Kategorier
Musiknyheder

Bokse-rock fra Binzer

For
folk med hang til boksning er der spændende ting i vente. På lørdag er det tid
til den første blandt mange kampe i den nye turnering World Boxing Super
Series, hvor 16 af verdens allerbedste boksere i to vægtklasser møder hinanden
i et forløb, som efter kvartfinaler og semifinaler leder hen mod finalerne og
kampen om det nye Muhammad Ali-trofæ. Og for at sparke tingene godt i gang har
arrangørerne blandt andet allieret sig med en af Danmarks mest erfarne
rockstjerner, som for første gang går solo.

Jesper Binzer er på mange måder er
synonym med bandet D-A-D, hvor traditionen er, at musikerne i fællesskab
skriver sangene, men Binzer har det seneste års tid puslet med nogle ting på
egen hånd. Resultatet er blevet et helt soloalbum, der udkommer i november, og
ikke mindst singlen ”The Future Is Now”, der er blevet valgt som en slags
kendingsmelodi til bokseturneringen World Boxing Super Series, som lørdag går i
gang i Monaco, når ukrainske Oleksandr Usyk møder tyske Marco Huck. D-A-D-fans
behøver dog ikke være bekymrede, eftersom Jesper Binzer har bedyret, at han
ikke har forladt bandet, men blot prøver nogle ting af på egen hånd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *