På søndag bliver
en af det 20. århundredes største personligheder begravet, og ikke kun
landsmændene i Sydafrika, men hele verdenssamfundet gør klar til den sidste
afsked med Nelson Mandela. Hans indsats som frihedshelt, brobygger og præsident
har inspireret mange verden over, og også mange sange har gennem årene kredset
om Mandela, partiet ANC og det apartheid-styre, som de kæmpede mod.
Den
formentlig mest kendte er ”Gimme Hope Jo’anna”, som Eddy Grant hittede med i
1988. Mandela nævnes ikke, men referencerne til frihedskampen er mange.
”Jo’anna” er hovedstaden Johannesburg, og ”the archbishop who’s a peaceful man”
er Nobelpris-modtageren Desmond Tutu.
Af andre anti-apartheid- og Mandela-sange
kan nævnes ”Biko” med Peter Gabriel, ”Ordinary Love” med U2 og naturligvis ”Nelson
Mandela” fra 1984 med Special A.K.A.