Musikbrevkassen.dk

Hej!
I avsnitt 4 af Matador spiller Elisabeth Friis en sörgelig melodi på pianot. Hvad heder melodin? Og hvem har skrivet den? På forhånd tak for svar.
Frede i Göteborg

Hej Frede
Elisabeth Friis sidder ved klaveret under basaren på Postgården i Matador-episoden “Skyggetanten” (se 8:40 inde). Stykket, hun spiller, er fra Beethovens klaversonate nr. 19 i G-mol. I Matador-scenen høres anden sats, som går i G-dur i modsætning til den første sats, som er i G-mol. Du kan høre hele sonaten her. Men hun dukker også også sidst i episoden, hvor hun i Varnæs-hjemmet spiller et stykke, der går igen i flere afsnit, som en slags ledemotiv for frk. Friis, blandt andet allerede i episode 1. Det er 2. sats fra Mozarts klaverkoncert nr. 23.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I det øjeblik, dronning Elizabeth døde sidste år, blev hendes søn Charles konge af Storbritannien. I en dansk sammenhæng ville det medføre en forholdsvis simpel markering, hvor statsministeren dagen efter skulle præsentere landets nye regent fra en balkon på Christiansborg Slot, men briterne har tradition for en del mere pomp og pragt. Derfor er der lige siden dronning Elizabeths død den 8. september blevet arbejdet hen mod den officielle kroning af kong Charles d. 3. på lørdag. Kroningen vil finde sted i Westminster Abbey i London lørdag middag, og udover videreførelsen af en række gamle traditioner vil ceremonien også inkludere ny musik. Nulevende klassiske komponister som Sarah Class, Nigel Hess og Paul Mealor har bidraget med værker til kroningen, men også et stort navn fra musicalverdenen er blandt musikleverandørerne til festlighederne i Westminster Abbey. Andrew Lloyd Webber står bag succesfulde musicaler som ”Cats”, ”Jesus Christ Superstar”, ”Evita” og ”Phantom of the Opera”, og han har taget imod invitationen fra det britiske kongehus om at skabe ny musik til kongens kroning. I meddelelse fra hoffet citeres Andrew Lloyd Webber for, at han er meget beæret over at være blevet bedt om at komponere en ny hymne til kroningen. ”Jeg håber, min hymne afspejler denne glædelige begivenhed”, siger Webber.

Hans værk er skrevet særligt til kirkens orgel og kor, og det er på forhånd blevet offentliggjort, at teksten rummer uddrag af ”Psalm 98”, som på dansk kaldes Salmernes Bog kapitel 98. Heri står blandt andet ”Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere” og ”bryd ud i fryderåb for kongen, Herren”. Ved kroningen vil der også være ældre værker af blandt andre William Byrd og Georg Friedrich Händel samt græsk ortodoks musik fra Byzantine Chant Ensemble som en hilsen til den nye konges far prins Philip, der oprindeligt var prins af Grækenland og Danmark og græsk statsborger. Beslutningen om at kombinere gamle og nye værker skal ifølge Westminster Abbeys organist og musikalske leder Andrew Nethsingha afspejle nutidens kulturelle spændvidde.

På mandag markeres arbejdernes internationale kampdag, ligesom det sker hvert år 1. maj. Det er generelt en festdag på venstrefløjen, i fagbevægelsen og i Socialdemokratiet, men nogle steder er stemningen over for socialdemokraterne noget kølig efter regeringsdannelsen med Venstre og Moderaterne og ikke mindst efter afskaffelsen af Store bededag. Men én ting må forventes at være, som det plejer, nemlig at man ved socialdemokratiske 1. maj-arrangementer landet over synger med på ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. I år kan den slidstærke partisang endda fejre sin 100 års-dag, selvom det godt nok ikke er i forbindelse med kampdagen. Digteren Oskar Hansen tilsluttede sig som 16-årig den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, og var senere med til at stifte det, der blev til Danmarks Kommunistiske Parti, inden han i 1922 atter vendte tilbage til Socialdemokratiet. Året efter skrev han ”Når jeg ser et rødt flag smælde” til et socialdemokratisk ungdomsstævne i august 1923. Oskar Hansen skulle selv deltage i DSU’s kredsstævne i det daværende Brønshøj Tivoli, som bestod af en bygning med en have bagved, hvor der var scene og forlystelser, og hvor DSU’erne havde arrangeret en lille revy.

