Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Dansk pop om Tusnelda

Hej
Tor

Jeg
har fået en sang på hjernen og jeg kan simpelthen ikke identificere den – altså
titel og kunstner. En del af teksten lyder: “Det var en en sommer, åhh så
hed – og nætterne de fløj afsted”. Det er en dansk kunstner – lyder lidt á
lá Kim Larsen, glad melodi, dansk pop. Jeg tror, at den er fra perioden 1978 –
1982, men jeg er ikke helt sikker. Jeg har haft Bifrost i tankerne, men kan
ikke finde noget. Af en eller anden grund knytter navnet “Tusnelda”
sig til sangen, men det er vist ikke titlen. Håber meget på, at du kan hjælpe
her?

Med
venlig hilsen
Helle Mandrup, Svenstrup

Hej
Helle

De
er tæt på svaret selv og alligevel langt fra at kunne genhøre sangen. I 1975
udgav Swing Jørgens Rytmecirkus singlen, der helt enkelt hedder
“Tusnelda”, og den swingende Jørgen Wendorf havde endda skrevet
sangen sammen med netop Kim Larsen. Singlen er formentlig svær at opdrive, og
det er trods ihærdig søgning ikke lykkedes mig at finde “Tusnelda”
nogen steder på nettet. Det nærmeste, vi kommer det, er Egmonts danske opsamlingsserie,
hvor nummeret var med på en af CD’erne, så hvis du kan få fat i “Det
Bedste Af Dansk Musik 1971-76”, så har du også “Tusnelda”.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *