Musikbrevkassen.dk

I dag er der 50-års jubilæum for udgivelsen af en LP, der stadig står som et markant værk et halvt århundrede senere – og det blev udgivet af en musiker, der i den seneste tid har bevist, at han fortsat formår at tiltrække sig opmærksomhed. Neil Young havde allerede været med i grupperne Buffalo Springfield og Crosby Stills Nash & Young såvel, og han havde udgivet en række plader i eget navn, da han den 14. februar 1972 udgav den store salgssucces ”Harvest”. Den mest kendte sang på pladen, ”Heart of Gold” kom i kassen på den første indspilningsdag. Neil Young var i Nashville for at medvirke i et tv-program en fredag aften, og selvom det kunne være en udfordring at få studiemusikere til at møde ind på en lørdag, fik han dagen efter showet skrabet en gruppe folk sammen, som skulle være med til at indspille en håndfuld af hans nye sange. For at give plads til musikernes intuition og professionelle erfaring fik de på forhånd kun de allermest nødvendige instruktioner, og historien fortæller blandt andet, at steelguitaristen Ben Keith ikke vidste, hvem Neil Young var, men at han på denne dag blot blev sat i gang i studiet. Han nåede at indspille fem sange med Young, blandt andet ”Heart of Gold”, før de blev rigtigt introduceret til hinanden. Neil Young har gennem årene høstet mange former for anerkendelse, men ”Heart of Gold” er hans eneste førsteplads på den amerikanske singlehitliste. Den massive succes huede dog ikke Neil Young, og i covernoterne til et opsamlingsalbum senere skrev han nogle år, at ”Denne sang placerede mig lige på ’the middle of the road’. Turen der blev hurtigt kedsommelig, så jeg satte kurs mod grøften. Det er en mere besværlig rute, men der mødte jeg nogle mere interessante mennesker”. I bogen ”Neil Young – Heart of Gold” er han endda citeret for at have sagt i 1972, at ”jeg håber bare, at der ikke er en single på mit næste album”. På den måde har Neil Young altid været klar til at gået mod strømmen og han har ikke valgt de nemme løsninger, der lefler for masserne. Det ses også i de seneste ugers debat, hvor Young er endt med at trække al sin musik ud af den store streamingtjeneste Spotify i utilfredshed med, at Spotify også lægger hus til den populære amerikanske podcastvært Joe Rogans programmer, som er blevet kritiseret for at sprede misinformation om coronavirus og –vacciner.

Hej Tor
Kan du huske dengang der var masser af ”megamix”, Jive Bunny, Max-Mix og den slags? Der kom også sådan et med sange fra Junglebogen (Disney). Kan man finde den nu?
Mvh. ”Polle”

Hej Polle
Det var The UK Mixmasters, som i 1991 stod bag ”Bare Necessities Megamix” med sange fra ”Junglebogen”. Man kan diskutere, om det skulle kaldes et megamix, når det reelt kun var to sange, der indgik i ”Bare Necessities Megamix”, nemlig ”Bare Necessities” og ”I Wanna Be Like You”. I øvrigt var Simon Cowwell, som senere blev kendt som hårdhudet X Factor-dommer, involveret i denne udgivelse.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Selvom en gallamiddag var blevet aflyst, og der ikke var noget officielt program på selve dagen lørdag, så blev kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag fejret ugen igennem. Blandt andet tog kronprinsessen første spadestik til Zoologisk Have i Københavns kommende anlæg for australske dyr, hun var med, da et nyt portrætmaleri blev afsløret på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, og søndag aften deltog kronprinsparret og deres børn ved et direkte fødselsdagsshow på TV 2. På selve fødselsdagen lørdag sendte DR1 portrætudsendelsen ”Mary 50 år – Man kan kun være sig selv”, hvor kronprinsessen også blev overrasket med en sang, som de seneste dage har spredt sig på sociale medier. Efter at være blevet interviewet af journalist Johannes Langkilde fulgte kronprinsessen ham til en nærliggende sal, hvor DR Pigekoret med dirigent Phillip Faber stod klar til at synge ”Du er som sådan en rose”.  En tydeligt rørt kronprinsesse tog imod den overraskende gave og takkede for sangen, som for de fleste seere nok også var et nyt bekendtskab. Teksten er hentet fra Henrik Nordbrandts digt ”Sådan en”, og det var Phillip Faber selv, der satte musik til det for nogle år siden. Han har ved en tidligere lejlighed fortalt til dr.dk, at han skrev den til et bryllup: ”Det var en af mine gode venner, der ringede dagen inden sit bryllup og spurgte, om jeg ikke lige kunne skrive en melodi til Henrik Nordbrandts digt ’Sådan en’, som han holder meget af. Først tænkte jeg, at det var da en umulig opgave, men jeg skrev den på et kvarter. Jeg tog den med til koret og syntes faktisk, at den lød så fin, at vi valgte at tage den med”.

På fødselsdagen fik kronprinsessen også en musikalsk hilsen fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps, som til vagtskiftet på Amalienborg Slotsplads kl. 12 havde udvalgt et særligt repertoire. Musikkorpset spillede ”Happy Birthday” og ”Kronprins Frederiks Honnørmarch” samt naturligvis ”Kronprinsesse Marys Honnørmarch”. Marchen blev komponeret i 2014 af David M. A. P. Palmquist, som sidenhen er blevet dirigent for Livgardens Musikkorps, men kronprinsessen deltog også selv med idéer til værket. ”Kronprinsesse Marys Honnørmarch” rummer således både elementer fra den kendte australske folkesang ”Walzing Mathilda” og fra salmen ”Eternal Father, strong to save”, som både blev sunget ved hendes mors begravelse i 1997 og ved kronprinsparrets vielse i 2004.

Hej Tor
Jeg elsker Barndommens Gade med Anne Linnet. Jeg kan huske at hun for mange år siden sang den i duet med en mandlig sanger i et TV show, men husker ikke hvem. Kan du hjælpe?
Mvh Katrine

Hej Katrine
Hvis vi tænker på den samme optræden, er det Tue West og Anne Linnets duet ved Zulu Awards i 2004. Jeg har ikke kunnet finde den på Youtube eller lignende, og den er heller ikke udgivet nogen steder. Tue West havde i en periode spillet “Barndommens gade” ved sine koncerter, og tog den også med på DVD’en “Sommeren gik – Live”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

De fleste, der har bare nogenlunde styr på rock’n’roll-musikkens helt tidlige klassikere, vil let kunne nynne med, hvis man starter linjen ”I found my thrill on Blueberry Hill”. Men ”Blueberry Hill” er ikke kun titlen på Fats Dominos bedst kendte hit, det er også navnet på et legendarisk spillested i den amerikanske by St. Louis – og derigennem spiller det også en rolle på et nyt album fra en af de største rock’n’roll-legender, Chuck Berry. Det er snart fem år siden, Chuck Berry gik bort i en alder af 90 år, men for nylig udkom albummet ”Chuck Berry Live From Blueberry Hill”. Berry havde et meget nært forhold til Blueberry Hill i St. Louis, hvor han optrådte flere end 200 gange, og i perioden fra 1997 til sin sene pensionering i 2014 gav han koncert på Blueberry Hill på en fast dag en gang om måneden. Det er optagelser fra nogle af disse mange koncerter, der nu er samlet på albummet ”Chuck Berry Live From Blueberry Hill” med klassikere som “Roll Over Beethoven”, “Rock and Roll Music”, “Sweet Little Sixteen” og naturligvis Chuck Berrys signatursang om “Johnny B. Goode”.

Det oplagte spørgsmål er, om ”Chuck Berry Live From Blueberry Hill” også indeholder en Chuck Berry-fortolkning af ”Blueberry Hill”, men selvom det ville forekomme naturligt, har det gamle guitarikon modstået denne fristelse. ”Blueberry Hill” findes i masser af udgaver i forvejen, og Fats Dominos fra 1956 var bestemt ikke den første. Selve sangen er fra 1940, hvor den hurtigt blev samlet op af forskellige musikere, heriblandt The Glenn Miller Orchestra. Det var dog Louis Armstrongs bløde swing-version fra 1949, som Fats Domino lænede sig op ad, da han indspillede den i 1956 og skubbede den videre ind i den spirende rock’n’roll-genre, hvor hans version af ”Blueberry Hill” blev en sejlivet klassiker. Den lagde også navn til spillestedet i St. Louis, som åbnede i 1972, og som med årene blev stamsted for rock-pioneren Chuck Berry.

Hej Tor
Omkring årtusindskiftet (99? 2000?) var der en sang med to søde piger, der i videoen er i en drive in biograf. Sød popsang, god rytme, akustisk guitar. Jeg håber, det siger dig noget. Tidspunktet er sat ud fra hvornår jeg gik i 1.g., så det er jeg rimelig sikker på.
Kh. Katrine

Hej Katrine
Det lyder helt bestemt som M2M, en norsk duo med teenagepigerne Marion Raven og Marit Larsen, der havde et hit i store dele af verden med sangen ”Don’t Say You Love Me”. Og det er ret præcist ramt, når du peger på årtusindskiftet, for nummeret udkom i slutningen af 1999, men jeg mener, at den største popularitet lå i de tidlige måneder af 2000.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Jeg læste, at du hjalp en læser med at finde musik fra en bil-reklame i TV, så jeg har et lignende spørgsmål: Der er en reklame, hvor Adele (jeg er 95 pct. sikker på at det er hende) synger en stille udgave af Eye of the tiger. Men den findes ikke på nogen af hendes plader.
Mvh. Kristoffer

Hej Kristoffer
Jeg havde en lignende tanke, første gang jeg så denne reklame: Har Renault virkelig overtalt Adele til at lave en klaverballade ud af Survivors gamle sang fra Rocky-filmene? Jeg havde derfor allerede undersøgt sagen. før du skrev til mig, men nej, det er ikke sådan, det hænger sammen. Hendes stemme og hendes fraseringer lyder lidt som Adeles, og indspilningen er ikke langt fra, hvad man er vant til at høre med Adele, men sangerinden er canadiske Jenn Grant. Hendes version af “Eye of the Tiger” er fra 2020.
Med venlig hilsen 
Tor Bagger