Musikbrevkassen.dk

Man må formode, at der bliver et genhør med De Nattergales halvengelske juleklassikere, når ”The Julekalender” i denne uge tager skridtet fra tv-skærmen til teaterscenen. Torsdag har Herning Ny Teater nemlig danmarkspremiere på en teaterudgave af ”The Julekalender”, som kunne opleves på TV 2 for første gang i 1991. Denne gang er det dog ikke Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk fra trioen De Nattergale, der indtager dobbeltrollerne som nisserne Fritz, Günther og Hansi og som kartoffelavlerparret Oluf og Gertrud Sand og deres mystiske logerende Benny. Det gør i stedet Christian Damsgaard, Jesper Lohmann og Gordon Kennedy, og det er den erfarne Lars Knutzon, der instruerer det specielle julekalenderdrama. Hvis det for alvor skal blive jul på Herning Ny Teater, må man formode, at publikum også får lov til at opleve sange som ”The Støvle Dance”, ”It’s Hard To Be a Nissemand” og ”Thousands of Vendings”,

Hej Tor
Lad os se, om det her er uden for din dit felt, men jeg prøver alligevel. Jeg har engang set et klip (Youtube, Facebook?), måske fra 1950érne med to stepdansere, der danser foran et publikum og et stort orkester. Blandt andet ned af nogle trapper. De er vildt dygtige. Jeg tror, det var fra en gammel film. Kender du det?
Mvh. Lenette

Hej Lenette
Ja, det kender jeg faktisk godt! Det krævede et par søgninger, men jeg kunne huske, at det var den berømte orkesterleder Cab Calloway, der stod for musikken i klippet, så det lykkedes mig at finde frem til det. Det stammer fra filmen ”Stormy Weather” fra 1943, og det er The Nicholas Brothers, der står for den imponerende – og radbrækkende – step-opvisning. Musikken er ”Jumpin’ Jive”, som Cab Calloway oprindeligt indspillede i 1939. Du kan se filmscenen på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

For 1990’ernes teenagere vil det måske komme som en ubehagelig påmindelse om tidens gang, men i år er det 30 år siden, rockgruppen Dizzy Mizz Lizzy udsendte deres voldsomt populære debutalbum. Jubilæet bliver markeret med to store koncerter senere på ugen, hvor bandet for første gang i mange år vil spille samtlige numre fra albummet så som ”Love Is a Loser’s Game”, ”Silverflame”, ”Glory”, ”Love Me a Little” og gennembrudshittet ”Waterline”. Som en del af optakten til jubilæumskoncerterne har forsanger og sangskriver Tim Christensen i de seneste uger fortalt små anekdoter om hvert nummer på Dizzy Mizz Lizzys Facebook-side, og her afslører han, at ”Waterline” tog sin begyndelse på hans 18-årsfødselsdag, hvor han fik en check af sine forældre, som kunne bruges på enten et kørekort eller et nyt guitaranlæg:

”Og de nåede dårligt nok at færdiggøre den sætning, før jeg sad i S-toget ind til Aage Jensen, den store musikforretning i København”, beretter Tim Christensen.

Han brugte fødselsdagspengene på Marshall-forstærker og -højttalerudstyr, som blev fragtet hjem samme dag, og i løbet af den første halve time, efter han havde fået sat udstyret op, skrev han det nu så velkendte guitarriff til ”Waterline”. Efter at have ringet til trommeslager Søren Friis for at præsentere sin nye kreation over telefonen, samledes de tre unge rockstjerneaspiranter:

”Samme aften var vi så ude i vores øvelokale ude i Hvidovre, og der spillede vi så det her nye riff sammen og kunne godt mærke, at nu var vi på vej et eller andet sted hen, som var noget særligt”.

Den 4. marts 1994 udkom debutalbummet med den simple titel ”Dizzy Mizz Lizzy”, som solgte mere end en kvart million eksemplarer, og som stadig står som en af de store danske rockudgivelser. Jubilæet bliver markeret jubilæumskoncerter på fredag i Royal Arena i København og lørdag i Jyske Bank Boxen i Herning.

Hej Tor
Der blev på et tidspunkt lavet en dansk “undersættelse” af No Doubts “Feeling hella good”. Nummeret havde nogle ikke politisk korrekte linier som jeg husker det, men hvem lavede nummeret?
Mvh. Carsten

Hej Carsten
Dansk musikhistorie er fuld af humoristiske og satiriske oversættelser og undersættelser af udenlandske hit, og jeg er sikker på, at jeg ville kunne huske det, hvis jeg havde hørt en dansk version af ”Hella Good”, som No Doubt udgav i 2001. Men der er desværre ingen klokke, der ringer, og diverse søgninger og forespørgsler har heller ikke båret brugt. Jeg sender derfor bolden videre til den kollektive hukommelse blandt Musikbrevkassens læsere og håber, at der er nogen, der kan hjælpe dig (og mig) på vej i denne sammenhæng.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Helt fair, hvis du ikke kan svare, for jeg har ikke mange oplysninger at gå efter. Men der er en sang, der har været meget i radioen de sidste måneder, som jeg aldrig har fanget titlen på. Det er pop, en slags moderne disco med en kvindelig sanger, der i omkvædet kommer op i noget opera-agtigt.
Mvh. Kristoffer

Hej Kristoffer
Det er ikke mange konkrete oplysninger, men dog et par fine ledetråde. Jeg vil tro, at det er ”Good Luck, Babe” med den amerikanske sangerinde Chappell Roan. Hun udgav sidste år sit debutalbum, men ”Good Luck, Babe” er først indspillet herefter.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I denne uge er der fyldt med dansk musik på radiostationer, på spillesteder, i skoler og mange andre steder på grund af den årlige udgave af Spil Dansk Ugen. På DR skiftes radiokanalerne til at have en hel dag med udelukkende dansk musik hver, og et gennemgående element på tværs af kanalerne er sangen ”Smuk og dejlig”, der fortolkes af vidt forskellige kunstnere.

”Smuk og dejlig” blev skrevet af Anne Linnet for 50 år siden i 1974 og udgivet af hendes gruppe Shit & Chanel i 1976. I bladet Ud & Se har hun fortalt, at ”Smuk og dejlig” var en af de første sange, hun skrev til det nye band i Aarhus kort tid efter, at hun var blevet gift med musikeren Holger Laumann. Men det var ikke hendes nyslåede ægtemand, der var smuk og dejlig:

”Der lå et diskotek inde i en tidligere købmandsgård på Vestergade 58, hvor jeg ofte kom for at danse. En aften fik jeg øje på den her smukke brunette, som bevægede sig helt vildt lækkert. Man kan altid se, om mennesker er i kontakt med musikken, når de danser, og det var hun i høj grad. Jeg kan stadig huske, hvordan sangen dukkede op på vej hjem i bilen. Med et stort smil og en glødende smøg ud gennem det åbne vindue. Jeg greb en guitar, som det første og skrev sangen færdig. Det tog et kvarter”, fortalte Anne Linnet i Ud & Se i 2011.

De andre medlemmer af Shit & Chanel var begejstrede for ”Smuk og dejlig”, og det samme var publikum, da sangen udkom i 1976, hvor det var klart, at den var skrevet af en kvinde, men ikke at den var skrevet til en anden kvinde. ”Det var også fløjtende ligegyldigt. Jeg skelnede ikke mellem køn. Det tiltrak sig i forvejen stor opmærksomhed, at vi var et pigeorkester med bassist, trommeslager og guitarist på. Det var ikke set før, og musikfyrene stod i en kødrand yderst i lokalet, når vi spillede. Med armene over kors skulle de lige se, om vi overhovedet kunne noget. Vi var måske ikke de store instrumentaliser, men vi øvede til gengæld som små svin, så vi var sammenspillet som gruppe”, sagde Anne Linnet i Ud & Se.

I løbet af Spil Dansk Ugen bliver ”Smuk og dejlig fortolket af blandt andre den klassiske duo Dybfølt på P2, Mads Langer på P4 og Cæcilie Norby på P5.

Netop i dag er det 40 år siden, en nyhedsudsendelse på britisk tv satte gang i en idé, der blev til en bemærkelsesværdig julesang og i forlængelse deraf en kædereaktion af støtteinitiativer, musikindspilninger og kæmpestore koncerter. Den 23. oktober 1984 viste BBC i Storbritannien en reportage fra Etiopien, der var plaget af en omfattende hungersnød. De ubehagelige billeder påvirkede mange seere, og en af dem var Bob Geldof fra bandet Boomtown Rats. Han følte sig kaldet til at reagere, og som musiker var hans naturlige reaktion at søge at gøre noget via musikken. Han fik idéen til en sang, der skulle indsamle penge til arbejdet i Etiopien, og involverede kollegaen Midge Ure fra gruppen Ultravox, men de skulle agere meget hurtigt, hvis de skulle have noget klar til den vigtige julehandel. Det ville tage for lang tid at skaffe rettighederne til at genindspille en kendt julesang, så i stedet hev Bob Geldof en melodi op af skuffen, som de øvrige medlemmer i Boomtown Rats havde afvist, men som han selv mente ville være brugbar, hvis teksten til ”It’s My World” blev omskrevet.

Sideløbende med at de to musikere arbejdede på teksten og produktionen, aktiverede de toppen af britisk popmusik for at få dem med på idéen, blandt andre Paul Young, Boy George, George Michael, Sting, Bono, David Bowie, Phil Collins, Paul McCartney og Bananarama. Idéen opstod efter nyhedsreportagen den 23. oktober, indspilningen med stjerneparaden fandt sted den 25. november, og allerede den 3. december lå singlen med Band Aid, ”Do They Know It’s Christmas”, i butikkerne. Nogle steder kan man læse, at Geldof havde håbet, at sangen kunne indsamle 70.000 pund, men salget af den lynproducerede støttesang skaffede i stedet ti millioner pund. Succesen for ”Do They Know It’s Christmas” affødte lignende initiativer som den amerikanske støttesang ”We Are the World” og den danske ”Afrika”, og året efter gik Bob Geldof skridtet videre og arrangerede de store Live Aid-koncerter, som fandt sted i flere lande og blev fulgt af omkring 1,9 milliarder mennesker i 150 lande. Det hårde arbejde med at samle musikverdenen om de store støtteaktiviteter havde dog store personlige konsekvenser for Bob Geldof, fortalte han i 2020: ”I en periode var jeg rådvild. Jeg havde ikke ret mange penge på det tidspunkt. Det greb fuldstændig ind i mit privatliv. Det endte sandsynligvis med at koste mig mit ægteskab”, forklarede han til AP. Den store succes for juleudgivelsen og Live Aid-koncerterne gjorde det også svært for ham at gå tilbage til at være musiker: ”Ingen var interesserede. Sankt Bob, som jeg blev kaldt, fik ikke lov til at gøre den slags mere, fordi det er så ubetydeligt og så meningsløst”.