Kategorier
Musiknyheder

Eric Clapton spiller med eks-kæresten

Selvom guitaristen og sangeren Eric Clapton stadig er særdeles aktiv, er det fem år siden, han sidst udsendte en soloplade. Det bliver der rettet op på i denne uge. Albummet, der har fået den simple titel ”Clapton”, består af en samling meget forskellige sange, hvor Eric Clapton får assistance af en række gamle venner. En af dem er sangerinden Sheryl Crow, som han var kæreste med i slutningen af 1990’erne.

Det er ikke første gang, der kommer musik ud af det bekendtskab, for det siges, at Sheryl Crows sang ”My Favorite Mistake” handler om forholdet til Clapton. Hun har dog selv udtalt, at sangen helt generelt handler om de fyre, hun har været sammen med, som ikke var gode for hende. Ud over Sheryl Crow medvirker blandt andet også Steve Winwood og Allman Brothers Band-guitaristen Derek Trucks på Eric Claptons nye plade, der udkommer i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *