Musikbrevkassen.dk

Sagen har kørt i flere år efterhånden, men forleden gav endnu en retsinstans musikerne fra Led Zeppelin medhold i, at deres rockklassiker ”Stairway to Heaven” ikke kan kaldes plagiat. Sagen drejer sig om den legendariske guitar-intro til ”Stairway to Heaven” og en meget enslydende passage i det ellers næsten ukendte nummer ”Taurus” med bandet Spirit. De to rockbands turnerede sammen i slutningen af 1960’erne, og en del af sagen handlede derfor om, at Led Zeppelin-sangskriverne Robert Plant og Jimmy Page ikke kunne undgå at have kendt til ”Taurus”, og at de – bevidst eller ubevidst – havde kopieret dele af den, da de i 1971 udgav ”Stairway to Heaven”.

I 2016 var de begge i vidneskranken for at sige, at de ikke kendte til ”Taurus” og ikke havde stjålet det legendariske guitarspil herfra, og både i første og nu anden retsinstans er de sluppet for straf – selvom ligheden er slående, som man kan høre her.

Hej Tor
Forleden greb jeg mig selv i at sige/synge ”Klap 1, Klap 2, Klap (xxx)” (til sidst hvor jeg skriver xxx er der nogle klap). Jeg er sikker på, at det er fra en sang, men jeg kan ikke søge den frem. Hjælp!
Mvh Torben

Hej Torben
Det er mange år siden, jeg har hørt den, men navnet Mek Pek poppede straks op. Det var i 1990, gruppen Mek Pek and the Alrights udgav albummet ”Check min mambo”, hvorfra en af singlerne var den mærkværdige ”Klappe-konkurrencen”. Det er den, du skal klappe med på!
Mvh. Tor Bagger

Hver uge giver P3 ekstra megen opmærksomhed til et nyt, særligt udvalgt nummer, kaldet P3’s Uundgåelige, og i denne uge skulle man tro, at det var corona-pandemien, der havde været med til at udvælge sangen. Titlen ”Modern Loneliness” (Moderne ensomhed, red.) passer nemlig fint til det stigende antal hjemmekarantæner og de klare opfordringer til at holde sig på afstand af hinanden og eventuelt gå i frivillig isolation. Sangen fra den amerikanske popstjerne Lauv har dog sit udspring et lidt andet sted. De seneste år har Lauv været åben omkring sine problemer med depression, og han har fortalt til MTV News, at han har vænnet sig til nærmest aldrig at være alene, men alligevel føle sig ensom: ”Det er let at føle sig totalt isoleret, selvom der er mennesker omkring dig. Jeg tror bare, det er et vilkår, mange i min generation kender til”.

Sangen og titlen på balladen ”Modern Loneliness” har så stor betydning for Lauv, at han har fået tatoveret de to ord på sin arm. ”Modern Loneliness” er en del af Lauvs netop udkomne album, som det britiske medie The Standard kalder ”et sjovt debut-popalbum med en mørk side. Det er depression, man kan synge med på”.

Hej Tor
Jeg har lige set den nye serie ’Sommerdahl’ på Charlie. Til sidst var der ’Never gonna give you up’, men ikke den med Rick Astley. Det var bare med klaver, meget flot. Er den lavet til serien, eller kan man høre den andre steder?
Mvh Johanne

Hej Johanne
Selvom den lyder meget anderledes end hans gennembrudshit fra 1987, så er det rent faktisk også Rick Astley, der synger den version, der blev brugt til rulleteksterne i ”Sommerdahl”. Han indspillede den som ballade til opsamlingspladen ”The Best of Me” sidste år. Du kan høre den Youtube eller søge på streamingtjenester på ”Never Gonna Give You Up (Pianoforte)”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Poul Krebs’ første album udkom i 1979, så han var ikke ligefrem nogen nybegynder, da han i 1995 fik sit store gennembrud. Året forinden havde han sagt farvel til sit faste band og bosat sig med familien på en husbåd i Amsterdam, hvor han skrev en stribe sange, der blev umanerlig godt modtaget, når han tog dem med ud på mindre spillesteder i Danmark. For at holde fast i det upolerede og det umiddelbare samlede han sammen med produceren Poul Martin Bonde en gruppe musikere, som dybest set låste sig inde i et studie i en uge uden på forhånd at have øvet de nye sange, som Krebs havde optaget på en walkman i Amsterdam. Sang efter sang blev præsenteret, arrangeret og indspillet, og resultatet blev et album med nerve og sjæl, som sikrede Poul Krebs en plads i danskernes bevidsthed, som holder den dag i dag. I år er det 25 år siden, pladen ”Små sensationer” udkom med sange som ”Sådan nogen som os”, ”Morrison, Dylan og Elvis” og ”Prinsessen af Aalborg”, og det markerer Poul Krebs for tiden med en jubilæumsturné, som blandt andet bringer ham til Skråen i Aalborg på lørdag.

I lørdags blev Dansk Melodi Grand Prix afviklet, og duoen Ben & Tan løb med sejren i det store show, men blandt de mange unge mennesker på scenen var der også en gæst, som træk aldersgennemsnittet markant op. Som en del af pauseunderholdningen dukkede Dario Campeotto op og fremstod i en alder af 81 år som aftenens vel nok stærkeste sanger, da han optrådte med ”Angelique” fra Melodi Grand Prix i 1961. Det år sagde reglerne, at alle kompositioner skulle indsendes under billetmærke, så hverken seerne, juryen eller for den sags skyld de øvrige optrædende vidste, hvem der have skrevet de enkelte sange. Den 22-årige Dario Campeotto blev en klar vinder foran kunstnere som Otto Brandenburg, Gustav Winckler og Katy Bødtger, og der blev i krogene gættet om, hvem af tidens store komponister, der mon stod bag den smukke ”Angelique”, fortalte Dario Campeotto selv i bladet Koda/DK i 2010:

– Angelique vandt, og kuverten blev åbnet. Der var musestille, da konferencieren læste op: Musik og tekst: Aksel V. Rasmussen, Nørregade 24 i Køge! En ydmyg invalidepensionist havde indsendt sit lille, fine værk uden at vide, at dette ville forandre en ung dansk-italieners liv.

Lørdag aften gik Dario Campeotto atter på scenen med sangen, som næste år har 60-års jubilæum.

Det er Danmarks vel nok mest elskede tysker, der runder et skarpt hjørne, når tidligere fodboldlandstræner Sepp Piontek fylder 80 år. Sepp Piontek var manden bag dansk landsholdsfodbolds store opblomstring i 1980’erne, og som person var han også så afholdt, at han ligefrem lagde navn til fodboldsangen over dem alle, ”Re-Sepp-Ten” – også kendt som ”Vi er røde, vi er hvide”. Det var musikeren Michael Bruun, der havde kastet sig ud i at lave landsholdets officielle slagsang til VM i 1986, og han var på forhånd klar over, at spillernes og trænerens foldboldtalent var markant større end deres sangtalent. Derfor sørgede han for, at både vers og omkvæd havde en melodi med kun fem toner, så den blev let at synge, men det viste sig alligevel at være lidt af en udfordring at få den indspillet, fortalte Michael Bruun i bladet Koda/DK i 2010. Selvom Frank Arnesen var en bedre sanger end de andre spillere, var det ikke helt rent, og Bruun måtte klippe forskellige optagelser sammen for at få et brugbart resultat, i en tid før tekniske hjælpemidler som autotune kunne hjælpe med at justere de falske toner. Resten af optagelserne med spillere og træner rummede også udfordringer:

– Vi havde kun fået lov til at få spillerne en halv dag, så vi havde travlt. Men der var god stemning i studiet. Sepp Piontek ville gerne dirigere med det hele, men jeg blev ved med at rykke ham længere og længere fra mikrofonerne, fordi han sang falsk. Det syntes spillerne var ret sjovt, fortalte Michael Bruun til Koda/DK.

De mange uerfarne sangere blev flankeret af den dengang ukendte Dodo Gad, som kom med på holdet, fordi Sanne Salomonsens pladeselskab ikke havde givet Sanne lov til at stille op, og fordi Michael Bruun var i gang med at producere debutpladen med Dodo and the Dodos. Den afholdte landstræner og den degraderede korsanger Sepp Piontek fylder 80 år torsdag den 5. marts.

En kendt skuespiller rejser for tiden rundt i landet med en endnu mere kendt sangers elskede numre, og i denne uge går turen til både Vendsyssel og Thyholm. Jesper Lohmann er kendt for sine mange roller på teater, film og tv, men i de seneste år har han også sammen med Stig Rossen, Keld Heick og Jesper Asholt fortolket Four Jacks’ gamle sange. Ligesom Otto Brandenburg i 1958 forlod Four Jacks for at etablere sin succesfulde solokarriere, har Jesper Lohmann også kastet sig ud i et soloprojekt, hvor han fortæller historien om Brandenburg og optræder med ”baggårdspumaens” sange. Forestillingen bærer titlen ”Tilløkke Otto”, hvilket kan ligne en fejl, men i virkeligheden er det en henvisning til, at Otto Brandenburg ikke kun var sanger, men også en udmærket skuespiller, og i 1974 spillede han hovedrollen som den alkoholiserede Herbert i tv-spillet ”Tilløkke Herbert”. På fredag tager Jesper Lohmann Otto Brandenburgs sange med til Knivholt Hovedgaard ved Frederikshavn, og lørdag går turen til Midtpunktet Thyholm.