Kategorier
Musiknyheder

20-årig Barbie-dukke

Hvis man mangler bevis for, hvor
hurtigt årene går, kan man ofte blive mindet om det ved at holde øje med jubilæer
for store hits – og i dag ramte vi 20-året for udgivelsen af Aqua-singlen ”Barbie
Girl”. Bandets sangskrivere og producere Søren Rasted og Claus Norreen havde
tidligt i processen fornemmet, at de var på sporet af et hit med både selve
sangen ”Barbie Girl” og med idéen om at bruge Barbie-universet i en sang. Af
frygt for at nogen skulle kopiere idéen og komme dem i forkøbet, brugte de
derfor kodesprog om sangen. Barbie og Ken blev til B og K, og BK blev til Burger
King, så i flere måneder omtalte de kun deres nye sang som ”Burger King”, når
udenforstående lyttede med, fortæller Søren Rasted i bogen ”Hitlisten”. Det 20
år gamle Burger King-hit om deres ”Barbie Girl” bliver atter støvet af, når
Aqua tager på turné med nostalgishowet ”Vi elsker 90’erne” i de kommende måneder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *