Kategorier
Musiknyheder

Donald Trump mangler stjerner

Fredag indsættes Donald Trump som USA’s 45. præsident, og i dagene omkring den
officielle ceremoni er der vanen tro en række arrangementer, der på forskellige
måder skal markere magtskiftet. Både indsættelsen fredag og velkomstfesten for
den nye præsident torsdag har dog på forhånd været genstand for en del opmærksomhed,
når det handler om de optrædende kunstnere. Hvor Barack Obama blev fulgt på vej
af musikere som Bruce Springsteen og Stevie Wonder, har det været svært at
skaffe store stjerner til Trump-festlighederne.

Torsdagens ”Make America Great
Again”-koncert blev endda ramt af et afbud, dagen efter navnene på de optrædende
blev offentliggjort. Broadway-musicalstjernen Jennifer Holliday havde selv stemt
på Hillary Clinton, men hun havde sagt ja til at optræde ud fra et princip om,
at hun ikke sang til ære for Donald Trump, men for det amerikanske folk. Men i
lørdags – dagen efter hun blev annonceret som en af stjernerne på scenen – vendte
hun om på en tallerken. Efter utallige henvendelser fra både venner og fans ombestemte
hun sig, og NPR citerede hende for at undskylde sin dårlige dømmekraft.

Hvis
planen ellers holder vil man stadig kunne opleve blandt andre countrystjernen
Toby Keith og rockbandet 3 Doors Down.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *