Den
amerikanske folkesanger Pete Seeger var 94 år gammel, da han gik bort i januar,
men trods den høje alder var han stadig ganske aktiv. For eksempel havde han en
aftale i kalenderen om at skulle optræde på lørdag ved uddelingen af Woody
Guthrie-prisen i New York. Seeger var nemlig udset til at skulle være den allerførste
modtager af den nyindstiftede pris til kunstnere, der på den ene eller anden
måde bærer musikeren Woody Guthries ånd videre gennem deres arbejde. Men i
stedet for at aflyse arrangementet på lørdag gør Woody Guthrie Center og Grammy
Museum dagen til en Pete Seeger-hyldest med andre optrædende musikere.
”Vi vil
ikke lave et minuts stilhed for at mindes ham, vi vil bruge tiden på at synge –
så højt og med så mange harmonier, som vi kan mønstre”, har Woody Guthries
datter Nora Guthrie forklaret.