For 30 år siden
fik Huey Lewis and the News for alvor hul igennem til det store publikum, da de
udsendte albummet ”Sports”. For at markere det gør den amerikanske gruppe klar
til at tage på jubilæumsturné med sangene fra pladen, heriblandt hits som ”If
This Is It”, ”The Heart of Rock & Roll” og ”I Want a New Drug”.
Til avisen
USA Today har forsangeren påpeget, at en af de ting, der har ændret sig siden
dengang, er, at et koncertshow i dag kræver masser af videoudstyr og special
effects, og at publikum også har flyttet sig: ”Engang var vi et
øl-og-hotdog-band, men nu hænger vi ud med vin-og-ost-folket”.
”Sports”-jubilæumsturnéen åbner i New Jersey på fredag.