Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: The Sparks

Hej Tor
I 70’erne huserede en genial gruppe ved navn Sparks. Deres største hit var nok “This town ain’t big enough for the boyh of us” fra 74. Men – de havde også et andet hit som jeg ikke kan huske hvad hedder. Det eneste jeg har på det er at anden linie – vistnok i omkvædet – slutter med “midnightsun”. Hvad var det for et nummer?
venlig hilsen
Dorrit Smedsgård

Hej Dorrit
Først og fremmest vil jeg nævne, at The Sparks også har været aktive op gennem 80’erne og 90’erne og skam stadig huserer – og så sent som i 2006 udsendte de albummet Hello Young Lovers. Hvad angår dit meget begrænsede spor i jagten på “midnight sun”-sangen, har jeg ikke et klart svar til dig, da der ikke er en klokke, der ringer, hverken i mig eller i mine forskellige søgninger. Jeg tillader mig dog at komme med et par alternative bud, for hvis det vitterligt er en Sparks-sang kan det måske være en af disse to:

I nummeret “I Predict” fra 1982 synger de “They’re gonna stop having the sun – so you better get tan now”, og i sangen Tryouts For The Human Race fra 1979 indgår linjen “Tryouts for the human race, from twilight time ’til dawn”, hvilket måske kan smage lidt af “midnight sun”, uden dog at være det. Er der en klokke, der ringer hos dig nu? Du kan høre en bid af begge sange her. Jeg håber, dette bringer dig tættere på et svar.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *