Musikbrevkassen.dk

Hej Tor
Jeg har klæbehjerne på nogle områder, men der er alligevel huller i min viden, må jeg erkende. Jeg kan huske at have set et fantastisk nummer med De Nattergale (nok i starten eller midten af halvfemserne), hvor Uffe Rørbæk spiller på et ”usynligt” trommesæt, og hvor hvert slag på trommer og bækkener er et ord, han siger. Teksten (eller hvad vi nu skal kalde denne ord-trommesolo) handler om politik og økonomi. Men jeg har været gennem alle deres plader og kan ikke finde den. Er den ikke udgivet?
Mvh. Lars H.

Hej Lars
Det er rigtigt, at denne ”trommesketch” ikke er med på et af De Nattergales almindelige albummer, men den er udgivet i en anden sammenhæng. For gruppen udgav på et tidspunkt et omfattende bokssæt, som selvfølgelig hed ”The Boks”, og som indeholdt ikke blot deres seks studiealbummer, men også tre DVD’er med liveshows og diverse tv-optrædener. Og her finder man under et show fra 1990 blandt andet “Hva’ tænker de da o i æ Folketing?”, som Uffe Rørbæks tirade med imaginære trommer hedder.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I sidste uge fik en lille gruppe kvinder mulighed for at se Jorden udefra, da de deltog i en elleve minutter lang rumrejse. Rigmanden Jeff Bezos’ rumfartsselskab Blue Origin sendte en sangerinde, en tv-journalist, en filmproducer, en borgerretsaktivist, en forsker og Bezos’ forlovede ca. 100 km op, hvor de var i vægtløs tilstand i ca. fire minutter. Sangerinden var Katy Perry, der er kendt for blandt andet ”I Kissed a Girl”, ”Roar” og ”Firework”, og hendes medrejsende på turen forsøgte at få hende til at synge en af hendes egne sange på den korte tur. Det afslog hun, og med udsigt til jordkloden sang hun i stedet ”What a Wonderful World”. ”Jeg synes ikke, det handler om mig, det handler ikke om mine sange. Det handler om en kollektiv energi”, sagde hun bagefter om sit sangvalg.

Det var Louis Armstrong, der lancerede sangen – og udødeliggjorde den – i 1967 som en af de sidste indspilninger før sin død. “What a Wonderful World” var skrevet med Armstrong i tankerne af Bob Thiele og George Weiss, og Armstrong tog sangen til sig, fordi teksten mindede ham om Corona-kvarteret i New York, hvor han i mange år boede sammen med sin kone Lucille. ”Jeg har set tre generationer i det kvarter. De er der med deres børn, børnebørn, og de kommer tilbage for at besøge onkel Satchmo og tante Lucille. Det er derfor, jeg kan sige ’I hear babies cry, I watch them grow, they’ll learn much more than I’ll ever know’ Og jeg kan se betragte alle disse børn. Og jeg har billeder af dem, fra da de var fem, seks, syv år gamle. Så da jeg fik denne Wonderful World i hånden, var jeg ikke i tvivl”, er Louis Armstrong citeret for af Louis Armstrong House Museum, som formidler jazzlegendens historie.

Hej Tor
Kender du den franske film “De Urørlige” om den lamme mand og hans hjælper, der bliver gode venner? Der er en meget fin episode i slutningen af filmen, hvor de springer i faldskærm, og musikken er et kendt nummer, jeg har hørt i flere sammenhænge, men jeg ved bare ikke, hvad den hedder. Hjælp!
Kamilla

Hej Kamilla
“De urørlige” er bestemt rørende, og tandemspringet er så afgjort et af højdepunkterne i filmen. Musikken, der bliver brugt i denne scene, er nummeret “Feeling Good”, som oprindeligt stammer fra musicalen “The Roar of the Greasepaint – The Smell of the Crowd” fra 1964. Versionen i filmen er Nina Simones indspilning fra 1965, som er den nok mest berømte udgave af “Feeling Good”.
Med venlig hilsen Tor Bagger

Den danske reklametrailer for en musikalsk portrætfilm blev frigivet forleden dag, og om en måned kan man i en række danske biografer opleve dokumentaren ”One to One: John & Yoko”. Filmen handler naturligvis om ægteparret og kunstnerduoen John Lennon og Yoko One, og titlen henviser til deres velgørenhedskoncert ”One to One” i 1972, der er et af filmens omdrejningspunkter. Traileren lokker også med, at dokumentarfilmen er med ”musik fra John og Yokos eneste koncert i fuld længde nogensinde opført”, og en vigtig del af lydsporet er uddrag af Lennons sang ”Imagine”.

De fleste vil nok betragte ”Imagine” som et rent John Lennon-værk, men han erkendte senere, at netop Yoko Ono spillede en vigtig rolle i tilblivelsen af sangen – eller i hvert fald idéen bag sangen. To dage før sin død i 1980 gav John Lennon interview til BBC, hvor han fortalte, at idéen til ”Imagine” var hentet fra Yoko Onos bog ”Grapefruit” fra 1964. Her kan man blandt andet læse linjerne ”Imagine the clouds dripping. Dig a hole in your garden to put them in. Imagine myself crying and using my tears to make myself stronger”.

I BBC-interviewet sagde Lennon, at han burde dele æren for sangen med Ono, fordi idéen til teksten og selve konceptet stammede fra hende. ”Men dengang var jeg noget mere egoistisk, noget mere macho, og på en måde udelod jeg at nævne hendes bidrag. Men det var taget direkte fra Grapefruit, hendes bog. Der er bunker af ’Imagine this’ og ’Imagine that’”, forklarede John Lennon i interviewet. I traileren til den nye dokumentarfilm kan man høre Lennon sige, at ”jeg forelskede mig i et uafhængigt, kreativt geni. Jeg begyndte at vågne”, og på spørgsmålet om, hvordan han gerne vil have, at de skal huskes, svarer han kort: ”Bare som to elskende”. Filmen om de to elskende kunstnere får dansk biografpremiere den 15. maj.

Det blev sangerinden Leslie, der i fredags løb med sejren i årets ”X Factor”-finale, da hun fik markant flere stemmer end både nordjyske 9000 Håb på andenpladsen og Svend på tredjepladsen i det store show på TV 2. De tre deltagere optrådte blandt andet med nyskrevne finalesange, men aftenens første indslag var Leslies fortolkning af Tracy Chapmans sang ”Fast Car”.

Nummeret stammer fra Tracy Chapmans debutplade, som i 1988 vakte opsigt med sine socialrealistiske tekster og sit slægtskab med en singer/songwriter-tradition, som ellers mest blev forbundet med 1960’erne og 1970’erne og folk som Bob Dylan, Joan Baez og Carole King. I et interview med Hot Press i 1999 understregede journalisten kontrasten mellem Tracy Chapman og 1980’ernes øvrige popscene, men det var angiveligt ikke en forskel, sangerinden selv havde skænket mange tanker på det tidspunkt:

“Jeg tror, at når man står midt i det, når det er ens liv, så opfatter man det ikke på den måde. Jeg gjorde jo dybest set bare det, jeg havde gjort i et godt stykke tid: Jeg begyndte at skrive sange og spille guitar, da jeg var syv eller otte år gammel, jeg skrev nogle af sangene på det album, da jeg var 16, jeg havde spillet den samme slags musik, op til jeg lavede min første plade, og overraskende nok fandt jeg et ståsted i populærmusikken. Jeg forventede virkelig ikke, at nogen af mine plader ville blive så succesfulde, som de er blevet”.

I foråret 1988 var der en smule opmærksomhed om singlen ”Fast Car”, men et decideret gennembrudshit var den endnu ikke blevet. I juni var hun inviteret til at optræde ved en stor koncert

på Wembley i London for at markere Nelson Mandelas 70-års-dag fødselsdag. Tracy Chapman optrådte for det fremmødte publikum tidligt på dagen, men fik lidt uventet en chance mere om aftenen, hvor der også var et stort tv-publikum. Stevie Wonder skulle have været på scenen, men harddisken med alle de forproducerede dele af bandets optræden var ikke dukket op, så med meget kort varsel måtte der ændres i programmet. Den nærmest ukendte Tracy Chapman blev sendt på scenen alene med sin akustiske guitar, og efter at have optrådt med ”Fast Car” og ”Across the Lines” for både Wembleys publikum og tv-seere i 67 lande, kendte det meste af verden pludselig den unge musiker. ”Fast Car” er blevet genindspillet flere gange siden da, men særligt i 2023 fik sangen en genopblomstring, da den amerikanske countrysanger Luke Combs fik stor succes med sin version. Fredag aften åbnede den 21-årige sangerinde og guitarist Leslie Nguyen – sammen med det faste ”X Factor”-band og en strygertrio – årets finale med sin fortolkning af ”Fast Car”, som var med til at sikre hende sejren.

Hej Musikbrevkassen
Jeg har tidligere været stor fan af Poul Krebs, men har ikke hørt så meget de sidste par år. Nu er hans musiknumre lige blevet genoplivet, fordi mine svigerforældre fortalte om en fortryllende kirkekoncert i Als Kirke i januar. Her sluttede Poul setlisten af med et acapella nummer helt uden musik, kun sang. Men mine kære svigerforældre kan ikke huske hvilken, selvom jeg har prøvet at spille et par numre for dem. Bl.a. ”Johnny han var lige ved at blive sindssyf”, ”Nat i Oslo (reprise)”, ”Alting Blir krøllet”. Kan du hjælpe her?
Mvh. NJ

Hej NJ
Eftersom jeg – desværre – ikke selv har været til Poul Krebs’ kirkekoncert i Als eller andre steder, har jeg måttet søge hjælp udefra. Rasmus Søby fra Poul Krebs’ bookingbureau har afsløret for mig, at den sidste sang på setlisten er ”Brudebuketten”. Den er oprindeligt fra albummet ”Fri som et forår” fra 1990, hvor den er indspillet med fuld instrumentering, men kirkekoncerterne er ikke første gang, Poul Krebs fremfører nummeret acapella. Blandt andet er den også med som acapella-afslutning på Krebs’ koncertplade fra 2004, ”På en god dag – Live”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

At skulle rangordne sange ud fra mere eller mindre subjektive kriterier er nærmest umuligt og måske ligefrem urimeligt – men ikke desto mindre ganske udbredt og ofte interessant. Den seneste tid har det amerikanske musikmedie Billboard løbende afsløret de sange, de har fundet værdige til en plads på en Top 100-liste over de største dansegulvshits nogensinde. Listen ”The 100 Best Dance Songs of All Time” rummer selvfølgelig masser af disco, dance, techno, funk og andre dansable genrer, men førstepladsen på listen er det første store track, der pegede frem mod en ny tids elektroniske musik. Nr. 1 på listen er nemlig Donna Summers “I Feel Love” fra 1977, som med hjælp fra producerne Giorgio Moroder og Pete Bellotte introducerede et helt nyt lydunivers med pulserende synthesizere og programmerede trommer. Den kortfattede, men effektive tekst til det næsten hypnotiserende dansehit kom fra Donna Summer selv, og ifølge Billboard skrev Summer den efter en timelang samtale med sin clairvoyante rådgiver, som netop havde bekræftet over for hende, at den mand, hun lige havde mødt, var ”den eneste ene”. Det viste sig at holde stik i den forstand, at Donna Summer og Bruce Sudano dannede par frem til Summers død i 2012

På Top 100-listen over de største dansehits nogensinde lige under ”I Feel Love” har Billboard-personalet placeret Deee-Lite-hittet “Groove Is in the Heart” fra 1990 på andenpladsen og Daft Punks “One More Time” fra 2000 på tredjepladsen.

Hej Tor
Jeg var i biografen på premiere dagen for at se den nye film om Tommy Seebach, Under stjernerne på himlen. I starten af filmen fortæller de, at der var en anden, der skulle have sunget ”Disco tango” i Grand Prix, og at Tommy Seebach var med på afbud. Er det virkelig rigtigt, eller er det bare ”filmdrama”?
Mvh Aase

Hej Aase
Det er ikke grebet ud af det blå, men måden, det fremstilles i filmen, må siges at være en overdramatisering. Her får Seebach først på selve aftenen besked om, at han er nødt til at gå på scenen, fordi Gitte Hænning har fået en stor opgave i udlandet. Og det er sådan set rigtigt nok, at Gitte Hænning skulle have fremført ”Disco Tango”, fordi Seebach havde været nervøs for at skulle optræde på direkte tv. Gitte Hænning meldte dog ikke fra på selve dagen, men nogle uger i forvejen.
Med venlig hilsen
Tor Bagger