Musikbrevkassen.dk

Selvom der for tiden er længere mellem de store hits, så har sangerinden Medina ikke forladt rampelyset – og i næste uge skinner det på hende på en ny måde. Hun er nemlig omdrejningspunktet i både dokumentarfilmen ”Medina” og tv-serien ”Medina – hele min historie”, som begge er skabt af filminstruktør Kaspar Astrup Schröder, men som to selvstændige værker. Serien er til en yngre målgruppe og går efter sigende helt tæt på Medina, mens filmen blandt andet har et større fokus på musikken.

Medina udgav sit første album i 2007, uden at ret mange lagde mærke til det, men singlen ”Kun for mig” ramte de danske radiostationer og dansegulve med et brag i september 2008. For nogle år siden fortalte Medina og hendes samarbejdspartnere Rasmus Stabell og Jeppe Federspiel fra producerteamet Providers til musikmediet Gaffa, hvordan ”Kun for mig” kom til verden. Grundlaget i beatet og lyden kom fra et remix, Providers havde lavet til en anden kunstner, men da det aldrig blev udgivet, arbejdede de videre med nye akkorder og en melodi, som Medina udviklede lidt efter lidt. ”Kun for mig” blev et stort hit alle steder, men Medinas egen bedste oplevelse med sangen kom, da hun første gang havde den med hjem fra studiet til sin lejlighed i Istedgade i København, hvor to arbejdsløse veninder havde indlogeret sig. ”De sov længe, og så får jeg vækket de to piger og siger ’Jeg skal lige spille noget for jer’. Og så satte vi den på, og så lavede vi gin og tonics og dansede i stuen hele dagen til den sang, og vi satte højttalerne i vinduet ud mod Istedgade, hvor folk, vi kendte, kom op forbi, og folk stoppede på gaden”.

”Kun for mig” ændrede Medinas liv, og med efterfølgende hits som ”Ensom”, ”Vi to” og ”Synd for dig” fulgte også massiv opmærksomhed fra medier og fans. Medina og filminstruktør Kaspar Astrup Schröder kendte hinanden, før Medina fik sit store gennembrud, og Schröder vil med filmen og serien gerne tegne et andet billede af Medina end det, som han kunne se i mediernes overskrifter de efterfølgende år, og som han ikke følte, han kunne genkende. Filmen ”Medina” kan fra på tirsdag ses i udvalgte Nordisk Film-biografer, mens serien ”Medina – hele min historie” har premiere på Discovery+ og Kanal5 to dage senere.

Hej Tor
I den franske film “De urørlige” springer de i faldskærm/tandemspring, mens man hører en smuk sang. Også brugt andre steder, husker jeg.
P.T.

Hej P.T.
Det er den mesterlige “Feeling Good” med Nina Simone, der bliver brugt i faldskærmsscenen. Nummeret stammer oprindeligt fra musicalen “The Roar of the Greasepaint – The Smell of the Crowd” fra 1965, men den mest kendte version af “Feeling Good” er nok Nina Simones.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hvis man udelukkende følger kalenderens inddeling af årstiderne, får man sig gerne en skuffelse, når den påståede forårsmåned marts viser sig fra sin kolde og våde side, og selv efter den astronomiske skillelinje i form af forårsjævndøgn den 20. marts kan foråret ofte føles en tand for vinterligt. Men i disse dage midt i april er al tvivl heldigvis skubbet til side, for nu kan man for alvor mærket foråret, hvor alting springer ud, og hvor forelskelsens sange bliver til. En af de forårssange, der gang på gang finder vej, er ”Vårvise”, som i år fylder 35 år. Sebastian skrev ”Vårvise” til sin plade ”På vulkaner” i 1987, men sangen fik også stor betydning for norske Sissel Kyrkjebøs karriere. Den unge sangerinde havde stor succes med sin debutplade hjemme i Norge, men ”Vårvise” gjorde hende fra den ene dag til den anden kendt i Danmark. For nogle år siden forklarede Sebastian til Ekstra Bladet, at han var blevet kontaktet af producer og talentspejder Poul Bruun, som gerne ville udgive Sissel Kyrkjebø-pladen i Danmark, men at der gerne skulle tilføjes et par danske sange til det danske publikum:

”Han spurgte, om jeg havde noget, og jeg havde lige indspillet nummeret til På Vulkaner-pladen med mig selv på sang. Poul sendte så det og nogle andre sange op til Norge, og Sissel valgte Vårvise”, forklarede Sebastian.

Sissel Kyrkjebø rejste til Danmark og indspillede ”Vårvise” som duet med Sebastian, og om aftenen medvirkede de sammen i Hans Otto Bisgaards tv-program ”Under Uret”, hvor både Kyrkjebø og ”Vårvise” for første gang blev introduceret til danskerne, og siden da har de to været uløseligt forbundet. Til Ekstra Bladet fortalte Sebastian også, at han nogle år senere blev kontaktet af Eddie Skoller, som var vært på et svensk tv-program, hvor Sissel Kyrkjebø også skulle komme på besøg, og han ville gerne lære ”Vårvise” af Sebastian, så han kunne optræde sammen med hende på svensk tv, sådan som Sebastian havde gjort på dansk tv. Alt dette førte til, at den unge sangerinde og den 25 år ældre entertainer forelskede sig og efterfølgende også blev gift og fik to børn, efter at de sammen havde sunget ”sangen om sol og syrener, våren i eksplosion”.

Hej Tor
Jeg har på Youtube set en meget kort parfumereklame, hvor musikken ligesom er en ”cuttet” udgave af et gammelt hiphop track. Lyden er ret genkendelig med bas og koklokke, men det er klippet sammen, så det lyder noget anderledes.
Matthis

Hej Matthis
Paco Rabanne-parfumerne har i et par år brugt ”Rapper’s Delight” med Sugarhill Gang i sine reklamer, og det skal nok passe, at der er kommet en forkortet og opklippet version. Den banebrydende ”Rapper’s Delight” fra 1979 med den let genkendelige indledning ”I said-a hip, hop, the hippie, the hippie to the hip hip hop-a you don’t stop the rock” var den første rap-single, der fandt vej til hitlisterne.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Det var en musikoverraskelse af de store, der blev præsenteret i sidste uge, da det legendariske band Pink Floyd pludselig meddelte, at de havde indspillet en ny sang. Selvom gruppen har optrådt gennem årene, er der ikke kommet nyindspillet musik fra Pink Floyd siden 1994, men en usædvanlig tid afstedkommer usædvanlige tiltag. Årsagen til at udgive sangen ”Hey Hey Rise Up” er nemlig den russiske invasion af Ukraine og den brede opbakning til ukrainernes kamp. Der er dog ikke blot tale om et Pink Floyd-projekt, der skal støtte Ukraine, men i høj grad et ukrainsk værk, som Pink Floyd kanaliserer videre på deres egen måde. ”Hey Hey Rise Up” er baseret på den mere end hundrede år gamle ukrainske sang ”Oi u luzi chervona kalyna”, hvis titel kan oversættes til ”Åh, røde viburnum på engen”. Selvom rød vibernum er en plante i det, der på dansk kaldes kvalkved-familien, så bruges den i den gamle sang som et symbol på en militærenhed, der kæmpede på Østrig-Ungarns side i 1. verdenskrig, og hvert vers i sangen afsluttes med linjen ”Og vi skal rejse os og opmuntre vores herlige Ukraine, hey-hey”. Sangen fra 1914 er efter den russiske invasion blevet brugt som en slags protestsang eller hymne for national stolthed, som ikke blot synges i Ukraine, men som også blev anvendt som musikalsk ledsagelse til de ukrainske deltagere ved VM i kunstskøjteløb.

Som så mange andre meldte sangeren Andriy Khlyvnyuk fra det populære ukrainske rockband Boombox sig til de ukrainske forsvarsstyrker efter invasionen, og sidst i februar oploadede han en lille video, hvor han på Sofiyskaya-pladsen i Kyiv sang den gamle hymne, hvilket blev delt vidt og bredt af ukrainere på de sociale medier. Videoen nåede også frem til Pink Floyd-guitaristen David Gilmour, som har en ukrainsk svigerdatter, og som i 2015 spillede med flere af Boombox-musikerne ved et arrangement i London til støtte for fængslede hviderussiske teaterfolk. Da Gilmour så videoen med Khlyvnyuk i Kyiv, berørte den ham: ”Jeg læste for nylig, at Andriy havde forladt sin amerikanske turné med Boombox, var taget tilbage til Ukraine og havde sluttet sig til De Territoriale Forsvarsstyker. Så så jeg denne utrolige video på Instagram, hvor han står på et torv i Kyiv med en smuk kirke med guldkuppel og synger i byen, der er helt stille uden trafik eller baggrundsstøj på grund af krigen. Det var et stærkt øjeblik, som gav mig lyst til at sætte musik til det”. På Pink Floyds første nyindspilning i 28 år er det således den ukrainske stjerne Andriy Khlyvnyuk, man hører synge, for ”Hey Hey Rise Up” er bygget op rundt om Khlyvnyuks egen optagelse under åben himmel i Kyiv. Andriy Khlyvnyuk har selv givet sin velsignelse til Pink Floyd-udgivelsen, der ikke blot yder moralsk støtte til ukrainerne, men også samler penge ind til Ukraine Humanitarian Relief.

For få dage siden begyndte rygterne at svirre om, at et af historiens mest succesfulde boybands måske er ved atgøre klar til en gendannelse. I slutningen af 90’erne og begyndelsen af 00’erne var den amerikanske kvintet *NSYNC en af verdens største popgrupper, men de har ikke udgivet noget sammen siden 2002, hvor Justin Timberlake fik gang i sin solokarriere. I sidste uge kunne man på den officielle Twitter-profil for *NSYNC læse de tre ord “Something is coming…” (”Noget er på vej”, red.), hvilket naturligvis satte gang i spekulationerne om, at det kunne være et forvarsel om en gendannelse af gruppen bag hits som ”Bye Bye Bye”, ”Tearin’ Up My Heart” og ”It’s Gonna Be Me”. Timingen ville også være fin, efter at en ny generation er blevet introduceret til netop ”It’s Gonna Be Me” via Disney Pixar-tegnefilmen ”Rød”. Godt nok figurerer ”It’s Gonna Be Me” ikke i selve filmen, men den spiller en rolle i traileren for filmen, der foregår i 2002 og handler om den 13-årige kinesisk-canadiske pige Mei, som er vild med et boyband, og som pludselig oplever at kunne forvandle sig til en rød panda, da hun kommer i puberteten. For at give filmreklamen den rette stemning af boyband-hysteri og poplyden omkring årtusindskiftet ledsages filmklippene af ”It’s Gonna Be Me”, måske også fordi titlen synges på en karakteristisk måde, hvor ”me” lyder som ”May” eller ”Mei”. Lige siden udgivelsen i 2000 har den specielle betoning af ”me” vakt opsigt, og sidste år forklarede musikproduceren Rami Yacoub til MusicRadar, at det var helt bevidst, at nogle ord blev ”over-udtalt” for at fremstå helt klart, og han mente, at det gjorde ”me” både iørefaldende, anderledes og lidt irriterende.  

*NSYNC-sangeren JC Chasez har også fortalt, at de arbejdede med at ændre udtalen af visse ord: ”Når man hører nogen i studiet synge det på den måde, tænker man først: Hvad er der galt med dig? Men man er nødt til at dykke ned og ramme konsonanternes og vokalernes forskellige former for at give dem energi. I stedet for at sige ’It’s gonna be me’ sagde vi ’ET’S GONNA BAY MAY’ for at få det til at ramme hårdere. Disse bevidste valg lyder udefra betragtet sjovt, men når det hele bliver samlet, lyder det det forrygende”, forklarede JC Chasez til musikmediet Billboard.

Boyband-sangene i selve tegnefilmen ”Rød” er skrevet af popstjernen Billie Eilish og hendes bror Finneas, og de lyder som noget, *NSYNC, Backstreet Boys eller Five kunne have udgivet omkring årtusindskiftet. Men faktisk er flere af de store boybands fra den periode fortsat aktive, så gamle fans af Backstreet Boys, Westlife og Take That har gennem årene kunnet genopleve de gamle hits. *NSYNC-fansene må dog stadig væbne sig med tålmodighed, for indtil videre lader det til, at det kryptiske Twitter-varsel ”Something is coming” handlede om noget så simpelt som en ny tøjkollektion i gruppens webshop.

Krigsudbrud er bestemt ikke en festlig lejlighed til at støve gamle hits af, men ikke desto mindre kan der dukke sange op til overfladen, hvis de formår at sætte ord på det, der foregår i verden. Derfor var der mange, der fandt Stings sang ”Russians” med den tilbagevendende linje ”I hope the Russians love their children too” frem efter den russiske invasion af Ukraine for lidt over en måned siden. Den 5. marts trådte musikeren selv frem med en nyfortolkning af ”Russians”, som han delte på de sociale medier, og i den forbindelse sagde han: ”Jeg har kun sjældent sunget denne sang i de mange år, der er gået, siden den blev skrevet, fordi jeg aldrig troede, den ville blive relevant igen. Men i lyset af én mands blodige og sørgeligt afsporede beslutning om at invadere et fredeligt, ikke-truende naboland er denne sang endnu engang en bøn for vores fælles medmenneskelighed. For de modige ukrainere, der kæmper mod dette brutale tyranni og også de mange russere, der protesterer mod den krænkelse på trods af truslen om anholdelse og fængsling. Vi – os alle – elsker vores børn. Stop krigen”.

Sangen “Russians” er fra Stings første soloalbum, som udkom i 1985 efter tiden med bandet The Police, og den en således fra en periode, hvor spændingerne mellem Sovjetunionen og Vesten var store. I bogen ”Lyrics by Sting” fortæller musikeren, at han havde en kammerat på et amerikansk universitet, som kunne opfange tv-signaler fra de sovjetiske satellitter, og en aften havde de siddet sammen og set russisk børne-tv. Det hele var så sødt og tankevækkende, at Sting midt i Den Kolde Krigs hårde retorik fik behov for at sætte ord på det indlysende i, at russere elsker deres børn på samme måde som alle andre. Melodien skrev han med inspiration fra den russiske komponist Sergei Prokofievs værk ”Løjtnant Kijé”.

Trommeslageren i The Police, Stewart Copeland, har senere fortalt, at han i de år havde diskussioner med Sting om synet på Den Kolde Krig. Amerikanske Copeland var farvet af, at hans far arbejdede for CIA, så han så anderledes på tingene end Sting, men når det handlede om for eksempel teksten til ”Russians”, så kom han til kort over for Sting: ”Man kan ikke diskutere med en digter”, som han sagde til MusicRadar i 2019.

Sting ville i 1985 egentlig gerne have indspillet sangen i Sovjetunionen for at være med til at optø lidt af Den Kolde Krig på sin egen måde, men han løb ind i for meget bureaukrati og måtte droppe denne del af sit fredsprojekt. Nu har han i marts 2022 indspillet ”Russians” endnu engang, og forleden udkom den nye, simple version med en guitar, en cello og Stings stemme også på musiktjenesterne med det mål at samle penge ind til hjælpen til Ukraine.

Hej Tor
Fra min barndom og/eller skoletid kan jeg huske at vi sang en dansk tekst på melodien fra Brahms vuggevise. Jeg kan kun huske brudstykker af den, men du kan nok lede mig på sporet?
Kh. Dorte

Hej Dorte
Det var Volmer Sørensen, der skrev den danske tekst til Brahms vuggevise, og barnestjernen Lille Ole fik et stort hit med den på Dansktoppen i 1969. Den hed egentlig “Prøv og drøm noget smukt”, men mon ikke de fleste bedst husker de indledende linjer “Mor og far de er gået, nu er vi to alene”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger