Kategorier
Musiknyheder

McCartney vs. rumvæsener

Paul McCartney har musikalsk været vidt omkring gennem
årene. Ud over sine udgivelser med Beatles, med Wings og som solokunstner har
han også prøvet kræfter med bl.a. filmunderlægning, balletmusik og rene klassiske
værker. Om en uges tid skriver den 72-årige englænder endnu et punkt på CV’et, for
der udkommer computerspillet ”Destiny”, som McCartney har skrevet både en sang
og selve underlægningsmusikken til.

Musik til computerspil er nærmest blevet en
genre for sig, for mens en film har en fastlagt handling i et afgrænset
tidsrum, kan et computerspil udvikle sig i forskellige retninger og fortsætte i
timevis – og det skal musikken være gearet til at kunne afspejle. McCartney har
indspillet musikken med et 120 mand stort orkester i Abbey Road-studierne, og
skulle man have hang til nedskydning af rumvæsener, kan man fra tirsdag d. 9. september gøre
det til musik af Paul McCartney.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *