Musikbrevkassen.dk

Det er næsten umuligt ikke at nynne den tilhørende melodi, når man læser teksten ”Här kommer Pippi Långstrump, tjolahopp tjolahej tjolahoppsan-sa, här kommer Pippi Långstrump, ja, här kommer faktiskt jag”. Og selvom det er lidt underligt at udpege en fødselsdag for fiktive personer som for eksempel Pippi Langstrømpe, så betragtes den 21. maj som fødselsdatoen for Astrid Lindgrens verdenskendte børnebogsfigur. Lindgren havde i et par år fortalt historier om denne Pippi for sin datter Karin, og på et tidspunkt skrev hun historierne ned og gav dem i 10-års fødselsdagsgave til Karin. Det var den 21. maj 1945, og det betyder, at torsdag i denne uge er at betragte som Pippi Langstrømpes 75-års fødselsdag. Astrid Lindgren præsenterede også historierne for forlaget Bonnier, som sagde nej til det sprælske og dengang meget ukonventionelle børnebogsmanuskript, så i stedet sendte hun dem ind til en børnebogskonkurrence hos det nyetablerede forlag Rabén & Sjögren. Lindgren vandt, og i november 1945 kunne resten af verden – eller i første omgang Sverige – for første gang læse historierne om den fantasifulde og bomstærke pige, der bor alene med sin hest og aben Hr. Nilsson.

Allerede året efter blev ”Pippi Långstrump” sat op som teater, og i 1949 kom den første film om Pippi. De film og tv-programmer, som mange også i Danmark er vokset op med, kom dog først fra 1969, og det var her ”tjolahopp tjolahej tjolahoppsan-sa”-sangen blev lanceret. Teksten skrev Astrid Lindgren selv, ligesom hun gjorde til alle andre sange i filmatiseringerne af historierne om blandt andre Emil fra Lønneberg, Karlsson på taget, Ronja Røverdatter og Brødrene Løvehjerte, men musikken overlod hun dog til andre. I tilfældet med ”Här kommer Pippi Långstrump” var det 1960’ernes helt store stjerne på den svenske jazzscene, Jan Johansson, der skrev melodien, men sangens popularitet og langtidsholdbarhed nåede han ikke at opleve, da han blev dræbt i et trafikuheld i 1968, året før den første film udkom.

Jeg vil gerne have hjælp til Hvem sang: du får din chance i Maj? Og hvem har komponeret den?
Mvh Anni Storm

Hej Anni
Jeg formoder, at du tænker på “Jeg har min chance i maj”, som blev udgivet i 1934. Melodien var af Bernhard Christensen, som i de år også leverede musik til blandt andet PH-revyer og film, og som også var optaget af musik for børn. Han skrev blandt andet “Aben” (i dag nok bedst kendt som “Åh abe”) sammen med Poul Henningsen. Teksten til “Jeg har min chance i maj” var af Sven Møller Kristensen, der senere blandt andet skrev teksten til “Sangen om Larsen” til skuespillet “Melodien der blev væk”. Og hvis vi ser på selve indspilningen af “Jeg har min chance i maj” i 1934, er det værd at bemærke, at det ikke bare var en ung Lulu Ziegler, der sang den. Det var faktisk også jazzviolinisten Svend Asmussens allerførste pladeudgivelse, som kom til verden under navnet Lulu Ziegler m. Asmussen Kvartetten.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hvis man skal se på, hvordan den tidlige rock’n’roll-musik blev formet og udviklet, er det svært at overvurdere Little Richards betydning. Den vilde sanger og pianist havde fra 1951 til 1954 udgivet seks singler med blues- og jazz-inspirerede numre uden nogen særlig succes, men da han først slap sit indre vilddyr løs på ”Tutti Frutti” i 1955, gav det genlyd. Little Richard havde i en periode spillet ”Tutti Frutti” live med en meget vulgær tekst, blandt andet ”Tutti Frutti, good booty. If it don’t fit, don’t force it. You can grease it, make it easy”. Da folkene omkring ham hørte “Tutti Frutti”, opfordrede de ham til at indspille den, men der var behov for en mindre kontroversiel tekst. Sangskriveren Dorothy LaBostrie blev præsenteret for den seksuelle tekst og skrev hurtigt et alternativ, som hun overrakte Little Richard. Han og bandet havde kun femten minutter tilbage af den forudbetalte tid i pladestudiet, men de nåede lige at få ”Tutti Frutti” i kassen – og resten er historie.

Nu har en af rockmusikkens vigtigste fødselshjælpere sunget sit sidste ”Whop bop a-luma a-lop bam boom”, for i fredags døde Little Richard 87 år gammel.

Hej Tor
Jeg har et spørgsmål til musikbrevkassen vedrørende Small Faces. Jeg mener, at deres sang Rollin’ Over var kendingsmelodi til et ungdomsprogram eller musikprogram i 1960’erne eller 70’erne på DR. Kan du mon hjælpe mig med det?
Venlig hilsen
Vagn Hendel

Hej Vagn
Her er vi i en af de situationer, hvor jeg har alderen imod mig: At kende en Small Faces-sang fra 1968 er én ting, noget andet er at kunne koble den til et radio- eller tv-program fra før, jeg blev født, er noget andet. Jeg har ikke kunnet finde et svar, og min kontakt med tidligere DR-folk af en vis alder har heller ikke båret frugt. Derfor kan vi sammen krydse fingre for, at Musikbrevkassen-læsernes kollektive hukommelse måske kan hjælpe os denne gang. Skriv gerne til tor@musikbrevkassen.dk, hvis der er noget, der dæmrer.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

