Paul
McCartney er i gang med en årelang række af genudgivelser, der puster nyt liv i
hans gamle plader, og forleden landede det tiende album i serien, “Flowers
In the Dirt”. McCartney havde i 1980’erne oplevet et par LP’er blive
modtaget lidt lunkent af både anmeldere og pladekøbere, og han gik derfor
anderledes til værks i 1988 ved at invitere blandt andre Elvis Costello
indenfor til både at producere og være med til at skrive flere af numrene.
Costello havde held med at skubbe den gamle mester i en god retning, blandt
andet ved at stille nogle klare krav til sangenes kvalitet, hvilket måske nok
kan være svært for andre, når det er en ex-Beatle, man skal sende hjem med
beskeden om at komme op med noget bedre. Desuden bad han McCartney finde den
karakteristiske, violinformede Höfner-elbas fra Beatles-tiden frem. Historien
fortæller, at den havde været gemt af vejen så længe, at der stadig var tapet
en Beatles-sætliste fast på den, da Paul McCartney fik fundet den frem fra
gemmerne.
Udover Elvis Costello deltog også stærke folk som David Foster,
Trevor Horn og Pink Floyd-medlemmet David Gilmour. Resultatet af disse giganters
fælles arbejde blev albummet “Flowers In the Dirt”, som endte med at
blive en af McCartneys bedste og mest populære soloplader med sange som
“My Brave Face”, “Put It There” og “This One”.
Albummet blev i fredags genudgivet i remasteret version i flere forskellige
formater, blandt andet med adgang til demooptagelser, håndskrevne tekster og
hidtil ukendt videomateriale.