Hej Tor
Det
er måske ikke helt din gebet, for det er ikke en rigtig sang, men det er dog
fra en gammel plade. Jeg er i år inviteret til tre konfirmationer og kom til at
snakke med en kollega, om at konfirmationer aldrig blir ligeså sjove som i den
monolog med en konfirmationstale og en sang, der ikke passer på versefødderne.
Vi kunne begge huske den, men ikke sætte fingeren på den. Så det kan du måske?
Knud
mfl.
Hej
Knud
Fra
den bageste del af min hukommelse dukker Ib Grønbechs pinagtige sketch frem. Talen
er tåkrummende, og den omdelte sang halter på melodien, så mon ikke det er ”Svend
Åge’s konfirmation”, I tænker på? Den stammer fra 1989-pladen ”Her går det godt”,
men findes bl.a. også på ”Hvorfor må jeg ik’ få Beatles-hår”.
Med
venlig hilsen
Tor
Bagger