En af ugens store fødselarer i musikkens verden, C.V. Jørgensen, lever en meget skjult tilværelse i disse år. De fans, der var med fra starten i 1970’erne, fik i en periode stillet deres lyst til poetisk pop med nogle års mellemrum, men på et tidspunkt begyndte der at blive langt imellem udgivelserne fra musikeren med borgerlige navn Carsten Valentin Jørgensen. Siden udgivelserne i 1994 og 2002 er der ikke kommet nyt materiale fra C.V. Jørgensen, men med nogle års mellemrum giver han nogle få koncerter, så håbet om en dag at høre nyt om, hvordan C.V. betragter verden omkring os, lever formentlig stadig hos mange. Blandt hans mest populære sange er ”Sæsonen er slut”, ”Entertaineren”, ”Mig & Charly”, ”Det si’r sig selv” og ”Det ganske lille band”, men uden for kredsen af deciderede C.V. Jørgensen-disciple er der nok ikke diskussion om, at den mest kendte er ”Costa del Sol” fra 1980.

Den skarpe tekst om danskere i solrigt skattely på den spanske kyst var ikke hentet ud af det blå, for noget tyder på, at beskrivelsen ikke var ren satire, men stærkt inspireret af virkeligheden. Fagbladet Journalisten fortalte for nogle år siden historien om Billed-bladets storhedstid, hvor læserskaren var enorm og de økonomiske midler nærmest ubegrænsede. Journalisten Torben Dhalvad tog i sommeren 1980 til Costa del Sol for at lave et portræt af fabrikant Jørgen R. Müller, som blev fotograferet i sin swimmingpool. I artiklen sagde udlandsdanskeren, at det ville have været bedre, hvis Hitler havde vundet 2. Verdenskrig, og at han og hans kone kun ville blive i Spanien, indtil russerne kom: ”Så stikker vi af til Californien” blev han citeret for i Billed-Bladet. Nogle måneder senere udgav C.V. Jørgensen pladen ”Tidens tern”, hvor han på nummeret ”Costa del Sol” blandt andet synger, at ”den dag røderusserne kommer, og det gør de jo nok igen, har jeg solgt min hacienda og købt en ny i Californien” samt at ”der Führer var en visionær af klasse, der såfremt han var til stede den dag i dag ville lade fattigrøve og skvadderhoveder gasse”. Mandag bag sangen fylder 70 år på lørdag.

Torsdag fejrer en britisk krigsveteran sin 100-årsfødselsdag på en måde, ingen anden har gjort før. På den runde dag ligger major Tom Moore nemlig nr. 1 på den britiske hitliste, hvilket gør ham til den ældste hitlistetopper i landet nogensinde. Veteranen fra 2. verdenskrig ville bakke op om en indsamling for personale og frivillige i sundhedsvæsenet ved at gennemføre 100 runder med rollatoren omkring sit hus inden sin 100-årsfødselsdag, mens andre kunne støtte hans initiativ økonomisk. Målet var at nå op på 1000 pund, men historien om den godhjertede major løb som en steppebrand, og i weekenden havde Moore indsamlet næsten 30 millioner pund gennem sin “Tom’s 100th Birthday Walk For The NHS”. Sangeren og skuespilleren Michael Ball sprang til og fik sammen med Tom Moore og et kor af britiske sundhedsmedarbejdere indspillet en ny version af hymnen ”You’ll Never Walk Alone”.

Normalt er den mest kendt i Gerry and the Pacemakers’ indspilning fra 1963, der bruges på fodboldstadioner hos blandt andre Liverpool FC og Glasgow Celtic, men sangen stammer faktisk fra Rogers & Hammerstein-musicalen ”Carousel” fra 1945. I musicalen skal den indgyde håb og styrke til en gravid kvinde, hvis mand er død, men i dette forår er den også blevet en sang om sammenhold i en svær tid, hvor man måske nok skal være meget alene, men alligevel kan være en del af et fællesskab. Budskabet og indsamlingsprojektet sendte i weekenden atter ”You’ll Never Walk Alone” til tops på hitlisten – denne gang med en 99-årig, der lidt uventet er blevet en af corona-krisens store helte i Storbritannien.

Hej Tor
Hjemme i Nibe fandt far den gamle rejsegrammofon frem om vinteren søndag eftermiddag, og så hørte vi Giro413-melodier fra de gamle lakplader (år midt 1950-60) og specielt sømandssange. Når man bor i Nibe, bliver man draget af vand og fiskeri. Far arbejdede på IPA, hvor alle var fjordtossede. Når der var mærkedage i hjemmet – jubilæer o.l. – blev værkstedet i kælderen ryddet og gutterne kom og hyggede sig og så blev grammofonen opfordret til at spille sømandssange. En af fars lærlinge og arbejdskammerater skulle altid høre den med de to fiskervenner, der altid konkurrerede. Den ene hed Per Dunk, den anden havde også et kort navn, og sangen slutter: “og Per Dunk den hallunk, han fik en mer’ end mig”. Kan du finde den? Jeg syntes, at det var Holger Fællessanger, der sang, den passer til hans stemme, men den er så ukendt, at den ikke er med i hans sange, når de remses op.
Venlig hilsen
Poul Dausel, Hadsund
(forkortet, red.)

Hej Poul
Sangen, du leder efter hedder “Jacob Junk og Per Dunk” og er rigtigt nok med Holger Fællessanger. Så vidt jeg har kunnet opspore, findes den ikke på LP’er, ikke på CD’er, ikke på streamingtjenester, ikke på Youtube, men udelukkende på en singleplade fra 1954. Der findes et eksemplar på Det Kongelige Bibliotek, så det er en mulighed at kontakte dem for at høre, om denne gamle skive rent faktisk udlånes, eller om man selv skal møde op i København for at besigtige Holger Fællessangers gamle udgivelse.
Med venlig hilsen
Tor Bagger