Kategorier
Musiknyheder

Gammelt nyt fra Prince-arkivet

Det
vil tage lang tid at arbejde sig vej gennem det enorme arkiv af ukendte sange,
halve skitser og alternative indspilninger af velkendte numre, som musikeren
Prince efterlod sig. Det siges, at han holdt sig selv til ilden ved at skulle
skrive en ny sang hver eneste dag, og nogle måneder før sin død i 2016 fortalte
han til den britiske avis The Guardian, at han aldrig knyttede sig til sangene,
for så ville han ikke kunne bevæge sig videre og give plads til nye
kompositioner. Derfor er der rig mulighed for at samle hidtil ukendt materiale
på nye Prince-udgivelser, og nu er endnu en lækkerbisken for Prince-fans landet.

Mesterværket ”Purple Rain” fra 1984 findes nu en Deluxe-version med
restaurerede versioner af de oprindelige numre samt koncertoptagelser og ikke
mindst hidtil uudgivne numre. For eksempel har ”We Can Fuck” cirkuleret blandt
samlere og store fans, men aldrig før i den fulde 10 minutters udgave,
”Electric Intercourse” har været spillet live, men er nu dukket op i en hidtil
ukendt studieversion, og ”Father’s Song” indgår kortvarigt i ”Purple
Rain”-filmen, men er nu på gaden i sin fulde længde. ”Purple Rain Deluxe” udkom
i fredags.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *