I
morgen er det 50 år siden, der var premiere på en af Broadways mest elskede
musicals, men historien om ”Hello, Dolly!” går helt tilbage til 1830’erne. Det
var nemlig det engelske teaterstykke ”A Day Well Spent”, der blev bearbejdet
til farcen ”Einen Jux will er sich machen”, som igen blev videreudviklet i
1930’erne til stykket ”The Merchant of Yonkers”, som i en lidt bearbejdet form
fik succes som teaterstykke og film med titlen ”The Matchmaker” i 1950’erne.
Så
var vejen banet for en musical med samme historie, og Carol Channing fik sit
gennembrud i rollen som Dolly i forestillingen, der først hed ”Dolly, A Damned
Exasperating Woman” og ”Call on Dolly”, men som fik sin endelige titel, da
instruktøren hørte Louis Armstrongs populære indspilning af en af showets
sange, ”Hello, Dolly!”. Musicalen fejres på mandag, hvor den nu 92-årige Carol
Channing medvirker i en hyldestaften på Town Hall-scenen i New York.