Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Motown-pop i 80’erne

Hej
Tor

Nu
må jeg prøve hos dig. Jeg leder efter en gruppe med et par pophits fra
slutningen af firserne (vil jeg tro) som havde henvisninger til/lød som gamle
Motown-sange. Når jeg har talt med andre om det peger de gerne på soundtracket
til filmen ”Buster”, men det er ikke derfra. Lad mig høre, hvad du mener.

Mvh.
Johannes

Hej
Johannes

Der
var rigtigt nok en bølge af Motown-inspirerede ting på hitlisterne sidst i 1990’erne,
og ”Buster”-soundtracket med blandt andre Phil Collins bar nok en del af æren
for det. Men to andre bud popper op i mit hoved, når du spørger. Det ene er
Soulsister, som i 1989 hittede stort med ”The Way to Your Heart”. Det andet er
gruppen Brother Beyond, som kom ud af hitfabrikken Stock/Aitken/Waterman, der
også fostrede Kylie Minogue, Rick Astley, Bananarama og mange andre – men Brother
Beyond havde en noget mere Motown-inspireret poplyd. Deres to største hits var ”The
Harder I Try”
og ”He Ain’t No Competition”. Måske siger det dig noget?

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *