Kategorier
Musiknyheder

To stjerner fylder 50 år

To af poppens allerstørste stjerner gennem tre årtier fylder begge 50 år i den kommende tid. De to fødselarer Madonna og Michael Jackson har nydt succes som kun få andre, og selvom de aldrig har været i studiet sammen, har det en enkelt gang været tæt på.

Da Michael Jackson først i 90’erne arbejdede på sin Dangerous-plade, var det planen, at nummeret In the Closet skulle indspilles sammen med Madonna. Hun har senere fortalt, at grunden til, at hun bakkede ud af projektet, var, at Jackson syntes, hendes tekstforslag var alt for provokerende. I stedet valgte Michael Jackson at få Monacos prinsesse Stephanie i studiet, og i videoen flirtede han med modellen Naomi Campbell. Madonna fylder 50 år på lørdag, mens Michael Jackson har fødselsdag den 29. august.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *