Kategorier
Musiknyheder

Johnny Cash i fængsel

En
lørdag i 1968 besøgte country-sangeren Johnny Cash fængslet Folsom Prison i
Californien. Det havde han gjort mange gange før, men i januar 1968 var det anderledes
end tidligere, og besøget fik enorm betydning for musikerens lange karriere. I
mere end ti år havde Johnny Cash jævnligt optrådt i fængsler, og mødet med de
mange indsatte havde gjort ham til en slags talsmand for ændringer af
forholdene i de amerikanske fængsler. I 1968 havde Cash’ karriere stået lidt
for stille i flere år, og selvom hans pladeselskab tidligere ikke havde brudt
sig om at kæde Cash for meget sammen med fængslerne og de kriminelle indsatte,
så gik de nu for første gang med til at lade ham optage en fængselskoncert og
udsende den på plade. Og den 13. januar for nu 50 år siden gik Johnny Cash ind på
scenen i Folsom Prison og sagde de nu navnkundige ord ”Hello, I’m Johnny Cash”,
inden han satte gang i sit 1956-hit ”Folsom Prison Blues”. Livepladen ”At
Folsom Prison” satte atter skub i karrieren for ”The Man In Black” og endte som
en milepæl i genren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *