Musikbrevkassen.dk

Det er svært for nye julesange at slå an i en musikkategori, der i meget høj grad er bundet op på traditioner og genkendelighed, men for præcis 40 år siden fik gruppen Gnags en fod inden for med det, de i første vers selv kalder ”en melodi, en simpel sang, historien om den der gang, to mus faldt ned i en spand med mælk”. For nogle år siden fortalte forsanger Peter A.G. Nielsen i bladet KODA/dk om, hvordan den lille julefabel blev til, og hvordan den langsomt viste sit værd: ”Julen er meget traditionsbundet, og det tager lang tid at få plads i den tradition. Så vores julesang er kommet snigende. Det er jo en vanskelig melodi. Det er ikke sådan en, man lige sætter sig og spiller på guitar. Men den fungerer som komposition”. Tegneren Peder Bundgaard, der også har illustreret flere pladecovers, havde i 1982 lavet en tegnefilm til tv, og på opfordring fra DR leverede Gnags en julesang i den forbindelse. ”Jeg startede med: Hvad handler julen om? Et håb! Så kom historien helt af sig selv. Det må være en overlevering – en historie fra en eller anden forfader med glimt i øjet”, fortalte Peter A.G. i 2010. I historien om de to mus vil den ene drukne sig, men makkeren nægter at give op, og som teksten siger til sidst, ”så svømmede de som aldrig før, og mælken blev til sidst til smør, så kravlede de op på land, stod frem og knugede hinanden – og ønskede glædelig jul”.

Gnags har senere udgivet julesange som ”Der sidder to nisser” og ”Skinne som et juletræ”, der slet ikke på samme måde er gledet ind i popmusikkens ”julekanon”, men efter 40 år lever ”Gnags’ Julesang”, som historien om de to mus hedder, stadig i bedste velgående. Manden bag sangen mener selv, at det blandt andet handler om, at man lever sig ind i den. ”Sangen er måske også vokset i takt med vores fokus på kriser overalt. ’Svøm videre’ synger vi – som et skulderklap”, har Peter A.G. Nielsen forklaret.

Hej Tor
Al snakken om valgkamp og regering har et par gange fået mig til at tænke på det ”satirenummer”, der kom for mange år siden, hvor politikercitater var klippet sammen i hiphop-stil. Jeg vil tro var omkring 1985. Med Schlüter, Kristen Poulsgaards ”Op af brøndens klare vand trækker jeg min tissemand” og den slags. Hvad hed den?
”Jokum”

Hej ”Jokum”
Singleudgivelsen, som er fra 1987, hed ganske enkelt ”Politiker Rap”. Det var en gruppe anonyme mediefolk og musikere, der lavede den sammen under navnet M*A*Y*D*A*Y. Nogle år senere fik den en opfølger med klip fra dronning Margrethe og Poul Schlüters nytårstaler. ”(Nyt) År efter år” fra 1989 blev dog ikke udgivet som M*A*Y*D*A*Y, men under navnet Hærværk, da besætningen i bandet – eller hvad vi nu skal kalde det – var ændret en del i mellemtiden.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
En kammerat og jeg sad i aftes og ”reminiscede” over nogle gamle popting, bla. Diskofil. Mest deres genindspilninger, men der var også ”Åge”, som jeg ikke havde hørt i årevis. Den var ikke en genindspilning, vel? Men var det så en ”oversættelse”? Eller deres egen melodi?
Mvh. Andreas

Hej Andreas
Den er måske ved at blive glemt, men i begyndelsen af 1960’erne var den originale sang et ganske pænt hit. I Sue Thompsons sang fra 1961 var det ”Norman”, der var den højt elskede hovedperson, mens Diskofil stiller ”Aage” i et knapt så pænt lys.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I morgen går vi ind i julemåneden, hvor man hvert eneste år siden 1847 har samlet sig om at synge en bestemt sang. I december er det nemlig 175 år siden, at Peter Faber skrev en sang om sin egen families juleaften og juletraditioner, som i sig selv er blevet en dansk juletradition. Faber var til daglig direktør for telegrafvæsenet, men havde også en lyrisk åre, som gjorde, at han ofte digtede små vers og lejlighedssange. I 1847 skulle hele den store familie holde jul sammen, og Peter Faber forfattede derfor en sang, der omtalte flere generationer – nevøer, niecer, brødre, koner og Peter Fabers egen søn. Deres juleaften blev ifølge en artikel fra Den Gamle By holdt på Gråbrødretorv i København hos Peter Fabers 83-årige far, som er omtalt i linjerne ”O, hvor den er blød og rar, sikken dejlig hue, den skal sikre bedstefar i mod frost og snue”. Reelt var det dog ikke den 83-årige bedstefar, der stod for julefesten, men derimod Peter Fabers bror Niels Andreas og hans kone Elisabeth. Det var således hende, der var den nu så berømte ”moder er i køkkenet, nu skal hun traktere”. Peter Fabers egen nyfødte søn blev omtalt i et af de i dag mindre kendte vers: ”Træets allerbedste zir skal min William have, på det blanke guldpapir må du gerne gnave”.

Melodien, som vi i dag synger den kendte julesang på, eksisterede ikke på det tidspunkt, så da familien Faber var samlet om urpremieren på ”Højt fra træets grønne top”, var melodien en anden. Mange har gættet på, at teksten oprindeligt er skrevet til den melodi, vi i dag forbinder med ”I en kælder sort som kul”, mens andre mener, at det sandsynligvis var melodien fra den svenske visesanger Bellmanns ”Supa klockan över tolv”, som senere også blev forlæg til ”Vejen går til Nødebo”. Først året efter skrev Emil Hornemann, der var en af samtidens mest kendte komponister og musikhandlere, den nu så elskede melodi. I 1848 forfattede Peter Faber også både ”Dengang jeg drog af sted”, som ligeledes fik musik af Emil Hornemann, og en tekst med titlen ”Julestemning”. Det er den julestemning, vi i dag kender som ”Sikken voldsom trængsel og alarm”.  

Hej,
Jeg søger navnet og kunstneren bag en dansk sang, det eneste jeg har er et brudstykke af teksten, som jeg mener lyder “Er det det de kalder kærlighed, Er det en at ligge sammen med”. Tror jeg har hørt den i radioen midt-slut 80erne (er selv født 1976). Som jeg husker det synges det af en mand, men jeg er ikke sikker. Ved ikke om det er i pop/rock genren, eller om det er mere ovre i dansktop. Har ikke kunne findet noget der ligner ved søgning på tekster osv. Håber at Brevkassen kan hjælpe 🙂
M v h Simon

Hej Simon
Der var en svag rumsteren i mit baghoved, da jeg læste dit spørgsmål, men det krævede lidt arbejde at finde frem til et svar, jeg var helt sikker på. Sangen er med Lasse Helner, der især er kendt som den ene halvdel af duoen Lasse & Mathilde. I 1981 udgav han solo-LP’en “S/H”, som blandt andet indeholdt sangen “Er det det?”. Den er skrevet sammen med Torben Eschen, som også har været involveret i en del af Lasse & Mathildes sange. Du kan genhøre “Er det det?” på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Det er bestemt ikke alle film, der sætter sig lige så varige spor i den kollektive bevidsthed, som ”Casablanca” gjorde. I denne uge er det 80 år siden det romantiske drama med Ingrid Bergman og Humphrey Bogart i hovedrollerne som Ilsa og Rick havde premiere, og filmen rummede masser af ikoniske scener og mindeværdige replikker, som er blevet citeret og kopieret igen og igen. Det gælder citater som “We’ll always have Paris”, “Here’s looking at you, kid” og “I think this is the beginning of a beautiful friendship”. Et af de mest kendte udtryk er knyttet til sangen “As Time Goes By”, men det er samtidig en af de mest fejlciterede replikker i filmhistorien, for selvom de fleste tænker på ”Casablanca”, når de hører ordene ”Play it again, Sam”, så bliver de aldrig sagt i filmen. ”As Time Goes By” minder Ilsa og Rick om en svunden kærlighed, og Ilsa beder barpianisten Sam om at spille den: ”Play it once, Sam, for old times’ sake”. Da han tøver, fortsætter hun: “Play it, Sam. Play As Time Goes By”. Senere beder Rick pianisten om det samme: “You played it for her, you can play it for me” og tilføjer “If she can stand it, I can. Play it”. Men på intet tidspunkt ytres ordene “Play it again, Sam”. Det er til gengæld titlen på et teaterstykke og en film, som Woody Allen stod bag mange år senere – på dansk ”Mig og Bogart”.

Selve sangen ”As Time Goes By” stammede fra Broadway-musicalen “Everybody’s Welcome” fra 1931. Komponisten Max Steiner, der efter sin succes med ”Borte med blæsten” blev hentet ind til at skrive resten af musikken til ”Casablanca”, brød sig ikke om ”As Time Goes By” og ville gerne have den erstattet med en anden sang. Men på det tidspunkt var skuespillerne rejst videre til andre opgaver, og Ingrid Bergman var endda blevet klippet korthåret, så scenerne med ”As Time Goes By” kunne ikke bare tages om. Dermed udødeliggjorde ”Casablanca” sangen med de indledende linjer ”You must remember this, a kiss is still a kiss”.

Efterhånden som dagene bliver kortere og vejret vådere, kan man godt have brug for en smule solskin og optimisme i de mørke novemberdage. For visesangerinden Pia Raug krævede det for mange år siden en tur til Nordjylland for at skabe sangen med den indledende linje ”Jeg vil male dagen blå med en solskinsstribe på” om at holde det grå og triste novembervejr på afstand. Historien om den populære ”Regnvejrsdag i november” er nemlig knyttet til Pia Raugs ture til Skagen i midten af 1970’erne, hvor hun som ung visesanger havde en drøm om at komme til at optræde på den nyetablerede festival. I Skagen mødte hun Gerd Parkholt, som gennem mange år var en af de store ildsjæle bag festivalen, fortalte Raug i forbindelse med genudgivelsen af hendes første indspilninger for nogle år siden:

”Min kusine boede i en nabovilla på Darmstedtvej, så jeg endte, som så mange andre, med at møde Gerd i hendes hjem, Folkers’ Rest. Jeg må have fortalt hende, at jeg drømte om at blive sangskriver, og det efterår sendte hun mig nogle tekster, hun havde skrevet. Hun har sikkert haft sine egne drømme. Jeg prøvede meget ihærdigt, men kunne ikke rigtigt få hendes ord og min musik til at passe sammen. Jeg havde vist nok en forestilling om, at hvis jeg fik sat musik til én af Gerds tekster, så ville det blive en slags adgangsbillet til Skagen Festivalen. Og alligevel måtte jeg give op”. Skæbnen ville dog, at Parkholt havde skrevet sine digte på bagsiden af nogle papirer, hun havde modtaget fra sin veninde Ebba Munk Pedersen, og på de genbrugte sider var derfor også både Ebba Munk Pedersens tekst ”Hej, lille drøm”, som skulle blive titelnummer på Pia Raugs debutplade i 1978, og et digt med titlen ”Regnvejrsdag i november”. Raug satte musik til de to digte, og den dag i dag er det helt almindeligt, at fællessang i alt fra børnehaver til højskoler inkluderer linjen om, at ”klokken elleve-femogfyrre blev november hængt til tørre, jeg vil male dagen lys”. Men ifølge Pia Raug gik der lang tid, før hun fik samlet mod til at fortælle Gerd Parkholt, at det var blevet venindens tekster, hun satte musik til, og ikke de tekster, Parkholt havde sendt hende: ”Og der gik rigtigt mange år, før jeg slap den dårlige samvittighed”.

Hej Tor

Titelmelodien fra Carmen Curlers på DR, er det ”genbrug” fra noget andet eller en ren Carmen Curlers-melodi? Det er bare fordi den virker bekendt.

Kh. Erling

Hej Erling 

Musikken, der kan høres i begyndelsen og slutningen af DR1-serien ”Carmen Curlers”, er skabt til serien af komponisten Jesper Mechlenburg – men selvfølgelig med det formål, at den skal lyde som noget, der er taget ud af de tidlige 1960’ere, hvor serien foregår.

Med venlig hilsen

Tor Bagger