Musikbrevkassen.dk

Herrernes EM-slutrunde i fodbold er i fuldt sving, og søndag aften var det danske landshold i kamp for første gang. Selvom uafgjort mod Slovenien var en skuffelse for de fleste, så var der en bestemt spiller, der viste, at han stadig hører til på holdet. Christian Eriksen havde scoret i træningskampen mod Sverige, og i søndags mod Slovenien sparkede han atter bolden i mål, hvilket affødte de velkendte kommentarer og kælenavne om landsholdets ”Kong Christian”. Slovenerne blev desværre ikke så afskrækkede, at de måtte gøre som i den danske kongesang: ”Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan! Hvo står for Danmarks Christian i kamp”.

Mange ved nok, at ”Kong Christian stod ved højen mast” indgår i Johan Ludvig Heibergs forestilling ”Elverhøj” fra 1828, men sangen er faktisk skrevet til et andet teaterstykke knapt 50 år tidligere. ”Fiskerne – et Syngespil i tre Handlinger” havde premiere på Det Kongelige Teater i 1780, og det handlede ikke om Kong Christian d. 4., selvom han har en fremtrædende rolle i en af sangene. Stykket var en dramatisering af en virkelig begivenhed, hvor et engelsk skib nogle år tidligere var kommet i havsnød ud for Hornbæk i Nordsjælland, og hvor de lokale satte deres liv på spil for at redde en engelsk sømand i land. Som højskolesangbogen.dk fortæller, er kongesangen derfor mest af alt en tekst om mandsmod til søs med et vers om Kong Christian, et om adelsmanden Niels Juel, et om Peder Wessel kendt som Tordenskjold og til sidst – nederst i samfundshierarkiet – fiskeren Knud, der synger sangen, før han skal til havs for at redde den skibbrudne. Ved premieren på ”Fiskerne” i 1780 var der dog nedlagt censur mod, at figuren Knud kunne synge de første vers, for det var ikke passende, at en simpel fisker skulle hylde selveste majestæten i sang.

I dag er ”Kong Christian” den ene af Danmarks to officielle nationalsange, hvor ”Der er et yndigt land” er den mest folkelige, mens ”Kong Christian” særligt bruges ved arrangementer med kongefamilien. Landsholdets egen Kong Christian er i kamp igen torsdag aften, hvor England er modstanderen.

Hej Tor
Jeg har flere gange hørt en reklame for noget, der hedder Maria Casino, hvor der spilles noget af en sang, hvor de synger noget med ”Maria” (rocksang, ikke Santana). Er det en ”rigtig sang” eller bare reklamemusik.
Mvh. Elisabeth

Hej Elisabeth
Det er skam en rigtig sang, der eksisterede længe før casinoreklamerne. Sangen, der blot hedder ”Maria”, blev udgivet i 1999 af gruppen Blondie, som endda fik deres første nr. 1-hit i England siden 1980.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Om få dage bliver europamesterskaberne i fodbold sparket i gang i Tyskland, og søndag aften skal det danske herrelandshold i kamp med Slovenien som slutrundens første modstander. Det betyder også, at vi skal høre ”Der er et yndigt land” før kampstart, men selvom H. E. Krøyer og Adam Oehlenshlägers gamle fædrelandshymne er fast inventar ved de danske landskampe, har det ikke altid været sådan. Ifølge Christian Tolstrup Jensens bog ”Sejren på Wembley” var det i 1950’erne blevet tradition at afspille nationalsange ved idrætsbegivenheder som for eksempel fodboldlandskampe. I dansk sammenhæng var det ”Kong Christian stod ved højen mast” ved OL og ved fodboldkampe i udlandet, mens det ved hjemmekampe var ”Der er et yndigt land”, og det betød, at det hjemlige publikum kom til at opfatte ”Der er et yndigt land” som den rigtige landskampshymne. Efterhånden som det blev mere almindeligt med både direkte tv-transmissioner og danske fans på udenlandske stadioner blev denne forskel tydelig, og med landsholdets store gennembrud i 1980’erne blev landskampe i udlandet nogle gange indledt med en kappestrid mellem danske roligans, der brølede ”Der er et yndigt land”, mens værtsnationen afspillede ”Kong Christian”, sådan som det danske udenrigsministeriums officielle instruks anbefalede dem.

I ”Sejren på Wembley” kan man læse, at to fodboldglade Venstre-politikere havde en finger med i spillet for at få ryddet op i fodboldforvirringen omkring de to sange, der begge tæller som nationalsange i Danmark: ”Siden forsøget med professionel fodbold var Helge Sander i 1986 blevet folketingsmedlem for Venstre og konsulent for Carlsberg, herrelandsholdets vigtige sponsor. Det var altså på alle måder oplagt, at det var ham, der kom til at bede partifælle og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (1941-2022) om at ændre ambassadørinstruksen om nationalmelodien ved idrætsarrangementer”.

Der kan gå en del år mellem, at ”Instruks for Udenrigstjenesten”, som dette dokument kaldes, bliver opdateret, så der gik flere år, før anbefalingen var officielt nedfældet, men i dag ser Udenrigsministeriets instruks således ud: ”Ved ikke-militære sportsbegivenheder i udlandet afgør de sportslige specialforbund selv, hvilken nationalsang der benyttes”. Siden da har det været kutyme, at ”Der er et yndigt land” bruges som nationalmelodi ved fodboldlandskampe i stedet for ”Kong Christian”.

Ifølge højskolesangbogen.dk menes det, at digteren Oehlenschläger blev ansporet til at skrive sin fædrelandshyldest, da Selskabet til de skiønne Videnskabers Forfremmelse i 1819 udskrev en konkurrence om en nationalsang. Han deltog dog ikke i konkurrencen, men udgav alligevel i 1823 teksten ”Fædrelands-Sang” med hele end tolv vers, som han senere barberede ned til de fem vers, vi i dag kender som ”Der er et yndigt land”.

Hej Tor

Jeg skal prøve at holde en lang historie kort, men det korte af det lange er, at jeg af og til griber mig selv i at nynne den franske sang ”La ballade des gens heureux”. Forleden dag kom i tanke om, at den vist nok også kom på dansk, men denne er det ikke lykkedes mig at finde frem til indtil nu. Kender du den?
Mvh. Per

Hej Per
Det er faktisk en sang, der er dukket op blandt mine læserspørgsmål tidligere, så vidt jeg husker. “La ballade des gens heureux” med Gérard Lenorman udkom i 1975, og allerede i 1976 kom den på dansk med titlen “Så lykkelige som vi”, inspireret af den franske originaltitel, der kan oversættes til “Balladen om de lykkelige mennesker”. Det var den allestedsnærværende Johnny Reimar, der havde skrevet teksten, men det var Jan & Kjeld, der indspillede den. Samme år udkom den faktisk også som “Det gamle Nørrebro” med Ingerlise Gaarde, men det er nok Jan & Kjelds “Så lykkelige som vi”, der er den mest kendte danske udgave af “La ballade des gens heureux”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Torsdag begynder valget til Europaparlamentet, som i EU-landene afholdes fra den 6. til den 9. juni, alt efter hvor man er. Herhjemme er stemmeurnerne åbne søndag, og den megen fokus på EU og europæisk samarbejde betyder, at det er højsæson for at støde ind i et stykke klassisk musik, som er blevet en slags EU-hymne, og som netop har rundet sin 200-års-dag. Uropførelsen af Beethovens 9. symfoni fandt nemlig sted den 7. maj 1824 i Wien, og herfra stammer den passage, der er kendt som ”Ode an die Freude” eller blot ”An die Freude”.

Den 9. symfoni blev Ludwig van Beethovens sidste, fuldendte symfoni før hans død i 1827, men selvom han dirigerede orkestret i Theater am Kärntnertor i Wien den dag i 1824, oplevede han aldrig selv glæden ved at høre det nu vidt berømmede værk. Den 54 år gamle Beethoven var blevet døv, og historien fortæller, at en af musikerne måtte gøre ham opmærksom på den vilde jubel fra publikum bag ham allerede efter afslutningen på anden sats, så han kunne opleve, hvordan folk tog imod hans mesterværk. I den sidste sats af Beethovens 9. symfoni indgår en del af teksten til Friedrich Schillers lange digt ”An die Freude”, som den store komponist havde været draget af i mere end tyve år. Denne del af værket er kendt som ”Ode an die Freude”, og den har på forskellig vis flettet sig sammen med europæisk politik og frihedstrang – faktisk lige siden tekstens tilblivelse kort før den franske revolution. I 1972 gjorde Europarådet den til europæisk hymne, det daværende EF tog den også til sig som officiel hymne i 1986, og i EU-traktaten fra 2004 er den nu 200 år gamle komposition skrevet ind som et af EU’s symboler sammen med EU-flaget og Europadagen.

Det er fast kutyme, at herrelandsholdet i fodbold får lavet en ny sang, når Danmark har kvalificeret sig til EM eller VM, og i fredags blev både kunstner og sang præsenteret. Det er Malte Ebert, der har fået æren af at sætte tekst og musik til både fodboldminder og -forventninger med sangen hedder ”Kongen af Danmark”, som – udover sjove henvisninger til gamle stjerner – handler om, at det er tid til at returnere den EM-pokal, som Danmark vandt i 1992. Første linje i omkvædet lyder: ”Vi skal ha’ guldet tilbage, de har lånt vores pokal siden ’92”. Ret beset burde det nok have været ”siden ’96”, eftersom det såkaldte Henri Delaunay-trofæ var i dansk besiddelse fra sejren i 1992 frem til EM i 1996 – men det havde nok skabt tekstforvirring på nogen måde at henvise til 1996, som blev en stor skuffelse for det danske landshold.

Det er dog ikke første gang, Malte Ebert leverer en fodboldsang, for ved EM i 2021 og VM i 2022 udgav han henholdsvis ”Helt sikker” og ”Den (u)officielle VM-sang” forklædt som popstjernen Gulddreng. Succesen med disse to uofficielle landsholdssange fik DBU til at spørge Malte Ebert, om han kunne tænke sig at levere en officiel slutrundesang i 2024. ”Hvis der var nogen grund til, at jeg skulle lave en sang igen, skulle det være, fordi det ville blive den officielle sang, som kunne blive en del af landsholdets officielle opbakning. Så da DBU ringede og tilbød mig den mulighed, tænkte jeg: Okay, det her vil jeg fandme gerne”, sagde Malte Ebert til bold.dk forleden.  

Det er dog ikke første gang, at folkene bag en uofficiel landsholdssang inviteres til at lave den officielle sang. Ved EM i 1984 havde Danmark ikke en officiel slagsang, men tv-manden Jarl Friis Mikkelsen og musikeren Michael Bruun kreerede den specielle ”Nu Rap”, hvor DR’s pensionerede sportschef Gunnar ”Nu” Hansen hakkede sig gennem en form for rap med omkvædet ”We are red, we are white, we are Danish dynamite”. Op til den efterfølgende VM-slutrunde i 1986 lavede Jarl Friis Mikkelsen og Michael Bruun en aftale med DBU om at levere en officiel sang, og i samspil med Ekstra Bladet blev konkurrencen ”Syng dig til Mexico” udskrevet, hvor alle kunne indsende forslag til teksten. Jarl Friis Mikkelsen kombinerede de indsendte linjer af svingende kvalitet med sine egne idéer, og resultatet blev det kludetæppe af metaforer og eventyrreferencer, som siden da har været fodboldsangen over dem alle, ”Re-sepp-ten”.

”Kongen af Danmark” er en del af opvarmningen til EM i Tyskland, som begynder d. 14. juni, men det spændende bliver nu, om Malte Eberts alter ego Gulddreng kupper sin herre og udsender en konkurrerende, uofficiel landsholdsang…

Hej Tor
For en 20-30 år siden så jeg i tv en video, som jeg mener 5 x Kaj stod bag. I videoen synges en sang om mad og livretter etc., måske med omkvædet “Jeg kan bedst li’…” og der panoreres hen over et bugnende buffetbord med bl.a. en stegt pattegris med et æble eller lignende i munden. Mindes du videoen?
Mvh. Per Jensen

Hej Per
Jeg må indrømme, at jeg ikke husker hverken sangteksten eller den omtalte video, men heldigvis havde du selv en del af svaret på hånden. Jeg har derfor været en tur omkring Bertel Abildgaard, som i 5 x Kaj var kendt som Guitar-Kaj, for at få detaljerne på plads. Han kunne heldigvis genkende din beskrivelse, og det drejer sig om sangen “Min Sidste Vilje”, som udkom på deres album “Ægte Kærlighed/Kylling i Karry”. Desværre har jeg ikke kunnet finde hverken sangen eller videoen på nettet.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Filmtrailerne og reklamerne har været synlige i et stykke tid efterhånden, og i morgen er der biografpremiere på en ny film i Mad Max-serien, som tidligere har haft Tina Turner på både rollelisten og soundtracket. Den første post-apokalyptiske Mad Max-actionfilm med den dengang ret ukendte skuespiller Mel Gibson havde premiere i 1979. To år senere fulgte ”Mad Max 2”, og først i den tredje film “Mad Max Beyond Thunderdome” fra 1985 spillede Mel Gibson og Tina Turner over for hinanden. Tina Turner havde året forinden fået sit store comeback på hitlisterne med albummet ”Private Dancer”, og det var et par af samarbejdspartnerne fra denne plade, der blev sat til at skrive en passende sang til ”Mad Max”-universet. Det helt store hit fra ”Private Dancer” var sangen ”What’s Love Got To Do With It”, som var skrevet af det engelsk-skotske sangskriverpar Terry Britten og Graham Lyle, og de to fik at vide, at hvis de kunne levere en sang, der passede til både en voksen popstjerne og en post-apokalyptisk filmstemning, så var opgaven deres. Resultatet var ”We Don’t Need Another Hero”, som blev endnu et stort hit i Tina Turners imponerende genkomst i midten af 1980’erne.

I morgen er der premiere på filmen ”Furiosa: A Mad Max Saga”, som er den femte film i Mad Max-serien. Dagen efter er det årsdagen for Tina Turners død i 2023, og i næste uge er det 40 år siden, Tina Turner udgav netop albummet ”Private Dancer”, der indledte anden del af hendes store karriere efter skilsmissen fra Ike Turner, som hun også optrådte sammen med i 1960’erne og 1970’erne.