Oskar Hansen skrev han en tekst, der bar titlen ”Ung flagsang”, som skulle bruges som mellemspil i revyen ved ungdomsstævnet i Brønshøj. Han var uddannet typograf, og det samme var John Madsen, som var involveret i revyen, og som Oskar Hansen havde samarbejdet med tidligere. John Madsen havde lært sig at spille klaver efter et forsimplet system, han havde set i et ugeblad, og han komponerede en melodi til Oskar Hansens tekst. ”Ung flagsang” blev godt modtaget og blev trykt i kredsbladet Ungdomsappellen, hvorefter den spredte sig fra auguststævnet i Brønshøj til socialdemokratiske afdelinger i andre dele af landet. Det var dog først flere årtier senere, at ”Når jeg ser et rødt flag smælde” kunne betragtes som partiets primære fællessang foran titler som ”Rejs jer, fordømte her på Jorden (Internationale)”, ”Rød flagsang” og ”Danmark for folket”.

Forfatteren Jens-Emil Nielsen beskriver i bogen ”Når jeg ser et rødt flag smælde – En biografi om arbejderdigteren Oskar Hansen”, at Oskar Hansen frem til sin død i 1968 skrev 2655 sange og digte, heriblandt kampagnesangen ”Danmark for folket”, den danske tekst til ”Brødre, lad våbnene lyne” og ”Visen om de tre musikanter”, som især er kendt fra tv-serien ”Matador”. Men i hans omfattende produktion betragtede Oskar Hansen selv den tekst, han skrev som 28-årig, ”Når jeg ser et rødt flag smælde”, som den bedste af dem alle. Og på mandag vil mangen et 1. maj-arrangement genopfriske den politiske slagsang.

I USA udvælger det, der svarer det Det Kongelige Bibliotek herhjemme, hvert år 25 stykker musik, som kommer med i en samling af værker af stor kulturel betydning. Library of Congress, som det amerikanske nationalbibliotek hedder, afslørede i sidste uge hvilke 25 musikværker, der fremover også skal have plads i National Recording Registry, som nu tæller 625 værker. Og denne gang var en helt ny type en musikgenre repræsenteret. For udover blandt andet kendte popsange og nogle over 100 år gamle optagelser af mariachi-musik, er der nu for første gang inkluderet musik fra et computerspil i oversigten over både amerikansk og udenlandsk musik med betydning for den amerikanske kulturarv. Og hvis man skal indlemme spilmusik på listen, er det naturligt at starte med det velkendte og slidstærke hovedtema fra ”Super Mario”-spillene. ”Super Mario Bros. Theme” så dagens lys i 1985 og er siden blevet genbrugt, genskabt og genfortolket et utal af gange i serien af Mario-spil, og den store hæder fra nationalbiblioteket i Washington DC falder samtidig med, at det musikalske tema også indtager alverdens biografer.

Tegnefilmen ”The Super Mario Bros. Movie”, der havde dansk premiere i påsken, har allerede slået flere rekorder for billetsalg, og heri møder publikum selvfølgelig også variationer over det snart fyrre år gamle ”Super Mario Bros. Theme”. Det var komponisten Koji Kondo, der på et lille keyboard skabte temaet til det første Mario-spil, og Library of Congress citerer ham for, at den mængde data, der dengang kunne bruges på musik og lydeffekter var meget lille, så han var nødt til at være innovativ for at løse opgaven, men allerede i 1985 kunne han mærke, at der kunne være noget stort under opsejling: ”Jeg havde også en fornemmelse af, at dette spil kunne være noget, der kunne udvikle sig til en serie og køre videre i lang tid”.

61-årige Koji Kondo arbejder fortsat i spilfirmaet Nintendo, hvor han år efter år har været med til at lave musik til diverse Mario-spil. Derfor har han også været involveret i lydsiden til det nye filmhit om blikkenslagerbrødrene, Donkey Kong, prinsesse Peach og monsterskurken Bowser.

Helt almindelige borgere kan være med til at indstille musikværker til optagelse i National Recording Registry, som Library of Congress styrer. I år er listen blevet udvidet med blandt andet John Lennons ”Imagine”, Madonnas ”Like a Virgin”, Mariah Careys juleklassiker “All I Want For Christmas Is You”, “St. Louis Blues” fra 1922 og Jackie DeShannons indspilning af “What the World Needs Now is Love” fra 1965 – samt ikke mindst lyden af et japansk computerspil om to italienske brødre, der har gået sin sejrsgang over det meste af verden siden 1985.

Hej Tor
Nu prøver jeg her. Hvad hedder den sang der er i Oisters TV reklame. En sørøversang. Håber i kan hjælpe.
Vibeke

Hej Vibeke
Oister bruger en udgave af den newzealandske sømandssang “Wellerman”, som formentlig stammer fra 1800-tallet. Den blev for et par år siden meget kendt, da sangeren Nathan Evans og hans kærlighed til gamle søfareres musiktraditioner blev et stort hit på sociale medier. Du kan høre hans udgave af “Wellerman” på Youtube og læse mere om sangen her.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Et hit fra slutningen af 90’erne baseret på en klassiker fra begyndelsen af 80’erne fik fornyet opmærksomhed for nogle dage siden, da de økonomiske aspekter i sangen kom til debat. Et sted på nettet var et klip dukket op med musikeren Sting, som i et radiointerview får spørgsmålet om, hvorvidt det er rigtigt, at rapperen Diddy – tidligere kendt som Puff Daddy – skal betale Sting 2000 dollars om dagen for at have brugt sangen ”Every Breath You Take” som grundlag for hittet ”I’ll Be Missing You”. Til det svarer Sting ”Jep, resten af hans liv”. Efter det fire år gamle interview blev samlet op af flere netmedier, korrigerede Diddy i et opslag på Twitter: ”Niks. 5000 om dagen. Kærlighed til min broder Sting”.

At beløbet overhovedet kunne blive et samtaleemne skyldes, at Diddy (og hans daværende alter ego Puff Daddy) i 1997 ikke på forhånd havde fået tilladelse af Sting og hans band The Police til at bruge deres hit fra 1983. Diddys ven, rapperen Notorious B.I.G., var blevet dræbt i et skyderi, og alle omkring ham var i sorg. I Netflix-serien ”Hip-Hop Evolution” fortæller Diddy, at han havde været nedtrykt og parat til at droppe sin karriere, da han en dag hørte ”Every Breath You Take” og tog det som et tegn: ”Nogle gange skal man bruge en smule lys for at kunne udtrykke sig. Jeg tænkte, at det bedste, jeg kunne gøre, var ikke at give op”, og at det var sådan, B.I.G ville havde ønsket det.

Sammen med Notoriuos B.I.G.s enke Faith Evans indspillede han hyldestsangen ”I’ll Be Missing You”, der blev et af verdens største hits i 1997. Han fik ikke indhentet de rette tilladelser til at bruge The Police-sangen som grundlag, men reelt betyder det faktisk ikke, at han skal betale hverken 2000 eller 5000 dollars dagligt til Sting. For nogle dage siden måtte Diddy nemlig til tasterne igen for at understrege, at det bare var for sjov, at han havde blandet sig: ”Sting og jeg har været venner længe. Han har aldrig afkrævet mig 2000 eller 5000 dollars om dagen for Missing You. Han tjener formentlig mere end 5000 om dagen på en af de største sange i historien”.