Musikbrevkassen.dk

Bob
Dylan er først og fremmest sanger og sangskriver, men han er også blandt andet
forfatter, billedkunstner og snart destilleri-indehaver. Musikmediet Billboard
skriver, at musikikonet er involveret i planerne om et nyt whiskey-destilleri i
den amerikanske by Nashville. Projektet hedder Heaven’s Door Spirits, og navnet
er naturligvis hentet fra en af Bob Dylans mest kendte sange, ”Knockin’ On
Heaven’s Door”.

Nummeret er indspillet et utal af gange siden lanceringen i
1973, men oprindeligt stammer den fra westernfilmen ”Pat Garrett and Billy the
Kid”, som Bob Dylan også selv havde en mindre rolle i. Teksten passer til en
scene med sherif Pat Garrett, som ramt af skud føler livet ebbe ud: ”Mama, take
this badge off of me, I can’t use it anymore, it’s gettin’ dark, too dark to
see, I feel I’m knockin’ on heaven’s door”.

Planerne for det nye Heaven’s Door
Spirits er, at en 160 år gammel kirkebygning skal rumme et whiskey-destilleri,
et whiskey-bibliotek, en restaurant og et spillested, og man vil også kunne se
malerier og skulpturer af Bob Dylan, når stedet efter planen åbner i efteråret
2020.

De
mange skelsættende musikudgivelser og -begivenheder sidst i 1960’erne giver i
disse år anledning til tilsvarende mange 50 års-jubilæer. Selvom udgivelsen af
debutalbummet med bandet Chicago Transit Authority den 28. april 1969 måske
ikke er en milepæl, der ringer en klokke hos ret mange, arbejdede bandet, der
havde opkaldt sig efter det store trafikselskab i deres amerikanske hjemby, sig
støt og sikkert frem til en stærk position i de følgende år. Det debuterende
dobbeltalbum i 1969 affødte ikke nogle af de sange, som huskes bedst i dag, men
allerede ved deres anden pladeudgivelse havde de justeret bandnavnet til det
lidt mere mundrette Chicago, og senere fulgte hits som “Saturday In the
Park”, “If You Leave Me Now”, “Baby, What a Big
Surprise” og “Hard to Say I’m Sorry”. Trods udskiftning på nogle
af pladserne i det store orkester eksisterer Chicago stadig 50 år senere og
tager ud på turné igen i næste uge.

Hej
Tor

Det
er ikke fordi jeg skal bruge den til noget, men det generer mig altid, når der
er noget jeg næsten kan huske, og så alligevel ikke kan få det på plads i
hovedet. Så nu beder jeg om din hjælp. Kan du huske, at Casper Christensen
udgav en plade/single som en del af noget ungdoms-tv (jeg er ret sikker på, at
vi er tilbage før Tandbørsten, Mandrillen osv.)? Hvad hed den?

Mvh.
Sune

Hej
Sune

Ja,
den kan jeg godt huske, og jeg kunne ligefrem se single-omslaget for mit indre
øje, da jeg læste dit spørgsmål. Jeg har dog noget sværere ved at huske,
hvordan nummeret lød, og det er ikke lykkedes mig at finde den på Youtube eller
lignende. ”Det harme fald”, som den hed, blev udgivet i 1992 og var en udløber
af Casper Christensens ugentlige medvirken i ungdomsprogrammet ”Transit”, hvor
han blandt andet tog imod seeropkald på Den Harme Linje og havde en fast
gimmick med at falde omkuld i specielle omgivelser (det er i hvert fald sådan
jeg husker det). Jeg håber, det har givet en smule ro i sindet.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Hvis
man i de kommende dage gør kirkegang til en del af påskeferieplanerne, er der
en god sandsynlighed for, at man vil løbe på ”Påskeblomst, hvad vil du her”,
som med tiden er blevet en af de mest benyttede påskesalmer. Men selvom den
oprindeligt er over 200 år gammel, er den først kommet med i salmebogen i 1953,
og det endda efter nogle ændringer, der flyttede fokus fra salmens ophavsmand
N. F. S. Grundtvig til at handle mere om historien om Jesu genopstandelse.

For
i sin originale form er ”Paaske-Liljen”, som digtet hed ved udgivelsen i 1817,
i høj grad selvbiografisk. Ifølge både Videncenter for Sang og en salmegennemgang
i Kristeligt Dagblad blev en påskelilje dengang anset som noget ”bondsk” og som
en ukrudtsblomst a la mælkebøtten, og hvis man kaldte nogen for en påskelilje
var det nærmest et skældsord, i hvert fald i dele af det københavnske åndsliv,
som Grundtvig i den periode følte sig uvelkommen i efter en omstridt
bogudgivelse nogle år før. Den ”bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt
og skær”, der synges om i første vers er i høj grad den udstødte Grundtvig
selv, og det selvbiografiske aspekt var medvirkende til, at salmen ikke uden
videre gled ind i datidens gudstjenester, heller ikke efter komponisten Carl
Nielsen skrev sin nu så kendte melodi i 1910.

Men på et tidspunkt blev der
ryddet op i de mange oprindelige vers, og nogle få ord blev ændret, så det
samlede billede af påskens budskaber om håb og genopstandelse stod langt
klarere, og i 1930’erne begyndte ”Påskeblomst, hvad vil du her” derfor at finde
vej til valgmenigheder og frikirker. I den reviderede salmebog fra 1953 blev
der endelig plads til Grundtvigs påskedigt, og det bliver der også i kirker
over hele landet om få dage.

Hej
Tor

Jeg
ved ikke om du er gammel nok, men vi er nogle, der altid fulgte med i
Sportslørdag og så engelsk fodbold (1980érne). Der var en fed kendingsmelodi,
jeg gerne vil finde igen. Ved du hvad den hed?

Mvh.
Lennart

Hej
Lennart

Jo,
jeg har skam også været med på holdet, der trofast tændte for ”Sportslørdag”,
dengang Tommy Troelsen, Svend Gehrs og Claus Borre var kongerne af dansk
sports-tv. Der var forskellige kendingsmelodier gennem årene, men det er mit
indtryk, at mange regner “Reach Out” med George Duke som ”den
rigtige” kendingsmelodi. I perioder er der også brugt introsange som blandt
andet Mezzofortes “Garden Party”, Earth Wind & Fires “In The
Stone”, Phil Collins’ “Something Happened On the Way to Heaven”
og George Dukes “Overture”. Så kan du selv gå på jagt efter den, du
betragter som det mest rigtige stykke ”Sportslørdag”-musik.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Navnet
Jens Rosendal ringer måske ikke en klokke hos alle, men Rosendal er den
nulevende danske digter, der har flest sange med i Højskolesangbogen, og hans
elskede sange og salmer er omdrejningspunktet i en ny bog om den 86-årige
digter. Bogen bærer samme titel som hans mest kendte sang, ”Du kom med alt det,
der var dig”, som over flere årtier har vokset sig til at være en af de mest
afholdte fællessange.

Jens
Rosendal er vokset op i et indremissionsk hjem i Vendsyssel, og da han var 50
år gammel, var han både gift og far til tre, så det stod ikke skrevet nogen
steder, at han skulle forelske sig hovedkulds i en meget yngre mand. Men som
lærer på Løgumkloster Højskole mødte han i 1981 den blot 19-årige Ulrik, og det
var til Ulrik, han skrev sin forelskelsessang. Fordi den var så personlig, blev
den på det tidspunkt lagt i skrivebordsskuffen, og først da han nogle år senere
lavede en teateropsætning af eventyret om Klods-Hans med en gruppe
højskoleelever, fik andre ”Du kom med alt det, der var dig” at høre. Den
passede nemlig til slutscenen i stykket, hvor prinsessen beslutter, at hun vil
gifte sig med Klods-Hans.

Lige som det tog ham mange år at springe ud som
homoseksuel, tog det også mange år for denne sang at blive udbredt. ”Jeg mere
kravlede end sprang. Det samme kan man faktisk sige om ’Forelskelsessang’. Den
er også kravlet frem, helt uden lancering. Den begyndte med at blive sunget på
nogle efterskoler og højskoler, og så har den bredt sig ud over det hele. Nu
bruges den alle steder og ved alle lejligheder, både i kristne og ikke-kristne
sammenhænge”, fortæller Jens Rosendal i den nye bog af Anne Knudsen og Steen
Valgreen-Voigt, som udkom i sidste uge. Jens Rosendal var kærester med Ulrik i
knapt tyve år, før Ulrik pludselig døde af et hjertestop, blot 39 år gammel, og
efterfølgende skrev Rosendal endnu en sang til ham, ”Kærlighedssang ved et
tab”. De to sange hører sammen, og kan synges på hinandens melodier. Og som
Jens Rosendal pointerer i den nye bog, så er budskabet i de to sange det samme,
selvom anledningerne var vidt forskellige: At livet, det er livet værd.

Hej
Tor

Ved
du hvor jeg kan finde modet til sangen Dyd og moral

Vh
Anita

Hej
Anita

Jeg
har været vidt omkring, men lige nu hælder jeg mod at give dig det ærgerlige
svar, at der ikke er udgivet noder til “Dyd og moral”. Sangen med
Marguerite Viby som Frøken Dyd og Bodil Steen som Fru Moral stammer fra teatret
Det Ny Scalas opsætning af “Orfeus i Underverdenen” i 1955 med danske
tekster af Ewald Epe. Så kunne man selvfølgelig søge mod noderne til Jacques
Offenbachs gamle operette “Orfeus i Underverdenen” (“Orphée aux
enfers”), men den danske forestilling i 1955 var på nogle områder en så
fri fortolkning, at det ikke for alvor giver mening, desværre.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Der er gået 23 år, siden der sidst udkom et rigtigt album med det danske
popband Gangway, men efter Allan Jensen, Henrik Balling og Torben Johansen
fandt sammen og tog på turné for nogle år siden, er de nu klar til en ny
udgivelse. I 1980’erne og 1990’erne gjorde de sig bemærket med numre som ”The
Mountain Song”, ”Come Back As a Dog” og ikke mindst det store hit ”My Girl and
Me”, som oprindeligt udkom i 1986 og blev forsøgt lanceret internationalt et
par år senere. ”My Girl and Me” handler om et kærestepar, der altid ender i
druk og skænderier, men sangen rummer også nogle tekstlinjer, der har givet
anledning til undren hos mange gennem årene: ”Wine is a mocker, strong drink is
raging, and whomsoever is deceived thereby is not wise. Proverbs, Chapter 20, Part 4: Warnings and
instructions”.

Sangskriver Henrik Balling forklarede engang i musikerbladet KODA/dk,
hvordan de noget specielle formuleringer landede i sangen: “Jeg så en
udsendelse om den svenske duo Hasse og Tage, som fortalte, at de lod sig
inspirere af tilfældige bibelopslag. Jeg manglede noget til mellemspillet, så
jeg prøvede lykken og fandt advarslen mod druk i Ordsprogenes Bog. Det passede
til sangens historie, og jeg refererede også til inspirationen: “Proverbs,
Chapter 20, Part 4: Warnings and Instruction”. Jeg har prøvet det med
bibelopslag siden, men der har det aldrig virket”.

I den danske udgave af Bibelen lyder advarslen i Ordsprogenes Bog ”Vinen er
en spotter, øl giver larm, ingen, der dingler af det, har visdom”, hvilket også
kunne være interessant at høre fremlagt i en popsang. Der er allerede frigivet flere
nye sange fra Gangway, men på fredag udkommer altså hele albummet, der har fået
titlen ”Whatever It Is”.