle flere spor på ét spor over flere omgange lykkedes det ham at indspille seksten spor med kun hans egen stemme. Han forsøgte at lade hver enkelt stemmeindspilning opføre sig som et instrument i et symfoniorkester, og på den måde fik han skabt den mystisk stemningsfulde indledning til ”Kiss From a Rose”. Da han skulle indspille sit debutalbum sammen med sin producer og nu livslange samarbejdspartner Trevor Horn, var ”Kiss From a Rose” end ikke med i puljen af mulige sange. Først da arbejdet med album nummer to gik i gang, præsenterede han Trevor Horn for det gamle kassettebånd, og ud fra dette skabte Horn det overvældende og i nogle passager næsten middelalderlige lydunivers til ”Kiss From a Rose”. Og koncertgængerne i Tivoli Friheden i Aarhus kan være helt sikre på, at ”Kiss From a Rose” vil være på repertoiret, når Seal går på scenen fredag aften.

Det er efterhånden længe siden, at det blev annonceret, at der ville komme en film med Margot Robbie og Ryan Gosling i rollerne som de verdensberømte dukker Barbie og Ken, og helt fra starten virkede det indlysende, at Aquas sang ”Barbie Girl” fra 1997 skulle tage turen med dem op på det store lærred. I maj sidste år forlød det dog, at det ikke ville komme til at ske, da forsangeren Lene Nystrøms manager fortalte til magasinet Variety, at ”Barbie Girl” ikke ville blive brugt i den kommende film.

Idéen til overhovedet at skabe en Barbie-sang kom, mens Aqua arbejdede på materiale til deres debutalbum, og sangskriver Søren Rasted passerede et udstillingsvindue. ”Jeg tror, det var Master Fatman, der havde lavet en kunstudstilling med en masse Barbiedukker. Det kickstartede idéen til at lave noget. En duet mellem Barbie og Ken. Så kan jeg huske, at jeg cyklede på Gothersgade og tænkte: “Come on Barbie, let’s go party – det er en god linje”, fortalte Rasted til DR sidste år.

Men legetøjsfirmaet Mattel, der ejer rettighederne til Barbie, var ikke helt så begejstrede for idéen, og de endte med at sagsøge gruppens pladeselskab for at bruge Barbie-navnet og fylde Barbie-universet med seksuelle undertoner. Efter nogle år blev sagen dog afvist af en amerikansk dommer med den klare med besked, at ”parterne anbefales at tage en slapper”. Senere omfavnede Mattel ligefrem ”Barbie Girl”, som med en let omskrevet tekst har været brugt i tv-reklamer med de kendte dukker. For eksempel blev ”You can brush my hair, undress me everywhere” (Du kan børste mit hår og klæde mig af alle vegne) til “You can be a star no matter who are you are” (Du kan blive en stjerne, uanset hvem du er). Skårene mellem Mattel og Aqua er således klinket for længst, og for nylig kom det også frem, at ”Barbie Girl” i en opdateret version alligevel får en plads i den længe ventede Barbie-film.

Faktisk er der hele to ”Barbie Girl”-sange ude for tiden. Dels har den kendte DJ og producer Tiësto af egen drift – og med inspiration fra sin datter, der elsker sangen – udsendt et nyt remix af ”Barbie Girl” med Aquas velsignelse. Og dels har den erfarne rapper Nicki Minaj og hendes unge kollega Ice Spice udgivet ”Barbie World” baseret på det originale Aqua-track, og deres Barbie-rap kommer til at indgå i den nye film ”Barbie”. Filmen, der får dansk premiere den 20. juli, griber Barbie-dukkernes lyserøde verden humoristisk an med en historie om en dukke, som bortvises fra Barbieland, fordi hun ikke er perfekt nok, og som derfor beslutter sig for at tage på eventyr i den virkelige verden med alt, hvad deraf følger af sammenstød mellem dukker og almindelige mennesker.

Nye plader udkommer året rundt, men man kan ikke ligefrem sige, at sommerferieperioden er en højtid for albumudgivelser. Alligevel er der om få dage 50-års-jubilæum for en af Danmarks mest kendte LP’er nogensinde, for i juli 1973 udkom Kim Larsens debutplade ”Værsgo”. Det er velkendt, at ”Værsgo” var et soloprojekt, der havde til formål at redde Gasolin’, for på det tidspunkt knagede det i fugerne på det populære band, som havde udgivet to LP’er. Der var blandt de andre i bandet ikke lydhørhed over for Kim Larsens flirt med visetraditioner og folkemusik, men han kunne heller ikke bare pakke denne interesse helt væk,og produceren Poul Bruun frygtede, at Gasolin’, som han også selv havde investeret tid og prestige i, skulle gå i stykker på grund af disse musikalske uoverensstemmelser. Han fik derfor etableret et kompromis, hvor Larsen på en soloplade kunne få afløb for sin indre trubadur, mens resten af Gasolin’ fik lovning på, at deres tredje album kunne udsendes både på dansk og i en international version på engelsk mod at de til gengæld ikke ville gøre modstand mod Larsens sidespring. På den måde håbede Poul Bruun og pladeselskabet, at man uden ikke for megen diskussion kunne komme tilbage på sporet med Gasolin’. Som forfatteren og musikeren Henrik Marstal opridser i den nye bog ”Kim Larsen: Værsgo” om pladen og tiden omkring den, så var der ikke mange, der forventede ret meget af Kim Larsens soloprojekt, og det kan også forklare, hvorfor ”Værsgo” udkom på et lidt besynderligt tidspunkt på året:

”Beslutningen var rent strategisk: Poul Bruun og pladeselskabet CBS vidste, at det ville kunne forvirre Gasolin’s fans med et soloalbum fra bandets forsanger så at sige i utide. At henlægge udgivelsen til sommeren var derfor en måde at signalere, at albummet da heller ikke skulle opfattes som en alt for seriøs udgivelse. I god tråd med den strategi udkom albummet ifølge Poul Bruun da også helt uden promotiontiltag, om end det blev sendt ud til anmeldelse, og der nu også blev lavet plakater, der reklamerede for albummet”, skriver Henrik Marstal i sin nye bog.

Men på trods af den begrænsede indsats for at slå på tromme for udgivelsen, tog interessen for ”Værsgo” alligevel lidt efter lidt fart blandt pladekøberne, og pludselig var LP’en med sange som ”Nanna”, ”Det er i dag et vejr”, ”Joanna”, ”Hvis din far gi’r dig lov” og ”Christianshavns kanal” en stor succes. Det har den været i et halvt århundrede nu, og den er både blevet kåret som den bedste danske plade nogensinde i en afstemning og er optaget i den Kulturministeriets kulturkanon med markante eksempler på dansk kulturarv, som blev præsenteret i 2006.

I 1994 modtog Paul McCartney to kassettebånd fra John Lennons enke Yoko Ono med fire sange, Lennon ikke selv havde nået at færdiggøre. The Beatles udgav deres sidste studiealbum i 1970, og efter John Lennon død i 1980 var det indlysende, at de fire musikere aldrig kunne samles igen. Men med teknisk assistance ændrede det sig i midten af 1990’erne, da Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr samlede tre dobbelt-CD’er i serien ”The Anthology” med demoversioner, alternative indspilninger og andre interessante ting fra arkiverne. I den forbindelse fik de med tilladelse fra Yoko Ono lov til at arbejde med uudgivne sange af John Lennon, som han havde skrevet i 1970’erne, men ikke nået at udgive, før han blev dræbt. En af dem var ”Grow Old With Me”, som dog havde været udsendt på et posthumt Lennon-album i 1984. Med på båndene var også ”Free As a Bird” og ”Real Love”, som de tre overlevende Beatles-medlemmer færdiggjorde i et mix af nye indspilninger og John Lennons demooptagelser, og midt i 1990’erne var det en musikalsk sensation at få lov til opleve nye Beatles-sange.

Men med på båndene fra boet efter John Lennon var en fjerde sang, som ikke nåede ud til offentligheden, og meget tyder på, at denne sang langt om længe bliver færdiggjort. Paul McCartney har tidligere fortalt om, at den fjerde sang, ”Now and Then”, har rumsteret i ham siden da, og der gættes på, at det var ”Now and Then”, McCartney talte om, da han i sidste uge overraskede alle ved at fortælle, at der er en sidste Beatles-sang på vej: ”Vi er lige blevet færdige med den, og den vil blive udgivet i år”, sagde han til BBC Radio 4 i sidste uge. Hvem ”vi” er, melder historien indtil videre ikke noget om, og der således heller ikke nogen informationer om, hvorvidt hans gamle kollega Ringo Starr er involveret, eller om indspilningen er lavet sammen med produceren Jeff Lynne, der også var med til at færdiggøre ”Free As a Bird” og ”Real Love” for snart 30 år siden. Dengang var problemet med ”Now and Then” ikke blot, at den ikke var færdigskrevet fra Lennons side, men også at lydkvaliteten af hans vokal var meget dårlig med en kraftig summen på kassettebåndet, som ikke var til stede på de andre tre sange. Det kunne man ikke kompensere for med de tekniske muligheder, der var til stede i 1990’erne, og blandt andet derfor var George Harrison modstander af, at de arbejdede videre med ”Now and Then”. Men kunstig intelligens og andre teknologier gør det i dag muligt at rense lyden på gamle optagelser på en ny måde og potentielt også at udfylde de huller, der måtte være i en optagelse. Paul McCartney fortalte til BBC Radio 4-programmet ”Today”, at de har arbejdet med kunstig intelligens for at vikle John Lennons stemme ud af en gammel indspilning for derigennem at færdiggøre den.

Om det vitterligt er ”Now and Then”, og hvordan denne sidste Beatles-sang lyder, får verden ifølge Paul McCartney at høre inden årets udgang.

Musikhistorikere og pigtrådsfans vil kunne diskutere længe, om det er Otto Brandenburg, Ib ”Rock” Jensen, Peter Belli eller en helt fjerde, der fortjener titlen som Danmarks første rockstjerne. Men uanset hvordan historien skrives, kan man nemt argumentere for, at Peter Belli var den største blandt de første, og hans stemme og stil var med til at etablere rock’n’roll-musikken på dansk grund. ”Ulven Peter” gik bort i sidste uge kort før sin 80-års-fødselsdag, og han har kunnet se tilbage på et langt liv som musiker og entertainer. Faktisk lavede han dette tilbageblik allerede i 1975, da han udgav sangen ”Rock’n’roll jeg gav dig mine allerbedste år”, blot elleve år efter gennembruddet med bandet Les Rivals. Sangen tog udgangspunkt i ”Rock and Roll (I Gave You the Best Years of My Life)”, som først Kevin Johnson og senere Mac Davis havde haft succes med, men det var ikke bare en simpel oversættelse af teksten, men derimod en tilpasset fortælling om netop Peter Bellis vej ind i musikken med Chuck Berry og The Beatles, om tiden på spillestedet Hithouse, og om det sporskifte han foretog, da han gik fra rock’n’roll til mere socialrealistisk pop og dansktop: ”Men se, tiderne de skiftede, og musikken skiftede med, jeg prøvede lidt forskelligt, til jeg fandt mit nye sted”. På pladecoveret kunne man læse, at teksten til ”Rock’n’roll jeg gav dig mine allerbedste år” var af Claus Lyne, som i virkeligheden var et pseudonym for Johnny Reimer og/eller Peer Juul, som under navnet Claus Lyne skrev en del af Peter Bellis tekster i de år. ”Rock’n’roll jeg gav dig mine allerbedste år” var en af flere sange, der mere eller mindre direkte handlede om Peter Bellis eget liv, og den nostalgiske sang om karrierens tidligste år fulgte ham helt til det sidste. Da Peter Belli i december 2017 gav sin afskedskoncert, var den faktisk det sidste af fire ekstranumre og dermed den allersidste sang ved den allersidste koncert.

Selvom Peter Belli egentlig var gået på pension udgav han tidligere i år udgav nummeret ”En sidste sang” sammen med sin søn Michel Belli og Michels band Den Syvende Søn, hvor fortid og nutid også mødes: ”Når lyset brænder ud, og natten den bliver ved, og takten går i stå, så er det helt okay, for publikum var med, og stemningen var høj og sættet det var langt – der er altid en sidste sang”. Michel Belli fortalte til Gaffa, at det var far Peter, der selv havde foreslået en duet på Den Syvende Søns kommende album, og Michel gik i gang med arbejdet. “Jeg havde fået en idé der tog mig lang tid at gøre færdig, for jeg havde fået en ide der ikke var lige til. Min fars forespørgsel havde startet den tanke, at vi en dag skal sige farvel for sidste gang, men vi ved ikke hvornår. Jeg præsenterede min far for sangen, og den sidste dag i studiet indspillede vi sangen – En sidste sang”.

Hej Tor
Fra lokalradioernes barndom kan jeg huske en virkelig underlig sang, ”Vil du ikke se mit drivhus”, men det er evigheder siden jeg har hørt den. Jeg kan huske, at det lød lidt som Lars Lilholt (altså stemmen), men det tror jeg nu ikke det var. Jeg håber, det siger dig noget.
Mvh Benni

Hej Benni
Tænk at noget, der har været pakket væk i min hukommelse i årtier, står helt klart for mig, når du bringer det på bane i et spørgsmål. For jeg kan godt huske den underlige sang om drivhuset, Lille Karen og Steen med stikkelsbærben. Kunstneren kaldte sig Velo Vagn, og selvom omkvædet (eller hvad man nu skal kalde det) i hans sang fra 1989 lægger op til, at nummeret burde hedde ”Vil du ikke se mit drivhus”, så var titlen faktisk ”Har do lyst te’ å bli’ kyst”. Velo Vagn udgav to singler med i alt fire sange, og på Youtube kan du se en slags kortfilm om Velo Vagn og hans musikalske univers, inkl. ”Har do lyst te’ å bli’ kyst”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I næste uge kommer en af det seneste årtis absolut største popstjerner til Danmark, når The Weeknd giver koncert i Horsens onsdag. Den canadiske sanger Abel Tesfaye kommer med store hits som “Blinding Lights”, “Can’t Feel My Face”, “I Feel It Coming”, “Starboy” og “Save Your Tears” i bagagen til Nordstern Arena i Horsens, og måske bliver det sidste chance for at opleve den populære sanger i Danmark under navnet The Weeknd. Abel Tesfaye tog kunstnernavnet The Weeknd, da han begyndte at lave musik, og han har ad flere omgange forklaret, hvordan navnet opstod. Som 17-årig droppede han ud af gymnasiet, og sammen med en kammerat smed han et par madrasser og de mest nødvendige ting i en varevogn og stak af. Den weekend flyttede han hjemmefra uden varsel og kom aldrig tilbage, og begivenheden ophøjede han til at være et kunstnernavn. Der fandtes dog allerede et canadisk rockband ved navn The Weekend, så for at undgå rettighedskonflikter ændrede Abel Tesfaye sin stavemåde til The Weeknd.

Nu er der dog noget, der tyder på, at Tesfaye er ved at være nået til vejs ende som The Weeknd. For nylig ændrede sangeren på sociale medier sit navn tilbage til det mere borgerlige Abel Tesfaye, og i begyndelsen af maj fortalte han til W Magazine, at han er i gang med en renselsesproces. ”Det er på vej mod et sted og et tidspunkt, hvor jeg gør klar til at lukke The Weeknd-kapitlet. Jeg vil stadig lave musik, måske som Abel, måske som The Weeknd. Men jeg har stadig lyst til at slå The Weeknd ihjel. Og det gør jeg. På et tidspunkt. Jeg forsøger helt klart at smide hammen og blive genfødt”. I interviewet fortæller han også, at han arbejder på et nyt album, der formentlig bliver det sidste under navnet The Weeknd, fordi han er ved at have sagt alt, hvad han kan sige som The Weeknd.