Kategorier
Musiknyheder

Rock-operaen “Tommy” på Tåsinge

En anden af rockens gamle drenge, der også er på farten i denne tid, er forsangeren fra The Who, Roger Daltrey. I morgen spiller han et af rockhistoriens mesterværker i nogle lidt specielle rammer, når han på Valdemars Slot fremfører hele albummet ”Tommy”.

Konceptforestillingen og LP’en fra 1969 blev betragtet som et banebrydende bud på, hvordan en ”rock-opera” kunne lyde. Historien i ”Tommy” handler om en døv og blind dreng, der blandt andet viser sig at have et talent for at spille på pinball-maskiner. Pete Townshend fra The Who har til magasinet Rolling Stone forklaret, at bandet først arbejdede med historiens sociologiske, religiøse og musikalske betydninger: ”Da vi havde gjort det, gik vi i studiet, blev vinde og skæve og skabte den”.

Det er Valdemars Slot på Tåsinge, der søndag lægger scene til Daltreys nyopførelse af ”Tommy” med sange som “Pinball Wizard” og “We’re Not Gonna Take It”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *