I 1992 blev verden ramt af ikke bare stort hit og en
medfølgende modedille. De to 13-årige drenge Chris Kelly og Chris Smith fra USA
vakte opsigt ved at tage tøjet på omvendt, så baglommerne på de posede bukser
sad foran, sådan som man kunne se blandt andet i videoen til deres store hit
”Jump”.
Siden da er drengene blevet voksne mænd i starten af 30’erne, men duoen
Kris Kross bliver genoplivet på lørdag, når hiphop-pladeselskabet So So Def
Recordings fejrer sit 20-års-jubilæum. Kris Kross skal i et show på Fox Theatre
i Atlanta naturligvis optræde med ”Jump”, men om de fuldvoksne barnestjerner
har lært at tage tøjet rigtigt på siden dengang, melder historien endnu ikke
noget om.