På blot syv år
udgav The Beatles 13 LP’er (alt efter hvordan man tæller), mens den uhyre
produktive Prince har udsendt ca. 40 studiealbum siden 1978. Så arbejdsomme er
det dog langt fra alle musikere, der er. Canadiske Leonard Cohen begyndte først
som 33-årig at prøve kræfter med musikken, og siden hans debut i 1967 er det på
47 år blevet til blot 12 plader fra Cohens hånd. Han kompenserer dog for den sene
start og den lave udgivelsesfrekvens ved bare at blive ved og blive ved.
På
søndag fylder Leonard Cohen nemlig 80 år, og trods den høje alder ligger der
tirsdag en ny plade klar fra den gamle mester. ”Popular Problems” bliver dermed
det 13. studiealbum fra Cohen.