Musikbrevkassen.dk

Vi er lige nu midt i den årlige europæiske Melodi Grand Prix-uge med semifinaler tirsdag og torsdag og den store finale i Eurovision Song Contest på lørdag. Når Fyr & Flamme i morgen aften fremfører årets danske vindersang ”Øve os på hinanden”, er det første gang siden 1997, hvor Kølig Kaj optrådte med ”Stemmen i mit liv”, at der fremføres en hel sang på dansk ved den europæiske konkurrence. Fyr & Flamme er dog ikke det eneste danske islæt ved årets Eurovision. Sangskriveren og produceren Thomas Steengaard havde en finger med i spillet, da Emmelie de Forrest vandt det hele for Danmark med ”Only Teardrops” i 2013, og siden da har han flere gange været involveret i udenlandske Eurovision-bidrag. Tirsdag blev hans sang fra Cypern sendt videre til lørdagens finale, og torsdag har han endnu et skud i bøssen i form af San Marinos bidrag.

Men mindst lige så interessant er det italienske bidrag, der af bookmakerne regnes blandt de absolutte favoritter i år. Italien stiller nemlig op med et af de seneste års mest populære rockbands, som bærer det pæredanske dansk Måneskin. Bandets bassist Victoria De Angelis er godt nok født og opvokset i Rom, men hendes mor er dansker, og hun taler også selv dansk. Og historien om bandnavnet går på, at da medlemmerne forud for en talentkonkurrence skulle finde et navn til deres gruppe, blev Victoria De Angelis bedt om også at foreslå nogle danske ord, som kunne måske kunne fungere som bandnavn. Lyden af det danske ord ”måneskin” var så god i de italienske ører, at det blev den endelige beslutning. Måneskin slog igennem i 2017 i den italienske udgave af X Factor, og skal man tro bookmakerne, er der en pæn sandsynlighed for, at deres sang “Zitti e buoni“ på lørdag vinder Eurovision Song Contest for Italien. Til gengæld regner bookmakerne det ikke for særlig sandsynligt, at ”Øve os på hinanden” er en af de ti ud af sytten sange, der får lov til at slippe fra torsdagens semifinale videre til lørdagens finale.

Der er ikke mange i moderne musikhistorie, der har spillet en større rolle og fastholdt sin betydning over så lang tid som Bob Dylan. På mandag fylder sangeren, sangskriveren, poeten, forfatteren, maleren og Nobelpris-modtageren 80 år, men han har faktisk også en anden rund ”fødselsdag” i år. I 2021 er det nemlig 60 år siden, han første gang medvirkede på en pladeindspilning. I mange år havde man ellers regnet med, at hans pladedebut var hos Harry Belafonte i 1962, hvor Bob Dylan spillede mundharpe på titelnummeret til LP’en ”The Midnight Special”. Samme år medvirkede han på et album med folk-sangeren Carolyn Hester, men på et tidspunkt fandt detaljeorienterede musikarkæologer ud af, at netop hendes optagelser sammen med Bob Dylan havde fundet sted i september 1961, længe før hende plade udkom, og det betyder, at 80-års-fødselaren i år også har 60-års-jubilæum i pladestudierne.

Hej Tor
Du kan nok godt huske ”Hestevisen” (den med ”hesteluderen” Anne Grethe), som Tæskeholdet spillede en del. Nu har jeg fået at vide, at det ikke var Magtens Korridorer, der lavede den rigtigt, men jeg kan ikke finde ”originalen”. Ved du mere?
Mvh Møffe

Hej Møffe
Magtens Korridorer overtog “Hestevisen” fra gruppen Pink Shit, som deres bassist Henrik Dylmer tidligere havde været medlem af – men Pink Shit indspillede den aldrig. De optrådte faktisk kun med den en enkelt gang ved Vejen Anlægskoncert i 1989, som godt nok blev optaget på VHS- og kassettebånd, men netop “Hestevisen” blev skæmmet af en meget falsk guitar, som Henrik Dylmer selv spillede, så den er aldrig udgivet.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I den kommende tid bliver den danske sangskat udforsket og fortolket på helt nye måder på Aalborg Teater i en teaterkoncert med en bred vifte af både folkeviser og sange af Kai Normann Andersen, Benny Andersen og Natasja. Forestillingen har fået navn efter en sang, som i princippet både er fra slutningen af 1200-tallet og fra 1945. Folkevisen ”Drømte mig en drøm” rummer nemlig den ældste nedfældede danske melodistrofe, som blev fundet allerbagest i en nedskrivning af Skånske Lov fra omkring år 1300. Den har intet at gøre med lovsamlingen, og derfor er det lidt en gåde, hvorfor en runekyndig skriverkarl for ca. 700 år siden valgte at afrunde juraopgaven med tekstlinjen ”Drømdæ mik æn drøm i nat um silki ok ærlik pæl” ledsaget af tilhørende noder. Der er også usikkerhed om, hvad den sidste del af teksten ”Drømte mig en drøm i nat om silke og ærlig pæl” rent faktisk betyder. Ifølge bibliotekernes musiktjeneste Bibzoom har man gættet på, at ”ærlig pæl” kan betyde ”retfærdighed” eller ”kostbare klæder”.

I 1931 havde Danmarks Radio – eller Statsradiofonien, som det hed dengang – brug for et pausesignal, der kunne fylde frekvensen, når der ikke var egentlige udsendelser, og generaldirektør Emil Holm havde foreslået at bruge et uddrag af folkevisen ”Det var en lørdag aften”. Musikhistoriker Jens Peter Larsen fortalte for mange år siden i tv om, hvordan han og tårnurmager Fritjof Bertram-Larsen blev involveret i opgaven, og de var enige om, at et kort uddrag ”Det var en lørdag aften” var et dårligt valg, fordi lytterne ville sidde tilbage med spørgsmålet ”Hvornår får vi resten?”. Jens Peter Larsen foreslog derfor ”Drømte mig en drøm i nat”, som ikke bare var de ældste noder til dansk tekst, men også et kort melodiforløb med en naturlig afrunding, og tårnurmageren konstruerede en slags xylofon med motordrevne hamre, der anslår tonerne på stålstænger uden motorstøj. Den 28. august 1931 tog Statsradiofonien den korte ”Drømte mig en drøm i nat” i brug som pausesignal, men når man i dag tænker på folkevisen med en komplet melodi og flere vers, er en del af den komponeret i 1945 af Povl Hamburger med færdigudviklet tekst af Erik Berthelsen, som i øvrigt også var manden bag ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”. Nu er middelaldervisen med den lange historie også titelmelodi for Aalborg Teaters nye teaterkoncert, der har premiere torsdag.