Bryan Adams er en hyppig
gæst i Danmark, men når han i næste uge tager på en mindre
turné rundt i landet, er det med et anderledes show end normalt. Den canadiske
rockstjerne giver nemlig akustiske koncerter på mindre spillesteder – men det
er ikke er ikke første gang, han trækker stikket ud og spiller akustisk. Det
gjorde han også på MTV for 16 år siden med så stor succes, at hans koncert blev
udgivet på plade. Dengang kunne man både høre kendte Bryan Adams-hits og den
nykomponerede ”Back To You”, som blev et akustisk rockhit i 1997. Denne sang må
formodes at være på repertoiret, når Adams igen kvitter el-guitaren og giver
akustisk koncert, kun akkompagneret af en pianist. Den strømløse duo optræder i
Skive, Esbjerg og København.
Kategorier