Musikbrevkassen.dk

Hej Tor
I det første afsnit af Xfactor var den en ung kvinde, der præsenterede sig som Rose fra Fyn. Hun sang en dansk ballade, man ærgerligt nok ikke hørte det hele af. Hvad var det?
K.L.

Hej K.L.
Nytårsdag kunne man se den unge Rose synge en bid af Annika Aakjærs ”Hvis du spørger”. Det er dog ikke en af hendes almindelige udgivelser, for sangen, du hørte i ”X Factor”, stammer fra et andet musikprogram på tv, ”Toppen af Poppen”. Her skulle Annika Aakjær for et par år siden fortolke en Søren Sko-sang, og hun valgte at oversætte teksten til hans nummer ”Don’t Ask”, så den blev til ”Hvis du spørger”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Da kalenderen skiftede til 2023, gik vi også ind i 50-års-jubilæet for debutpladen fra et af de store ikoner i dansk rock og pop (og soul, blues, jazz, country og lidt til og meget mere). Som blot 17-årig udgav Sanne Salomonsen i 1973 debut-LP’en, der bar hendes navn som titel, men allerede på det tidspunkt var hun et aktivt og velkendt stjerneskud i flere sammenhænge. I årene før pladedebuten havde hun spillet i flere bands, lavet revy og haft en lille rolle i tv-serien ”Huset på Christianshavn”, og allerede i 9. klasse forlod hun som 15-årig skolen for at medvirke i opsætningen af musicalen ”Hair”. Det er måske ikke alle, der ville få lov til at droppe skolegangen for at kaste sig fuldtonet ind i underholdningsbranchen, men hun havde opbakning hjemmefra, så længe ambitionerne var store. I bogen ”Anne, Sanne og Lis: Historien om en dansk musikrevolution” citeres Sannes mor Birgit Salomonsen for et interview i ”Dialog mellem to generationer” i 1988:

”Det var ikke en belastning dengang hun – meget tidligt – sprang ud i showbusiness. Men vi sagde til hende, Finn og jeg: Hvis du skal være lårsvinger i femte række, synes vi du skal vælge noget andet … da hun var 16 år. Vi har altid ladet hende køre sit eget løb – hun hader løftede pegefingre, og det er der ingen af os andre i familien, der kunne li’”. Det var i denne meget energiske periode med forskellige typer optræden, at hun fik kælenavnet Lille Sanne Superstar, som senere er blevet erstattet af ”Danmarks rockmama”. Debutpladen, der ikke står tilbage som et musikalsk højdepunkt i Sanne Salomonsens lange karriere, indeholdt blandt andet sangen ”Tom” af Lasse Lunderskov samt flere danske udgaver af udenlandske hits, blandt andet med tekster af Sebastian. I hans oversættelser blev ”Bridge Over Troubled Water” til ”Som en høj og standhaftig klippe”, og ”Killing Softly With His Song” blev med titlen ”Søgte mit indre” det største hit fra debutpladen, som nu runder et halvt århundrede.

Hej Tor
Jeg er kommet i tanke om en sang fra starten af halvfemserne (vil jeg helt bestemt mene), men kan ikke finde frem til den. Lyden gør at jeg først troede, det kunne være Simply Red, men det lader det ikke til.Der er  et ”snakke-vers” og et almindeligt omkvæd, og jeg kan huske linjen “it’s not you it’s me”, men det har ikke hjulpet mig i min søgning. Hvad siger du mon?
Mvh. Nielsen

Hej Nielsen
Ledetrådene er hver for sig små, men samlet set ledte det mig på sporet. Jeg er nemlig ganske sikker på, at du tænker på Jimmy Nails “Ain’t No Doubt” fra 1992. Nogle vil måske også huske sangen ”Crocodile Shoes”, men ellers var “Ain’t No Doubt” det eneste rigtigt store hit for Jimmy Nail.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Da Mette Frederiksen søndag aften holdt sin fjerde nytårstale som statsminister, blev samfundsbetragtninger og politiske planer ledsaget af tekstlinjer fra to kendte sange, eller mere præcist en salme og et digt, der senere blev til en popsang.

Hun er ikke den første statsminister, der har lånt fra musikkens verden for at give budskaber i nytårstalerne en anden bundklang. Helt tilbage i 1977 slog Anker Jørgensen tonen an med Kim Larsens ord om, at ”det er en kold tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser”, og efter at Lars Løkke Rasmussen på Facebook havde efterlyst forslag til sin 2017-nytårstale, endte han med at citere Gulddrengs hit ”Se mig nu” med omkvædet ”Se mig lige nu, I prøver at følge med, men jeg er så svær at gennemskue”. Lars Løkke Rasmussen omskrev det, så det passede ind i talen: ”Man kan blive helt svimmel ved tanken. Få det lidt, som om man prøver at følge med, men at det er så svært at gennemskue”.

Både Anker Jørgensen og Lars Løkke Rasmussen henviste til sange fra deres egen samtid, mens Mette Frederiksen nu to gange har inddraget gamle tekster, som flere generationer har et forhold til. For tre år siden citerede hun med ordene ”livets skjorte bliver for kort” Shu-bi-dua-sangen ”Den røde tråd”, og i år var det salmedigteren B.S. Ingemann og forfatteren Tove Ditlevsen, der fandt vej til hendes nytårstale. Anledningen var statsministerens besøg i Vor Frelsers Kirke i København fjerde søndag i advent, hvor der blev sunget Ingemanns salme ”Dejlig er Jorden” fra 1850, og hvor Anne Linnet var gæst og blandt andet fremførte sin sang ”Barndommens gade” fra 1986 baseret på Tove Ditlevsens digt fra 1942. Mette Frederiksen brugte Tove Ditlevsens ord om ”de vagtsomme øjne” til at sætte fokus på socialpolitik og behovet for tillid til andre mennesker, men for Linnet selv var det en mere personlig oplevelse, der skabte båndet til digteren Tove Ditlevsen. I 2011 fortalte Linnet i bladet Ud & Se, at hun midt i 1970’erne besøgte en veninde, som netop havde hentet nogle gamle bøger i et antikvariat. Anne Linnet slog tilfældigt op i Ditlevsens digtsamling ”Kvindesind” og linjerne ”Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø / hun er ikke længere mig, og jeg ikke hende / men hun stirrer imod mig fra spejlet, i øjnenes sø / som søger hun noget, hun ikke mere kan finde”. Hun fortalte, at hendes umiddelbare tanke var: ”Hvor fanden kender hun mig fra?”. Hun lånte digtsamlingen med hjem og gik i gang med at sætte musik til digtene. Skæbnen ville, at hun fjorten dage senere fik en henvendelse fra forlaget Gyldendal, der ville foreslå hende at sætte musik til digtene i ”Kvindesind”, og til det kunne Anne Linnet svare: ”Det har jeg allerede gjort”.

Små ti år senere gik hun atter ombord i nogle af Ditlevsens digte, og i den forbindelse blev ”Barndommens gade” en stor succes. Sangen udkom på albummet af samme navn og indgik også i filmatiseringen af Tove Ditlevsens roman ”Barndommens gade”.

En af Grundtvigs allermest kendte salmer blev først optaget i salmebogen i 1953 og kan dermed fejre 70-års-jubilæum i Den Danske Salmebog, når vi om få dage træder ind i 2023. Den sene anerkendelse tilfaldt den salme, som langt de fleste ellers hører som det allerførste stykke musik i det nye år: ”Vær velkommen, Herrens år”. Salmen findes i to forskellige versioner: En udgave til første søndag i advent, der markerer det nye kirkeårs begyndelse, og en udgave til brug ved kalenderårets begyndelse 1. januar. De to tekster er skrevet af N.F.S. Grundtvig, men grundlaget for dem begge er næsten 500 år gammelt. N.F.S. Grundtvigs søn Svend Grundtvig havde på Det Kongelige Bibliotek fundet den håndskrevne salme ”Wer welkommen, Herrens Aar, och wellkommen herre!” fra det 16. århundrede, og Svend Grundtvig fik den i 1849 genoptrykt på forsiden af Dansk Kirketidende. Sideløbende havde hans produktive far dog arbejdet på en gendigtning af den gamle nytårssalme.

I Dansk Kirketidende kunne man i en fodnote læse, at den genfundne nytårssalme ikke kun havde eksisteret i en kirkelig version, men også i en verdslig version. Ifølge Højskolesangbogens gennemgang af salmens historie handlede den verdslige tekst ikke om kirkens højtider, men om det daglige brød i alle afskygninger. Her var det, man takkede for, ikke Guds gaver, men korn, flæsk, æbler, urter – og smukke piger at danse med. Ganske som ”Wer Welkommen” i midten af 1500-tallet også kunne synges i ikke-kirkelige sammenhæng, skulle N.F.S. Grundtvigs nye adventssalme have en tvilling med mere fokus på årets gang end på kirkens højtider. Den store salmedigter gik derfor hurtigt i gang med endnu en tekst, som allerede omkring jul og nytår 1849 blev omdelt som sangark i Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst gennem 33 år, og den 30. december samme år fik han den trykt i Dansk Kirketidende med titlen ”Nytårsønske”. Der skulle dog gå mere end hundrede år, før nytårsteksten fandt vej til Den Danske Salmebog, som i 1953 udkom i en revideret udgave. Det skete i forlængelse af, at Statsradiofonien, som Danmarks Radio hed dengang, havde gjort det til en fast tradition at afspille nytårsudgaven af ”Vær velkommen, Herrens år” lige ved indgangen til det nye år. Sådan er det stadig, når vi ved midnat skåler og synger ”velkommen nytår og velkommen her”.

Hej Tor

Du kender nok sangen “Streets of London”, og du kender nok også en dansk oversættelse af den. Men den kan jeg ikke finde. Hvad var det, den hed?
Venlig hilsen Kath

Hej Kath
Dette er faktisk et af de spørgsmål, jeg har fået flere gange gennem årene. “Streets of London” er især kendt i Ralph McTells version fra 1974 og på dansk især med De Gyldne Løver. Her hedder den “Byens gader” og er med tekst af Jens Memphis.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Det er ti år siden, Whitney Houston døde som blot 48-årig, og siden da er historien om hendes liv blevet skildret i flere dokumentarfilm og bøger. De seneste to år er der også blevet arbejdet på en spillefilm om den voldsomt succesfulde sangerinde, og i denne uge er der nu mulighed for at se resultatet. Boet efter Whitney Houston bakkede fra starten op om projektet, og det samme gjorde hendes mangeårige musikproducer Clive Davis, så der kunne bygges en spillefilm op med brug af hendes kendte sange og et manuskript af Anthony McCarten, som også stod bag filmen ”Bohemian Rhapsody” om rockgruppen Queen. Det medfølgende soundtrack rummer en lang række Whitney Houston-hits i både originale udgaver og nyopfriskede versioner, men hvilke sange, der indgår i selve filmen, er endnu ikke offentliggjort. Et godt bud er dog, at kæmpehittet ”I Wanna Dance With Somebody” vil kunne høres i biografen, eftersom det også er titlen på filmen, der får dansk premiere i morgen.

Sangen udkom i 1987 som en del af Whitney Houstons andet album, men den kunne lige så godt være havnet et helt andet sted end hos Houston. Sangskriverne George Merrill og Shannon Rubicam havde skrevet ”How Will I Know”, som var et af de store hits på Houstons første album, og derfor blev de bedt om at komme med et bud på endnu en sang, der kunne passe til den unge, fremadstormende popstjerne. I løbet af forholdsvis kort tid fik de skrevet og indspillet en demoversion af ”I Wanna Dance With Somebody” og var klar til at præsentere den for Whitney Houstons chefproducer Clive Davis. Deres besked til Davis var, at han gerne måtte give hurtig besked, om han ville bruge til Whitney Houston, for ellers ville de nok indspille den med deres eget band Boy Meets Girl. Clive Davis fik stukket et kassettebånd i hånden i en lufthavn, og efter en hurtig gennemlytning var beskeden meget klar: Den skulle de ikke regne med selv at indspille, for han var allerede overbevist.

Clive Davis kunne straks høre potentialet i sangen, men der var brug for nogle ændringer i sangens fremtoning, for demoversionen var i en noget mere country-rocket stil. Derfor var produceren Narada Michael Walden heller ikke helt så pjattet med idéen som chefen Clive Davis. Ifølge Whitney Houston-bogen ”One Moment In Time” syntes Walden, det lød som en ”rodeo-sang” med Olivia Newton John, og det passede ikke til den lyd, de var i gang med at bygge op omkring Whitney Houston. Han var nødt til at vride sangen ud i nye hjørner for at gøre den mere funky og dansabel, og det lykkedes i en sådan grad, at ”I Wanna Dance With Somebody” endte med at ramme førstepladsen på hitlisterne i atten lande, blandt andet USA, Storbritannien og Tyskland – og i sidste ende nu som titlen på en hel spillefilm om Whitney Houstons store karriere.

I de seneste uger har vi her på bagsiden set på jubilerende julesange i form af Gnags’ nu 40 år gamle ”Julesang” og den 175-årige ”Højt fra træets grønne top”, men popmusikkens ultimative julehit fejrer også rund fødselsdag i år. Det gjorde den i princippet også sidste år, men i sidste ende er den 80 år gamle ”White Christmas” mere knyttet til 1942 end til 1941. Sangeren Bing Crosby havde fremført den en enkelt gang i sit radioshow ”The Kraft Music Hall” juledag i 1941, men sangen udkom først på single i 1942 i forbindelse med julefilmen ”Holiday Inn”. Underligt nok havde filmen premiere om sommeren, men hen over efteråret og vinteren blev det klart, at ”White Christmas” om hjemve og julenostalgi og havde vundet folks hjerter i en tid med afsavn og verdenskrig.

I og for sig er det bemærkelsesværdigt, at der var en jødisk immigrant fra Sibirien med masser af grunde til ikke at nære varme følelser for juletiden, der skulle skrive denne amerikanske juleklassiker. Irving Berlin og hans familie drog mod Amerika i 1893, da han var fem år gammel, og allerede i teenageårene begyndte han at udfolde sig som komponist. Op gennem 1910’erne og 1920’erne blev han en af landets mest succesfulde sangskrivere, længe før ”White Christmas” så dagens lys. Ifølge bogen ”Hollywood Victory”, der udkom sidste år, mistede han sin søn, der blot fire år gammel døde pludseligt juledag i 1928, så hvert år, mens resten af landet samledes til julebesøg og familiehygge, måtte Irving Berlin markere årsdagen for sin egen families store sorg. Historien fortæller, at Irving Berlin gennem lang tid havde haft en idé om at ville skrive en julesang, og at han en dag kom ind på sit kontor med en klar besked til sin sekretær: ”Dette er ikke blot den bedste sang, jeg har skrevet – det er den bedste sang, der er skrevet nogensinde”.

Det var dog ikke Irving Berlin selv, der skulle fremføre sangen, men i midten af 1930’erne havde crooneren Bing Crosby haft succes med indspilninger af julesalmerne ”Silent Night” og “Adeste Fideles”, der også kendes som “O Come, All Ye Faithful”. Derfor var Crosby det naturlige valg, da Irving Berlin skulle finde en fortolker af ”bedste sang, der er skrevet nogensinde”. Som nævnt introducerede Crosby sangen i sit radioshow juledag i 1941, inden han i 1942 indspillede og udgav den på single. Men faktisk var Bing Croby nødt til at genindspille ”White Christmas” i 1947, da den originale optagelse fra 1942 var ved at være slidt helt i stykker, fordi singlepladen skulle genoptrykkes år efter år efter år.

”White Christmas” vandt en Oscar via filmen ”Holiday Inn” og er den dag i dag den bedst sælgende singleplade nogensinde med mere en 50 millioner solgte eksemplarer.