Efteråret
er for alvor over os, og en af dem, der herhjemme tydeligst har sat ord på årstiden,
er N. F. S. Grundtvig, som blandt sine ca. 1500 salmer har ”Nu falmer skoven
trindt om land” på samvittigheden. I 1844 bad en præstekollega på Sydsjælland
Grundtvig om at bidrage med en ny salme til høstgudstjenesten, og Grundtvig
sendte hurtigt sit bud på en efterårssalme til præsten i Mern Kirke, som dog
ikke var helt tilfreds. Ifølge Det Kongelige Biblioteks optegnelser mente han,
at salmen var ”noget trøv”, dvs. for træg og langsommelig, så Grundtvig måtte
tilbage til skrivebordet og forfattede så ”Nu falmer skoven trindt om land”.
Oprindeligt blev salmen sunget på melodien fra ”Jeg ved et evigt himmerig”, men
i 1889 skrev komponisten Johan Henrik Nebelong den melodi, man i dag forbinder
mest med ”Nu falmer skoven trindt om land”. Melodien lænede sig op ad
1800-tallets romance-stil, men eftersom der i slutningen af det århundrede
foregik en slags udrensning af romance-melodierne i kirken, er det faktisk
først i 2002-udgaven af salmebogen, at Nebelongs velkendte melodi er optegnet
som hovedmelodi til den store efterårssalme.