Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Skibe uden sejl

Hej Tor
Kan du hjælpe os med teksten til ”skibe uden sejl” med Anne-grete. Vi har søgt i øst og vest uden resultat. Det er temmelig vigtigt for os, så på forhånd tak.
Mvh. Margit Jørgensen

Hej Margit
Skibe uden sejl er den danske version af Islands in the Stream, som brødrene Gibb fra Bee Gees skrev til Dolly Parton og Kenny Rogers, og Anne Grete og Peter Thorup indspillede den i 1984 med en dansk tekst af Anne Grete selv. Jeg har ikke kunnet finde teksten på nettet eller i bøger, men jeg har lyttet den af for dig (med den risiko for “fejllytning”, den slags altid medfører):

Vers 1:
Sceneskift til solskin, sikken dejlig dag
da jeg fandt dig, ingen ubehag
bare varm energi, det’ vist mer’ end sympati
Som i solstrejf er jeg tryg hos dig
al den varme tænder ild i mig
Så varm indeni, det’ da mer’ end sympati
Kærlighed gør blind, men åbner vores øjne
Vi ta’r imod, ikke flere løgne
Elsker så stille, ah-ah
Ja, vi elsker hinanden ah-ah

Omkvæd:
Skib foruden sejl, det var du og jeg
drev for vejr og vind, lad os finde ind
til et roligt sted, du ved jeg ta’r med
hvor vi kan elske så stille, ah-ah
fra den ene til den anden, ah-ah

Vers 2:
Før din kærlighed gik dagen let itu
sammen med dig går det bedre nu
Vi føler os fri, det’ vist mer’ end sympati
To om alt fra nu, vi har nok at dele
sammen kan vi elske og nå det hele
og føler os fri, det’ vist mer’ end sympati
Kærlighed gør blind, men åbner vores øjne
Vi ta’r imod, ikke flere løgne
Elsker så stille, ah-ah
Vi elsker hinanden ah-ah

Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *