Når andre
erfarne popstjerner laver plader med genindspilninger, er det ofte med
overordnede temaer som julesange, jazz-evergreens eller kendte sange fra én
komponist. Men Kim Wilde, der netop har udsendt pladen ”Snapshots”, er gået en
anden vej. Fra fem årtier har hun udvalgt sange, som hun selv holder af, og det
bliver til en interessant blanding af sange som, ”Sleeping
Satellite”, ”A Little Respect” og ”Wonderful Life”.
Pladen indeholder også den
første popsang, den 50-årige Wilde husker fra sin barndom, ”Anyone Who Had A
Heart”. Oprindeligt er den med Dionne Warwick, men som brite husker Kim Wilde
især landsmanden Cilla Blacks version – og nu kan et nyt publikum få et forhold
til sangen fra 1964.