Musikbrevkassen.dk

Når man kun har skrevet én eneste sang, er det lidt af en bedrift, at netop den sang stadig er elsket mere end hundrede år senere, men sådan er det for Johan Ottosen.  Han var lærer, historiker og senere folketingsmedlem, og så var han – trods sin midtjyske opvækst – engageret i de danske bånd til sønderjyderne, som dengang hørte til Tyskland. I 1887 var han med til at stifte Studentersamfundets Sønderjyske Samfund, også kaldet 4S, og det var ved et 4S-arrangement i 1890, hans sang ”Det haver så nyligen regnet” blev sunget for første gang. Johan Ottosen havde taget udgangspunkt i en kendt folkevise og lånte såvel melodien som den indledende linje, men resten af teksten om tålmodig kamp og om troskabsløftet til de danske syd for grænsen var Ottosens egen. ”Det haver så nyligen regnet” blev hurtigt en af de dansksindedes foretrukne sange frem mod Genforeningen i 1920, og siden da har den været en del af den sønderjyske sjæl.

Måske derfor vakte det furore i visse kredse, da entertaineren og børne-tv-værten Sigurd Barrett i februar ændrede en af de vel nok mest kendte tekstlinjer. For at give den gamle sang et nyt liv op til 100-året for Genforeningen havde Grænseforeningen bedt Sigurd Barrett give sit bud på en nyfortolkning, og her blev linjen ”Frø af ugræs er føget over hegnet, åg på nakke og lås for vor mund” i stedet til ”Frygt for andre har hersket på vor egn her, fremmedhad sprængte tillidsbånd itu”. Sigurd Barrett forklarede dengang til TV 2, at “Den gamle version handler jo om, at de er nogle forfærdelige nogle, der aldrig skulle komme her. Men hvis vi bliver ved at synge det, puster vi også til fremmedhadet. I den nye version var intentionen at skrive om, hvordan man kan leve i en verden med gensidig forståelse og respekt”.

Om få dage er det den 15. juni, som er den officielle genforeningsdag, og selvom størstedelen af de planlagte 100-årsfejringer er aflyst på grund af coronakrise og smitterisiko, vil Johan Ottosens ”sønderjyske nationalmelodi” formentlig blive fremført mange steder landet over netop den dag.

Hej Tor
Jeg leder efter en sang om en mand og hans hund. Jeg tror, den er fra årtusindskiftet eller årene lige derefter. Jeg er ret sikker på, at linjen ”Hunden kommer når han kalder” er med. Det er rock (uden at være rigtig vildt). Siger det dig noget?
Kh Johanna

Hej Johanna
Umiddelbart kan jeg komme i tanke om to danske hundesange fra den periode. Den ene er tv-2’s ”En mand og hans hund” fra 2005-albummet ”De første kærester på Månen”, men ud fra din tekstlinje tror jeg nu, det handler om Tobias Trier. Han udgav i 2001 sit andet album ”Sandheden om Britina Castello”, og hvis jeg ikke husker forkert, var det ”Han elsker den hund”, der blev sendt ud til blandt andet radiostationerne som første single.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Når der bliver snakket om økonomi griber jeg nogle gange mig selv i at nynne ”Money money money money, gysser, mange klejner”, men jeg kan ikke pege på, hvor det kommer fra. Jeg tror (tror!) der er fra noget børne-TV, men jeg ved det ikke, og Google har ikke kunnet hjælpe.  Kan du?
Mvh. Nielsen

Hej Nielsen
Det er en del af omkvædet fra en af de mange sange i børneserien ”Ude på noget” fra 1984 om Palle, Polle og Ruth. Sangen hedder ”Masser af gysser” og bliver sunget af Jess Ingerslev, der forestiller sig at være ”verdens rigeste Palle”. Sangen, som du kan høre på Youtube, er i øvrigt skrevet af Søren Kragh-Jakobsen, der instruerede serien, og Ole Fick, der også spillede rollen som hr. Fladmast. 
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Egentlig skulle bandet tv-2 have været i gang med forberedelserne til en 40-års jubilæumsturné i efterårsmånederne, men corona-udbruddet og nedlukningen har i stedet været medvirkende til, at tv-2 i fredags på de sociale medier lidt overraskende lancerede den nye sang ”Den sidste turist i Europa”. Det er en aktuel gendigtning af Mogens Dams tekst og Henrik Blichmanns melodi fra 1948, hvor Lulu Ziegler sang længselsfuldt om Europas dybe sår efter 2. verdenskrig: ”Jeg er kommet for at møde mit Europa og den gamle verden, som engang var min, jeg er kommet for at se, om det er sandhed, at den nu kun er en rygende ruin”.

Det er ikke første gang i nyere tid, at ”Den sidste turist i Europa” bliver genfortolket. For eksempel fik Lars von Trier den oversat til tysk, så ”Der Letzte Tourist in Europa” kunne være en del af slutscenen i hans debutfilm ”Forbrydelsens element” i 1984, hvorimod Steffen Brandt under nedlukningen har valgt at forfatte en helt ny tekst til en ti minutter lang rundtur på kontinentet: ”Jeg er den sidste turist i Europa på jagt efter håbet og idéen. Jeg må se, om jeg overhovedet kan finde overlevende drømme efter pandemien”.

Verden over er der blevet samlet penge ind sundhedsarbejdere, patienter og andre, der er blevet berørt af corona-krisen, og forleden gav U2-forsangeren Bono et bidrag. Pladeselskabet Island Records afholdt en auktion, hvor man blandt andet kunne byde på Amy Winehouses gamle stiletter, en rundvisning i Abbey Road-studierne og ikke mindst den håndskrevne tekst til U2’s store hit fra 1987, ”I Still Haven’t Found What I’m Looking For”. Sangen blev skrevet, efter bandet havde været rundt i USA og var blevet inspireret af amerikanske stilarter, der på forskellig vis smittede af på albummet ”The Joshua Tree”. Idéen til lige netop ”I Still Haven’t Found What I’m Looking For” var at skabe en gospelinspireret sang, og Bono har senere fortalt, at selvom den rummer en vis mængde spirituel søgen, så er sangen for ham en hymne til tvivlen mere end til troen. Den håndskrevne tekst indbragte over 600.000 danske kroner, og auktionen som helhed skaffede næsten halvanden millioner kroner til organisationerne NHS Charities Together og Feeding America.

En tvetydig sang om ægteskabets snærende bånd blev for 80 år siden den første – og med tiden en af de største – sange, der skrev sig ind i den danske modstandskamp under den tyske besættelse af Danmark, og siden uropførelsen den 31. maj 1940 er ”Man binder os på hånd og mund” også blevet en del af den danske sangskat. Forfatteren Kjeld Abell havde i en del år leget med tanken om at skrive om kong Christian d. 2.’s elskerinde Dyveke, og i 1940 gjorde han alvor af det. Men kort tid før den musikalske revy ”Dyveke” om en digter skulle have premiere, rykkede de tyske tropper den 9. april ind i Danmark, og både Kjeld Abells stykke og Poul Henningsens tilhørende sangtekster måtte kigges efter i sømmene af datidens faste teatercensor. Der var klare referencer til samtiden og ikke mindst nazismens fremfærd, og det måtte man rydde op i, hvis man skulle gøres sig forhåbninger om at sætte stykket op i Riddersalen i København som planlagt. Det mest markante aftryk var, at sangen ”Det gælder kærlighed og krig” blev til ”Man binder os på hånd og mund”, og udover at enkelte linjer blev ændret, blev også et helt vers og omkvæd pillet ud af den oprindelige tekst for ikke at provokere tyskerne. Hele den oprindelige tekst kan læses her, men et omkvæd lød:

”Hvad hjalp de håndslag, som I gav, for den der står ved mandens grav? Et menn’ske er nul mod den hellige jord. Angst for vore fjender? Ja, men mere angst for den stormagt, som vil hjælpe os, og kalder sig vor ven. Det gælder alle tiders krig, at garantier kun er svig, og ingen kan stole på staternes ord”.

Sangen med kritik af besættelsesmagten blev ændret, så den kunne forstås direkte som en sang om ægteskabets begrænsninger over for den frie lidenskab, men for et dansk teaterpublikum i foråret 1940 var der ikke tvivl om, hvad der lå mellem linjerne trods den ændrede tekst. Kristeligt Dagblad har citeret Riddersalens teaterdirektør Arne Weel for, hvordan Liva Weels fremførelse af PH’s tekst og Kai Normann Andersens melodi blev modtaget på premiereaftenen, som på søndag er præcis 80 år siden: ”Der blev nogle øjeblikkes isnende stilhed, ikke en hånd rørte sig, men som efter en fælles indskydelse rejste alle sig i tavshed. Sjældent har mennesker – publikum, kunstneren, digteren – været knyttet så stærkt til hinanden”.

Hej Tor
Forleden hørte jeg ”I can see clearly now the rain has gone” og pludselig kunne jeg for mit indre øre høre en pige synge den på dansk. Men sgutte om jeg kunne huske navn eller tekst, men måske kan du.
Pft. Stig

Hej Stig
Det krævede lidt arkivarbejde, for den danske version af Johnny Nash’ sang fra 1972 står ikke ligefrem som et stort hit med stor udbredelse. Men duoen Gitte & Inger udsendte den på dansk med titlen ”Det bliver en dejlig dag”, og du kan høre den på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger