Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: God morgen på svensk

Hej
Tor


har jeg igen brug for din hjælp. Kom til at tænke på et svensk band fra omkring
79-81 – det hed Landslaget. So far so good. Men hvad hed den svenske sang fra
ovennævnte band, som havde et omkvæd med “Gomorron, gomorron min vän”.
Som jeg husker teksten, var det noget med at hejse “flaggan” og
solskin og godt vejr. En glad og frisk melodi – typisk svensk pop. Jeg tror,
det var i foråret 1980 eller 1981 – da jeg kan koble noget til, som skete på
den tid. Jeg har prøvet at “Google” men kan ikke rigtig finde noget
på Landslaget i det tidsrum. Det er noget tidligere 73-77, det jeg kan finde. Så
– please, kan du hjælpe?

Helle
Mandrup, Svenstrup

Hej
Helle

Landslaget
stod godt nok bag flere hits på Svensktoppen op gennem 1970’erne, men gruppen
gik i opløsning før den periode, du søger en sang fra. Til gengæld havde
gruppen Chips også en stribe hits, og jeg er sikker på, at det er et af dem, du
er på jagt efter. I 1981 blev de nummer 2 i det svenske Melodi Grand Prix med
“God morgen” (af en eller anden grund under navnet Sweet’n Chips ved
den lejlighed), som endda også blev udsendt på engelsk – naturligvis med titlen
“Good Morning”. Du kan genhøre den på Youtube.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *